Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Energi-, Forsyning
og Klima
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
Energiøkonomisk Analyse
Dato
15. september 2020
J nr.
2019-1153
/ MANJO
Den danske regerings svar på Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2020/2191 vedrørende forordning nr. 2017/1938/EU af 25. ok-
tober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssik-
kerheden
Kommissionens Generaldirektorat for Energi har den 14. maj 2020 fremsendt åb-
ningsskrivelse nr. 2020/2191 til Danmark vedrørende gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om for-
anstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forord-
ning (EU) nr. 994/2010 (i det følgende benævnt gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen).
Det fremgår af Kommissionens åbningsskrivelse, at Kommissionen finder, at flere
medlemsstater, herunder Danmark, ikke har overholdt visse af bestemmelserne i
gasforsyningssikkerhedsforordningen, især for så vidt angår anvendelsen af solida-
ritetsmekanismen i artikel 13. Kommissionens tjenestegrene har gentagende gange
drøftet gennemførelsen af forordningen på møderne i Gaskoordinationsgruppen og
særlige workshops, samt offentliggjort en henstilling den 6. februar 2018 om de ele-
menter, der bør indgå i de tekniske, retlige og finansielle ordninger, netop for at
hjælpe medlemsstaterne med at udforme og vedtage solidaritetsordninger. Kommis-
sionen anfører også i åbningsskrivelsen, at Kommissionen forstår, at der er en række
komplekse spørgsmål, som der skal opnås enighed om mellem nabomedlemssta-
terne med henblik på de tekniske, retlige og finansielle ordninger, især med hensyn
til betaling af kompensation (solidaritetsmekanismen). Kommissionen fremhæver
dog, at medlemsstaterne er forpligtede til at have oprettet solidaritetsordninger se-
nest den 1. december 2018. På den baggrund finder Kommissionen, at Danmark
ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 10, i gasforsyningssik-
kerhedsforordningen.
Det er vurderingen, at Kommissionens kritikpunkter i forhold til nævnte bestemmelse
skal imødekommes.
Kommissionen meddeles, at den danske regering vil fortsætte sit engagement i de
bilaterale forhandlinger med henblik på at gennemføre bestemmelserne i forordnin-
gen, der ikke er fuldt ud gennemført i dansk ret. Aftalen med Tyskland forventes
indgået inden årets udgang, hvor aftalen med Sverige afventer den tyske aftale.
Side 1/2