Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 969
Offentligt
2245478_0001.png
NOTAT
11. september 2020
Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-
ning (jan.
dec. 2019)
Resumé
Europa-Kommissionen offentliggør årligt en resultattavle for im-
plementering af regler i det indre marked (Single
Market Score-
board).
Ifølge Kommissionen er Letland, Cypern, Danmark, Est-
land, Finland og Slovakiet de lande, der samlet set klarer sig bedst
på den seneste resultattavle. Danmark er dermed blandt de seks
bedst præsterende lande, og går fra en placering på EU-gennem-
snittet på sidste års resultattavle til at ligge over gennemsnittet i
2019.
Medlemsstaternes implementeringsunderskud er i 2019 forbed-
ret. Til gengæld er overensstemmelsesunderskuddet steget.
To direktiver er i 2019 ikke implementeret rettidigt i dansk lov-
givning. Det er et fald fra 0,7 pct. til 0,2 pct. i forhold til 2018,
og implementeringsunderskuddet ligger nu under EU-gennem-
snittet på 0,6 pct. Danmarks implementeringsunderskud er også
under Det Europæiske Råds målsætning på 1 pct.
12 direktiver er i 2019 ikke vurderet korrekt implementeret i
dansk lovgivning, hvilket er en stigning i forhold til 2018 på 5
procentpoint. Danmark er gået fra i 2017 at møde Kommissio-
nens foreslåede målsætning om overensstemmelsesunderskud
på maksimalt 0,5 pct. til at ligge på 1,2 pct., hvilket dog stadig
er på EU-gennemsnittet (1,2 pct.).
Der er i alt 21 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-
mark, hvor Kommissionen vurderer, at indre markedslovgiv-
ning ikke er korrekt implementeret eller forkert anvendt. Siden
2018 er der blevet lukket fem sager og åbnet otte nye sager.
EU-gennemsnittet er på 29 verserende traktatkrænkelsessager
pr. medlemsland, og Danmark er blandt de ti medlemslande
med det laveste antal sager.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0002.png
1. Indledning
EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og
håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande ikke
lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder på tværs
af EU, fordi der så gælder forskellige regler, hvor de burde være ens. For
at undgå en situation med et ufuldstændigt indre marked er der behov for
en effektiv styring af det indre marked både fra medlemslandenes og Eu-
ropa-Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implemente-
ring af indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Kommissionens
dagsorden.
Siden 1997 har Kommissionen årligt offentliggjort en resultattavle
det
såkaldte
Single Market Scoreboard
over medlemslandenes implemente-
ring af
EU’s indre markedslovgivning. På
resultattavlen sætter Kommissi-
onen fokus på medlemslandenes præstationer i forhold til rettidig og kor-
rekt implementering. Den seneste resultattavle blev offentliggjort den 3.
juli 2020 og dækker hele 2019.
Single Market Scoreboard 2020
er tilgæn-
gelig på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en række statistikker
om landenes implementering i et interaktivt format.
1
Ifølge Kommissionen
er Letland, Cypern, Danmark, Estland, Finland og Slovakiet de lande, der
samlet set klarer sig bedst på resultattavlen for 2019, hvilket betyder, at
Danmark igen bliver fremhævet, efter ikke at have ligget i toppen af resul-
tattavlen i 2018.
2
Det skyldes fremgang i Danmarks præstation på flere pa-
rametre, hvilket sammenlagt betyder, at Danmark igen præsterer over EU-
gennemsnittet.
Folketinget blev den 26. august 2019 orienteret om Danmarks placering på
resultattavlen for 2018.
2. Det totale EU-implementeringsunderskud i perioden 2000-2019
4 pct. af direktiverne
vedrørende EU’s indre marked mangler sta-
dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.
Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt
tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.
Implemente-
ringsunderskuddet
omfatter den andel af direktiver vedrørende det indre
marked, som ikke er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist.
Resultattavlen viser, at 4 pct. af samtlige af
EU’s direktiver
vedrørende det
indre marked, svarende til 43 direktiver, fortsat ikke er implementeret i ét
1
2
https://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/index_en.htm
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1243
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0003.png
eller flere medlemslande. Implementeringsunderskuddet er det laveste i tre
år, efter en stigning til 7 pct. i 2016. Figur 1 viser, at andelen af direktiver,
der ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande, er tilbage på de
forrige års niveauer efter stigningen i 2016.
Det er især i forhold til direktiver målrettet miljø, hvidvask og transport, at
den nationale implementering er mangelfuld.
Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i
perioden 1997-2019
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2020 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,
fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver
Danmark mangler at implementere to direktiver vedrørende det in-
dre marked, jf. bilag 1, svarende til en andel på 0,2 pct. Danmark
ligger hermed under Det Europæiske Råds målsætning på 1 pct.,
og når Kommissionens foreslåede mål om, at implementeringsun-
derskuddet maksimalt må være 0,5 pct.
Kommissionen har en målsætning om, at EU-landenes gennemsnitlige im-
plementeringsunderskud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samlede
antal af direktiver vedrørende det indre marked. Målsætningen er alene
Kommissionens, og medlemslandene har således ikke formelt bekræftet
denne. Det Europæiske Råds målsætning ligger på 1 pct.
Når et medlemsland har implementeret et direktiv i national lovgivning,
skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme implementerings-
underskuddet tager Kommissionen udgangspunkt i det antal direktiver, et
medlemsland ikke har notificeret inden for den fastsatte tidsfrist.
3
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0004.png
Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere to direktiver in-
den for den fastlagte tidsfrist i 2019, hvilket svarer til et implementerings-
underskud på 0,2 pct. Det er et fald på 0,5 procentpoint fra 2018, jf. figur
2. Det placerer Danmark i en gruppe på 19 lande, der har mindsket sit im-
plementeringsunderskud det seneste år, mens seks lande har øget sit imple-
menteringsunderskud. Danmarks implementeringsunderskud ligger derud-
over under EU-gennemsnittet. For Danmarks vedkommende bemærker
Kommissionen, at Danmark med sin score har det næstbedste resultat kun
overgået af Finland.
Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af
i 2016 og 2018 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008.
Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har implementeret rettidigt fra 1997-2018
3,5%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2020 for Danmark. Tal fra november 1997 er EU-15, fra
november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
Figur 3 viser, at Danmark befinder sig i en gruppe af 26 lande, der når
Rådets mål om et implementeringsunderskud på 1 pct. Gruppen af lande,
der overholder Rådets målsætning om implementeringsunderskud, er vok-
set fra 21 til 26 lande siden sidste års resultattavle. Generelt har der været
en positiv udvikling i implementeringen, og det højeste implementerings-
underskud for resultattavlen for 2019 er 1,1 pct. mod 3,4 pct. i 2016 og 1,7
pct. i 2017 og 1,5 pct. i 2018.
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0005.png
Figur 3: Andel direktiver som ikke er implementeret rettidigt pr. 30. november 2018 fordelt på EU's medlems-
lande (antal direktiver i parentes)
1,20%
1,00%
0,80%
0,60%
0,40%
0,20%
0,00%
Note: Den blå linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., den røde linje illustrerer EU-gennemsnittet
mens den grønne linje illustrerer Kommissionens foreslåede mål på 0,5 pct. Kilde: Kommissionens Single Mar-
ket Scoreboard 2020 over implementering.
Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU si-
den 1997. Der fremgår heraf, at medlemsstaternes gennemsnitlige imple-
menteringsunderskud er på 0,6 pct. i 2019, og dermed holder sig under Det
Europæiske Råds mål på 1 pct., efter det steg i 2016. Det skete efter stig-
ningen i antallet af direktiver, der skulle implementeres i 2016, hvilket
medførte, at
EU’s gennemsnitlige implementeringsunderskud
blev fordob-
let fra 0,7 pct. i december 2015 til 1,5 pct. i december 2016.
Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2018
7,00%
6,00%
5,00%
4,00%
3,00%
2,00%
1,00%
0,00%
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,
fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0006.png
Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen af indre markedsdirek-
tiver i Danmark er i gennemsnit 32,2 måneder ifølge resultattavlen for
2019. Dette er en stigning på 23,1 måneder i forhold til seneste måling,
hvor Danmarks forsinkelse for implementeringen var 9,1 måneder. Forsin-
kelsen overstiger EU-gennemsnittet, der er 11,5 måneder. Det skyldes, at
et af de to udestående direktiver i Danmark har været forfaldent i over to
år, hvilket bidrager væsentligt til den gennemsnitlige forsinkelse. Kommis-
sionen bemærker dog, at Danmark har markant mindsket implementerings-
underskuddet, hvorfor dette ene direktiv trækker det danske gennemsnit så
meget op jf. bilag 1.
4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver
Danmark har 12 direktiver, der ikke er vurderet korrekt implemen-
teret, jf. bilag 2, svarende til et overensstemmelsesunderskud på
1,2 pct. Det er en stigning fra 0,7 pct. (7 direktiver) på resultattav-
len for 2018. Danmark opfylder således ikke Kommissionens fore-
slåede målsætning om overensstemmelsesunderskud på maksimalt
0,5 pct. Stigningen går dog igen for de fleste EU-lande, og det gen-
nemsnitlige overensstemmelsesunderskud for hele EU steg fra 0,8
pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019, dermed en stigning fra 8 til 12 sager.
Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vurde-
rer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder, at resul-
tattavlen måler antallet af direktiver vedrørende det indre marked, hvor
Kommissionen har påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at na-
tional lovgivning eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid
med EU-reglerne. Her er der tale om et
overensstemmelsesunderskud.
Overensstemmelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver,
som Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er åb-
net traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.
3
Det er i
sidste ende dog kun Den Europæiske Unions Domstol, der kan træffe af-
gørelse om et lands manglende overensstemmelse, hvilket man skal være
opmærksom på, når man analyserer overensstemmelsesunderskuddet.
Kommissionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse af
indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af alle
indre markedsdirektiver.
Ifølge resultattavlen for 2019 steg overensstemmelsesunderskuddet for næ-
sten alle EU-lande og er nu på det højeste niveau, det nogensinde har været.
Hvor Kommissionen åbnede 89 nye sager i 2018, steg antallet til 161 nye
3
Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv
om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0007.png
sager i 2019. Det er en stigning på 81pct., som Kommissionen forklarer
med deres nye politik ift. anvendelse af EU Pilot-ordningen
4
. EU-gennem-
snittet er således steget fra 0,8 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019. For Danmarks
vedkommende er der sket en stigning fra 0,7 pct. til 1,2 pct. siden sidste
års resultattavle, hvilket altså er på EU-gennemsnittet.
5. Traktatkrænkelsessager
Danmark havde i alt 21 verserende traktatkrænkelsessager i rela-
tion til lovgivningen vedrørende det indre marked pr. 1. december
2019. Det gennemsnitlige antal verserende traktatkrænkelsessager
for EU’s medlemslande er 29
sager.
Det samlede antal verserende traktatkrænkelsessager er steget fra
692 til 800 siden sidste års resultattavle. Danmark tilhører en
gruppe af 24 medlemslande, hvis præstation er blevet dårligere si-
den sidste år.
Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen
vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af
Traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret
til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt
eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.
Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 21 verse-
rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2019. Det er tre sager mere
end i 2018, idet fem sager er blevet afsluttet og otte nye åbnet. EU-gen-
nemsnittet er på 29 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland, hvilket er en
stigning fra 25 for 2018.
Af figur 5 fremgår antallet af traktatkrænkelsessager mod Danmark siden
2003.
EU Pilot-ordningen anvendes ikke længere konsekvent, med begrundelsen, at overtrædelser af EU-retten
skal behandles hurtigt, og ikke tilføjes langvarige trin
4
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
2245478_0008.png
Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2019
35
30
25
20
15
10
5
0
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 for Danmark. Tal fra november 2003 er EU-15, fra
november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktatkræn-
kelsessager med relation til det indre marked er steget fra 692 i december
2018 til 800 i december 2019. Danmark tilhører en gruppe af i alt 24 med-
lemslande, for hvilke antallet af traktatkrænkelsessager er steget det sidste
år, mens kun to medlemslande oplevet et fald i deres antal i 2019.
Desuden fremgår det af resultattavlen, at ikke et eneste medlemsland sam-
menlagt modtager
vurderingen ”over
middel” i forhold til traktatkrænkel-
sessager i 2019. Det fremgår derudover, at Danmark stadig er blandt de ti
medlemslande med det laveste antal sager.
Ses der på medlemslandenes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer
sagsbehandlingen for en traktatkrænkelsessag i gennemsnit 34,8 måneder
det vil sige fra det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel
åbningsskrivelse til et medlemsland, til det tidspunkt hvor sagen afsluttes.
For Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 21 sager,
der endnu ikke er indbragt for EU-Domstolen, 24,9 måneder, hvilket er et
lille fald på 0,3 måneder siden sidste år. Danmark er blandt de fem lande
med den korteste sagsbehandlingstid. Danmarks gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid er således væsentligt bedre end EU-gennemsnittet.
I forhold til efterlevelsestiden af afgørelser fra Domstolen (f.eks. ændring
af den pågældende lovgivning) for sager, der er lukket i de seneste 5 år, er
den gennemsnitlige tid 15,8 måneder for Danmark. Det er en lille stigning
på 1,7 måneder i forhold til sidste års resultat på 14,1 måneder, hvilket
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
skyldes, at en sag med kort efterlevelsestid, der tidligere har trukket gen-
nemsnittet ned, nu er over 5 år gammel, og derfor ikke indgår i statistikken.
Danmark ligger stadig under både medlemsstaters tidsfrist for efterlevelse
på 18 måneder og EU-gennemsnittet på 29,5 måneder. Danmark har den
fjerdekorteste efterlevelsestid blandt de 25 lande, der de sidste 5 år har
overholdt Domstolens afgørelser.
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
Bilag 1:
Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark ikke har
implementeret inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november
2012 om oprettelse af et
fælles europæisk jernbaneområde
Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til
bekæm-
pelse af metoder til skatteundgåelse,
der direkte indvirker på det indre
markeds funktion
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
Bilag 2:
Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark vurderes
ikke at have implementeret korrekt (overensstemmelsesunderskud)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljø-
skader
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked
og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september
2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december
2006 om
tjenesteydelser i det indre marked
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september
2010 om
beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en
fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukle-
art brændsel og radioaktivt affald
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011
om
forbrugerrettigheder,
om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse
af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 97/7/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet EØS-relevant tekst
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012
om
energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november
2013 om
ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om
det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet
for det indre marked
( »IMI-forordningen« )
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 969: Kopi af ERU alm. del - bilag 411 EMs notat om status for Danmarks implementering af EU?s indre markedslovgivning (jan. ? dec. 2019), fra erhvervsministeren
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om
offentlige udbud
og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse
offentlige og pri-
vate projekters indvirkning på miljøet
12