Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 980
Offentligt
2247136_0001.png
16. september 2020
J.nr. 2020 - 7684
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 625 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 980: Kopi af SAU alm. del - svar på MFU spm. 625 om at oplyse datoen for, hvornår Danmark første gang udbetalte børnepenge til en EU-arbejdstager i Danmark som følge af EU-retten og oplyse hjemmelsgrundlaget herfor, fra skatteministeren
2247136_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse datoen for, hvornår Danmark første gang udbetalte børnepenge til
en EU-arbejdstager i Danmark som følge af EU-retten og oplyse hjemmelsgrundlaget
herfor?
Svar
Siden reglerne om udbetaling af børne- og ungeydelsens (dengang børnefamilieydelse)
blev indført i 1986, har der været fastsat særlige regler for ikke-herboende EU-borgere og
deres børn, hvorved der gøres undtagelse fra de betingelser om bopæl og ophold her i
landet, som ellers gælder for udbetaling af ydelsen. Det fremgår også af mit svar på EUU
spørgsmål 271 (alm. del
2019-20), som jeg i øvrigt henviser til.
For så vidt angår en konkret dato for den første udbetaling i henhold til disse regler, så
har Udbetaling Danmark, som administrerer udbetalingen af børne- og ungeydelsen, op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Udbetaling
Danmark har ikke mulighed for at fremsøge, hvornår den første udbetaling
af børnepenge til en EU-arbejdstager i Danmark fandt sted som følge af EU-retten. Det
skyldes, at afsluttede og kasserede sager fra kommunerne ikke blev overdraget til Udbeta-
ling Danmark i forbindelse med oprettelsen heraf. Hertil kommer, at Udbetaling Dan-
mark i henhold til GDPR-reglerne sletter data om udbetalinger senest 5 år efter udgangen
af det år, den enkelte sag lukkes. I relation til børnepenge vil de ældste udbetalinger, der
kan være registreret i Udbetaling Danmarks system, således være udbetalinger fra omkring
1997. Dette forudsætter, at der er tale om borgere, der har modtaget børnepenge i 18 år
fra 1997 og frem til 2015.”
Side 2 af 2