Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 980
Offentligt
2247137_0001.png
Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 271
Offentligt
14. august 2020
J.nr. 2020 - 6417
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 271 af 10. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 980: Kopi af SAU alm. del - svar på MFU spm. 625 om at oplyse datoen for, hvornår Danmark første gang udbetalte børnepenge til en EU-arbejdstager i Danmark som følge af EU-retten og oplyse hjemmelsgrundlaget herfor, fra skatteministeren
2247137_0002.png
Spørgsmål
Hvornår udbetalte Danmark første gang børnepenge til en eu-arbejdstager i Danmark
som følge af eu-retten? Og hvad var hjemmelsgrundlaget?
Svar
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører arbejdstagere, der ikke har
bopæl i Danmark, men i et andet EU-land.
Der har siden ydelsens indførelse ved lov nr. 147 af 19. marts 1986 om en børnefamilie-
ydelse været fastsat særlige regler om undtagelse for ikke-herboende EU-borgere og deres
børn fra de betingelser om bopæl og ophold her i landet, som ellers gælder for udbetaling
af ydelsen.
Hjemlen til at fastsætte de særlige regler fremgår af § 13 i loven, der nu hedder børne- og
ungeydelsesloven. Endvidere følger forpligtelsen til at fravige krav om bopæl her i landet
af EU-forordning nr. 883/04 og tidligere EF-forordning nr. 1408/71. Forordningerne har
direkte virkning i Danmark.
Ved indførelsen af loven fremgik følgende af bemærkningerne til den nævnte § 13 (lov-
forslag nr. 110 af 20. februar 1986):
”Efter de foreslåede regler er retten til børnefamilieydelsen bl.a. betinget af, at barnet har
hjemsted her i landet. Efter EF-regler om social sikring er Danmark forpligtet til at udbe-
tale familieydelser i tilfælde, hvor barnet ikke har hjemsted her, ligesom reglerne kan be-
virke, at andre EF-lande er forpligtet til at udbetale familieydelser til borgere, der efter
reglerne i nærværende lovforslag er berettiget til børnefamilieydelsen. Efter de socialfor-
sikringsaftaler, som Danmark har indgået med andre lande, kan det ligeledes forekomme i
særlige tilfælde, at familieydelsen skal udbetales fra et andet land end der, hvor barnet bor.
Det foreslås derfor at bemyndige ministeren for skatter og afgifter til at fastsætte regler,
hvorved der i overensstemmelse med internationale regler gøres undtagelser fra bestem-
melserne i lovforslaget. Sådanne undtagelser skal sikre, at Danmark opfylder sine interna-
tionale forpligtelser, og at ingen modtager en fuld børnefamilieydelse fra Danmark og
samtidig en tilsvarende ydelse fra et andet land.”
Bemyndigelsen i § 13 blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 968 af 17. december 1986 om
udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kilde-
skattelovens § 1, m.v., hvori der blev fastsat bestemmelser om undtagelse fra krav om op-
hold her i landet for EF-borgere i §§ 1 og 2. Reglerne blev endvidere nærmere beskrevet i
cirkulære nr. 148 om lov om en børnefamilieydelse af 17. december 1986.
Side 2 af 2