EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 982
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. september 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-83/19

C-127/19

C-195/19

Titel og kort sagsresumé

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.

(Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Den Europæiske Unions

Domstol?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien

undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er

kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne

af denne mekanisme, bindende for Rumænien?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne

forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er

omfattet af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig

disciplinær procedure for rumænske dommere, hvor der

ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af

sådanne procedurers forløb, f.eks. ved at regeringen

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union

fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde

de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-291/19

SO (Rumænien

–

CVM)

Emne:

Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og

verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet

Spørgsmål:

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for

rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien,

især (men ikke alene) hvad angår behovet for at

gennemføre lovændringer, som er forenelige med MSK’s

konklusioner samt med henstillingerne fra

Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning

af Stater mod Korruption?

3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at

Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens

forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som fortolket i Den Europæiske Unions

Domstols praksis (dom (Store Afdeling) af 27.2.2018,

Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16,

EU:C:2018:117), til hinder for, at der oprettes en afdeling

for efterforskning af overtrædelser begået inden for

retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta

Curte de Casație

și

Justiție, henset til reglerne for

udnævnelse/afsættelse af de anklagere, der er ansat i denne

afdeling, reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en

retfærdig rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at

der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet i tilknytning til

anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție,

henset til reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-724/18

og C-

727/18

Titel og kort sagsresumé

Cali Apartments m.fl.

1) Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på

hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

platformen giver operatøren reklameindtægter,

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren

forinden ser eller kontrollerer den,

–

operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-

eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens

lagringsperiode,

–

operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med

uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der

krænker ophavsretten,

–

operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed

rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,

–

operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form

af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere

en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og

som indeholder videoer, der anbefales dem for så vidt som

operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er

indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten,

eller operatøren

–

når denne har fået kendskab til dette indhold

–

omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen

hertil?

(…)

Vas Megyei Kormányhivatal

1) Udgør en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede

–

som i forbindelse med godtgørelse af udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser udelukker muligheden

for efterfølgende at give tilladelse til sundhedsydelser leveret i

en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når

der, såfremt forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel

risiko for en uoprettelig forværring af patientens helbred

–

restriktion, som er i strid med artikel 56 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)?

2) Er en medlemsstats tilladelsesordning

–

som i forbindelse

med godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende

sundhedsydelser udelukker muligheden for efterfølgende at

give tilladelse til sundhedsydelser leveret i en anden

medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når der, såfremt

forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel risiko for en

uoprettelig forværring af patientens helbred

–

forenelig med

nødvendighedsprincippet og rimelighedsprincippet, som er

fastsat i artikel 8, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser samt

princippet om fri bevægelighed for patienter?

3) Er en national lovgivning

–

som uanset helbredstilstanden

hos den patient, der indgiver anmodningen, fastsætter en

sagsbehandlingsfrist på 31 dage, såfremt den kompetente

myndighed giver forhåndstilladelse, og en frist på 23 dage,

såfremt nævnte myndighed nægter den

–

forenelig med kravet

Interessent

Erhvervsstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

22.09.20

C-777/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-355/19

om en rimelig frist for sagsbehandlingen, som tager hensyn til

patientens helbredstilstand, hvor meget det haster og

individuelle omstændigheder, som fastsat i artikel 9, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.

marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser? Med hensyn til

anmodningen kan myndigheden undersøge, om

sundhedsydelsen er omfattet af den sociale sikring og, såfremt

dette er tilfældet, om den kan leveres inden for en tidsfrist, som

er lægeligt forsvarlig, af en sundhedstjenesteyder, der er

offentligt finansieret, mens myndigheden, såfremt dette ikke er

tilfældet, undersøger kvaliteten, sikkerheden og

omkostningseffektiviteten af den ydelse, som den af patienten

angivne sundhedstjenesteyder leverer.

4) Skal artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at der kun kan anmodes om godtgørelseaf udgifter til

grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienten indgiver

en anmodning om forhåndstilladelse til den kompetente

institution? Eller udelukker artikel 20, stk. 1, i sådan et tilfælde i

sig selv ikke muligheden for efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne?

5) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger? Er

det i så fald i henhold til artikel 20, stk. 1, muligt efterfølgende

at indgive en anmodning om tilladelse med henblik på

godtgørelse af udgifterne?

6) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden

medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig

tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb

dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige

indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,

omfattet af begrebet planlagt behandling som omhandlet i

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger? Er det i så fald i

henhold til artikel 26 muligt efterfølgende at indgive en

anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af

udgifterne? Kræver lovgivningen i forbindelse med akut,

livsvigtig behandling som omhandlet i artikel 26, stk. 3,

ligeledes en forhåndstilladelse for det i artikel 26, stk. 1,

omhandlede tilfælde?

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” e.a.

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-

institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan

fortolkes af Domstolen?

Justitsministeriet

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

T-510/18

T-472/19

T-549/19

T-727/19

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme

for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse

af Den Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i

Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende

for Rumænien?

3. Skal artikel 2 TEU fortolkes således, at medlemsstaterne har

pligt til at opfylde de retsstatskriterier, som også er fastsat i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet

ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13.

december 2006, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en

afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af

overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er

bekymrende i forhold til spørgsmålet om

korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et

instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?

4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEUF fortolkes således, at

medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, således at der ikke

foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af straffesager

vedrørende overtrædelser begået inden for retsvæsenet, såfremt

der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af

anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i

forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som

kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres

på retsembedsmænd?

Kaddour mod Rådet

Påstande:

—

2018-foranstaltningerne annulleres, for så vidt

som de vedrører Dr. Khaled Kaddour.

—

Rådet tilpligtes at betale de af Dr. Khaled Kaddour afholdte

sagsomkostninger.

BASF mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse C(2019)

4336 final af 6. juni 2019 om markedsføringstilladelser for

humanmedicinske lægemidler, der indeholder »Omega 3

syreethylestere« til oral anvendelse ved sekundær forebyggelse

af hjerteinfarkt, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF annulleres i sin helhed, eller for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Medac Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mod

Kommissionen

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Basaglia mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Europa-

Kommissionens afgørelse C(2019) 6474 final af 4. september

2019, som er truffet i henhold til artikel 4 i

gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr.

1049/2001, annulleres.

Udenrigsministeriet

Dom

23.09.20

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-471/18

C-223/19

Esso Raffinage mod Det Europæiske Kemikalieagentur

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den

8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.

—

Sagen afvises.

—

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og

Retten.

EBN

1. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 79/7/EØF af 19.

december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social

sikring (herefter »direktiv 79/7/EØF«) og/eller direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv bestemmelser i en

medlemsstat, der medfører, at et væsentligt større antal

mændend kvinder, der har ret til en arbejdsmarkedspension,

ved udbetaling af den pågældende arbejdsmarkedspension

behandles således, at den tidligere arbejdsgiver skal tilbageholde

beløb og har ret til at anvende disse frit, og er sådanne

bestemmelser udtryk for en forskelsbehandling som omhandlet

i nævnte direktiver?

2. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

bestemmelser i en medlemsstat, der er udtryk for en

forskelsbehandling på grund af alder, idet medlemsstatens

bestemmelser udelukkende indebærer økonomiske byrder for

ældre personer, der i henhold til en aftale har et privatretligt

krav på ydelse af en arbejdsmarkedspension i form af en direkte

ydelsesdefineret ordning, hvorimod yngre og helt unge

personer, der har indgået arbejdsmarkedspensionsaftaler, ikke

påføres nogen økonomiske byrder?

3. Såfremt medlemsstatens bestemmelser ikke indebærer nogen

former for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til

direktiv 79/7/EØF, direktiv 2000/78/EF og direktiv

2006/54/EF, finder bestemmelserne i chartret om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), navnlig

forbuddene mod forskelsbehandling i henhold til chartrets

artikel 20 og 21, da anvendelse på arbejdsmarkedspensioner?

4. Skal chartrets artikel 20 ff. fortolkes således, at disse regler er

til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der gennemfører

EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, og som er

udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, alder,

formueforhold eller andre forhold, f.eks. de ejendomsforhold,

der gør sig gældende for deres tidligere arbejdsgiver, af

personer, der har et privatretligt krav på en

arbejdsmarkedspension, i forhold til andre personer, der har et

krav på en arbejdsmarkedspension, og forbyder chartret

sådanne former for forskelsbehandling?

5. Er nationale bestemmelser, som kun pålægger en lille gruppe

af personer, der har et kontraktmæssigt krav på en

arbejdsmarkedspension i form af en direkte ydelsesdefineret

ordning, en pligt til at erlægge finansielle ydelser til deres

tidligere arbejdsgiver, når disse bestemmelser kun omfatter

personer med høj arbejdsmarkedspension, også udtryk for en

forskelsbehandling på grund af formueforhold i henhold til

chartrets artikel 21?

Miljø- og

Fødevareministeriet

24.09.20

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og om

Kompetencestyrelsen

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-398/19

C-516/19

6. Skal chartrets artikel 17 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorved der direkte

ved lov og uden erstatning foretages et eksproprierende indgreb

i en aftale mellem to private parter om arbejdsmarkedspension i

form af en direkte ydelsesdefineret ordning til skade for en

tidligere arbejdstager i en virksomhed, der har truffet

foranstaltninger med henblik på at sikre

arbejdsmarkedspensionen og som ikke er i økonomiske

vanskeligheder?

7. Udgør det forhold, at der for så vidt angår en person, som

har krav på en arbejdsmarkedspension, ved lov pålægges den

tidligere arbejdsgiver en pligt til at undlade at udbetale visse

dele af det aftalte vederlag (af den aftalte

arbejdsmarkedspension), som en tilsidesættelse af aftalefriheden

et indgreb i arbejdsgiverens ejendomsret?

8. Skal chartrets artikel 47 fortolkes således, at denne regel er til

hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der foretager en

ekspropriation direkte ved lov og ikke indrømmer andre

muligheder for at modsætte sig ekspropriationen end at anlægge

sag mod den, der drager fordel af ekspropriationen (den

tidligere arbejdsgiver, der er debitor i henhold til

pensionsaftalen), med påstand om erstatning og tilbagebetaling

af det beløb, der er blevet eksproprieret?

Generalstaatsanwaltschaft Berlin

1. Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6.

september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) om anvendelse

af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et

tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når

den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine

livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt,

hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?

2. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den

retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet

om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det

anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om

fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne

undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?

3. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i

sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for

hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en

unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage

retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har

mulighed herfor i henhold til national ret?

NMI Technologietransfer

1. Kan et selskab med begrænset ansvar, som udøver

økonomisk virksomhed, i henhold til artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014 anses for ikke atvære en lille og

mellemstor virksomhed (herefter »SMV«) alene af den grund, at

90% af dets kapital ejes af en fond, i hvis bestyrelse på 17

medlemmer uden ledelsesbeføjelser der sidder to

repræsentanter for ministerier, overborgmesteren i en by,

rektoren for et universitet, tre professorer ved dette universitet,

præsidenten for en anden højere læreanstalt og direktøren for et

industri- og handelskammer?

2. Er statslige universiteter og højere læreanstalter samt tyske

industri- og handelskamre offentlige organer som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

24.09.20

Udenrigsministeriet

Dom

24.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-195/20

PPU

C-233/19

3. Er personer, som arbejder vederlagsfrit i fondens bestyrelse,

offentlige organer som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til

forordning nr. 651/2014, alene fordi arbejdet i en offentlig

myndighed er deres hovedbeskæftigelse?

4. Forudsætter offentlige organers kontrol som omhandlet i

artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014, at de

offentlige organers instanser på grundlag af et retsforhold kan

anvise de bestyrelsesmedlemmer, som arbejder vederlagsfrit, en

bestemt stemmeadfærd?

5. Forudsætter offentlige organers indirekte kontrol af

stemmerettighederne, at det er konstateret, at de offentlige

organer påvirker bestyrelsesmedlemmerne, således at disse

udøver deres stemmeret på den måde, som de offentlige

organer har bestemt?

6. Øver offentlige myndigheder indirekte kontrol allerede fordi

der er mulighed for, at bestyrelsesmedlemmer, som arbejder

vederlagsfrit, i forbindelse med deres aktiviteter i bestyrelsen

tager hensyn til interesserne hos den offentlige organisation,

som de repræsenterer?

7. Forudsætter

begrebet »kontrolleres […] i fællesskab« som

omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr.

651/2014, at der kan konstateres en fælles beslutningstagen hos

de offentlige organer med hensyn til stemmerettighederne?

8. Afhænger begrebet »kontrolleres« som omhandlet i artikel 3,

stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014 af fondens faktiske

anvendelse af vedtægterne eller af en mulig forståelse af

vedtægternes ordlyd?

Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

L’article 27, paragraphes 2 et 3, de la décision-cadre

2002/584/JAI du Conseil, du 13 juin 2002, relative au mandat

d’arrêt européen et aux procédures de remise entre États

membres (JO 2002, L 190, p. 1), telle que modifiée par la

décision-cadre 2009/299/JAI du Conseil, du 26 février 2009,

(JO 2009, L 81, p. 24), doit-il être interprété en ce sens que le

principe de spécialité ne s’oppose pas à une mesure restrictive

de liberté prise en raison d’un autre acte commis

avant la

remise, autre que celui qui constitue le motif de cette remise,

lorsque la personne a quitté volontairement le territoire de

l’État membre d’émission après la remise, que, plus tard, elle a

encore une fois été remise sur le territoire de l’État

membre

d’émission, par un autre État membre, sur la base d’un nouveau

mandat d’arrêt européen, et que le deuxième État membre

d’exécution a donné son accord pour que la personne soit

poursuivie et condamnée pour cet autre acte et pour que la

peine soit exécutée ?

CPAS de Liège

Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.

1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev

afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,

fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til

prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der

lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats

område, har opsættende virkning, idet den, der anvender

retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne

Justitsministeriet

Dom

24.09.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

30.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-649/19

C-485/18

afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for

alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,

–

uden at det er fornødent at foretage en vurdering af

retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til

at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,

–

eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der

foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende

opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at

søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i

udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,

–

eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra

arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes

for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit

helbred?

Spetsializirana prokuratura

1) Gælder tiltaltes rettigheder i henhold til artikel 4 (navnlig

retten i henhold til artikel 4, stk. 3), i henhold til artikel 6, stk. 2,

og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 for en tiltalt,

der er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre?

2) I bekræftende fald: Skal artikel 8 i rammeafgørelse 2002/584

fortolkes således, at den tillader en ændring i indholdet af den

europæiske arrestordre med hensyn til formularen i bilaget,

herunder tilføjelse af en ny tekst til denne formular, vedrørende

en eftersøgt persons rettigheder i forhold til denjudicielle

myndighed i den udstedende medlemsstat med hensyn til at

anfægte den nationale arrestordre og den europæiske

arrestordre?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er det i

overensstemmelse med 12. betragtning til rammeafgørelse

2002/584/RIA, med samme rammeafgørelses artikel 1, stk. 3,

artikel 4, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, og med chartrets

artikel 6 og 47, når en europæisk arrestordre udstedes i

fuldstændig overensstemmelse med formularen i henhold til

bilaget (dvs. uden at den eftersøgte person informeres om

dennes rettigheder ved den udstedende judicielle myndighed)

og den udstedende judicielle myndighed straks, efter at den får

kendskab til anholdelsen af den pågældende, informerer den

pågældende om dennes rettigheder og tilsender vedkommende

det relevante materiale?

4) Såfremt der ikke findes noget andet retligt middel til at sikre

de rettigheder, der tilkommer en person, der er blevet anholdt

på grundlag af en europæisk arrestordre, i henhold til artikel 4,

navnlig retten i henhold til artikel 4, stk. 3, i henhold til artikel

6, stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv

2012/13/ЕU, er rammeafgørelse 2002/584 da gyldig?

Groupe Lactalis

- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller

herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som

ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have

harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens

artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes

beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om

supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne

forordnings artikel 39?

Justitsministeriet

30.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-649/18

- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i

hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,

stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,

og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere

tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og

forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om

forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive

forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter

til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens

oprindelse eller herkomst?

- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne

udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens

kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der

vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og

risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det

skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i

artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være

særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at

være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne

herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i

sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-

og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,

angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller

»uden for EU«?

Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den

Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at

få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]

- artikel 34 TEUF, - bestemmelserne i artikel 85c i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler (med senere ændringer), og -

bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt

for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,

som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at

overholde særlige regler vedrørende:

- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som

er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig

sundhed

- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i

den franske lov om offentlig sundhed

- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med

udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens

myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et

sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler

online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser

mod betaling, således som fastsat i den franske social- og

sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-157/19

C-331/19

C-501/19

Makhlouf mod Rådet

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-409/16, Ehab Makhlouf mod

Rådet for Den Europæiske Union.

Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de

efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union betaler

sagsomkostningerne.

Staatssecretaris van Financiën

1) Skal det i bilag III, nr. 1), til momsdirektivet af 2006

anvendte begreb levnedsmidler fortolkes således, at der herved

i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, skal forstås

alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede

eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med

rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker?

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, hvorledes skal

dette begreb

da defineres?

2) Såfremt spiselige produkter eller drikkevarer ikke kan anses

for levnedsmidler bestemt til at indtages af mennesker, på

grundlag af hvilke kriterier skal det da afgøres, om sådanne

produkter normalt er bestemt til at anvendes som supplement

til eller i stedet for levnedsmidler?«

UCMR

–

ADA

1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en ydelse

som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til arrangører af

forestillinger, fra hvilke kollektive forvaltningsorganisationer på

grundlag af en tilladelse

–

en ikkeeksklusiv licens

–

i eget navn,

men på vegne af disse indehavere, modtager vederlag for

overføring til almenheden af musikværker?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes

det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer, når de

modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for retten til

overføring til almenheden af musikværker, da handler som

afgiftspligtige personer som omhandlet i momsdirektivets

artikel 28, og om de er forpligtede til at udstede fakturaer med

moms til de respektive arrangører af forestillinger, og om

ophavsmænd og andre indehavere af ophavsrettigheder til

musikværker skal udstede fakturaer med moms til de kollektive

forvaltningsorganisationer, når vederlagene udbetales til dem?

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

Kulturministeriet

Skattestyrelsen

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-526/19

Entoma

Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997

fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter

fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,

eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede

fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

C-940/19

Les Chirurgiens-Dentistes de France e.a.

Udelukker artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005, at en medlemsstat indfører mulighed for en

delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af

mekanismen for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer i bestemmelserne i samme direktivs kapitel III i

afsnit III?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeret

01.10.20

C-344/19

Radiotelevizija Slovenija

15. De spørgsmål, som nærværende ret forelægger Domstolen,

er som følger:

–

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at en

sammenhængende tilkaldevagt

–

under omstændigheder som de

i hovedsagen foreliggende, hvor en arbejdstager, som arbejder

på en tv-station, i det tidsrum, hvor den pågældende har fri fra

arbejde (når vedkommendes fysiske tilstedeværelse på

arbejdspladsen ikke er påkrævet), skal være til rådighed på

tilkald og om nødvendigt vende tilbage til arbejdet inden for en

time

–

skal anses for arbejdstid?

–

Har det under omstændigheder som de i den foreliggende sag

omhandlede betydning for kvalificeringen af den

sammenhængende tilkaldevagt, at arbejdstageren opholder sig i

en bolig på det sted, hvor denne udfører sit arbejde (på en tv-

station), fordi stedets geografiske træk gør det umuligt (eller

vanskeligere) at tage »direkte« hjem hver dag?

–

Gør det nogen forskel for besvarelsen af de to forudgående

spørgsmål, såfremt der er tale om en beliggenhed, hvor

mulighederne for at dyrke fritidsaktiviteter i fritiden på grund af

områdets geografiske træk er begrænsede, eller hvor

arbejdstageren støder på vidtgående begrænsninger i

forvaltningen af sin fritid og dyrkelsen af interesser

(vedkommende kan ikke bo hjemme)?

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

06.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-580/19

C-330/19

Stadt Offenbach am Main

1. Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at

rådighedsperioder, hvor en arbejdstager er forpligtet til inden

for 20 minutter at nå bygrænsen for sit tjenestested med

indsatsvognen og iført indsatsbeklædning, anses for arbejdstid,

selv om arbejdsgiveren ikke har foreskrevet arbejdstageren et

opholdssted, men arbejdstageren alligevel er væsentligt

begrænset i valget af lokalitet og i mulighederne for at hellige

sig sine personlige og sociale interesser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF i en situation som den, der

er beskrevet i det første spørgsmål, fortolkes således, at der ved

definitionen af begrebet arbejdstid også skal tages hensyn til,

om og i hvilken udstrækning det i løbet af en vagttjeneste, som

skal tilbringes på et sted, der ikke er foreskrevet af

arbejdsgiveren, som regel må påregnes, at arbejdstageren vil

blive tilkaldt?

Exter

Følger det af EF-toldkodeksens artikel 121, stk. 1, at en

præferencetoldforanstaltning, der fandt anvendelse på

importerede varer på det tidspunkt, hvor varerne blev henført

under ordningen med aktiv forædling med anvendelse af

systemet med suspension, stadig kan tages i betragtning ved

fastsættelsen af den toldskyld, der opstår, når varerne bringes i

fri omsætning, eventuelt i ændret tilstand, såfremt denne

præferencetoldforanstaltning var suspenderet på tidspunktet for

antagelsen af angivelsen af varernes overgang til fri omsætning?

Aktiebolaget Östgötatrafiken

1. Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/2436 fortolkes

således, at det

–

ved en ansøgning om registrering af et

varemærke, der kendetegner tjenesteydelser, og hvor

ansøgningen vedrører et tegn placeret i en særlig position, der

dækker store dele af de fysiske genstande, som anvendes for at

levere tjenesteydelserne

–

skal efterprøves, om varemærket ikke

er uafhængigt af genstandenes udseende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da

nødvendigt for, at varemærket kan anses for at have særpræg, at

det adskiller sig væsentligt fra normen eller sædvanen i den

berørte erhvervssektor?

Combinova

En toldskyld ved import eller eksport, som er opstået i henhold

til artikel 79, ophører i følge artikel 124, stk. 1, litra k), hvis der

over for toldmyndighederne fremlægges tilstrækkelige beviser

for, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet

ført ud af Unionens toldområde. Betyder begrebet »anvendt«, at

en vare er blevet bearbejdet eller forædlet i overensstemmelse

med formålet med den tilladelse, som et selskab har fået for

varen, eller omfatter begrebet en anvendelse, der går ud over

dette? Er det relevant, om anvendelsen finder sted før eller

efter toldskyldens opståen?

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.10.20

Toldstyrelsen

Dom

07.10.20

C-456/19

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

08.10.20

C-476/19

Toldstyrelsen

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

C-514/19

C-644/19

Union des industries de la protection des plantes

1. Når en national foranstaltning med henblik på at begrænse

anvendelsen af aktivstoffer formelt er blevet meddelt

Kommissionen i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015, dog med en præsentation af de

elementer, der har foranlediget medlemsstaten til at anse det

pågældende stof for at udgøre en alvorlig risiko for menneskers

eller dyrs sundhed eller for miljøet, og denne risiko kun kan

forvaltes på tilfredsstillende vis i henhold til de gældende regler

ved hjælp af de foranstaltninger, som medlemsstaten har

truffet, en præsentation, der er tilstrækkelig tydelig til, at

Kommissionen ikke kan tage fejl af, at anmeldelsen er baseret

på forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009, skal Europa-

Kommissionen da anse denne anmeldelse for at være blevet

indsendt i henhold til den i forordningens artikel 69 og 71

omhandlede procedure og eventuelt foretage yderligere

undersøgelser eller træffe foranstaltninger, der imødekommer

kravene i denne lovgivning såvel som de bekymringer, som

denne medlemsstat har givet udtryk for?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal

gennemførelsesforordning nr. 2018/783, 2018/784 og

2018/785 af 29. maj 2018, der forbyder anvendelsen af

stofferne thiamethoxam, clothianidin og imidacloprid fra og

med den 19. december 2018, undtagen til behandling af

afgrøder i permanente væksthuse, der forbliver i et permanent

væksthus i hele deres livscyklus, da betragtes som

foranstaltninger, der er truffet som svar på en anmodning

fremsat af Frankrig den 2. februar 2017 om et generelt forbud

mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et

eller flere af stofferne i neonicotinoidfamilien og frø behandlet

med sådanne stoffer?

3. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad kan en

medlemsstat, der på grundlag af artikel 69 i forordning nr.

1107/2009, har anmodet Kommissionen om at træffe

foranstaltninger med henblik på at begrænse eller forbyde

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et eller

flere stoffer fra neonicotinoidfamilien og frø behandlet med

disse produkter da gøre, hvis Kommissionen kun delvist tager

anmodningen til følge og kun begrænser anvendelsen af tre af

stofferne i neonicotinoidfamilien og ikke dem alle.

Universitatea

„Lucian Blaga” Sibiu e.a.

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 3 i direktiv

2000/78 samt § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og

gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999,

fortolkes således, at en foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede, der giver en arbejdsgiver mulighed for at

fastsætte, at personer, der er fyldt 65 år, kun kan forblive i

ansættelsen som fastansat med hensyn til de rettigheder, som de

er tillagt inden pensionering, hvis de har status som ph.d.-

vejledere, hvilket skader andre personer, der befinder sig i

samme situation, og som ville have en sådan mulighed, såfremt

der var ledige stillinger og de opfyldte kravene vedrørende

arbejdsindsats, samt åbner mulighed for at pålægge personer,

som ikke er ph.d.- vejledere, flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter i henhold til en aflønningsordning

på »timebasis« for den samme akademiske aktivitet, som er

mindre fordelagtig end den, der indrømmes fastansatte

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 982: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/09-2020

universitetsundervisere, udgør en forskelsbehandling i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i de nævnte bestemmelser?

Kan den omstændighed, at anvendelsen af EU-retten har

forrang (princippet om EU-rettens forrang), fortolkes således,

at den giver en national domstol mulighed for at undlade at

anvende en endelig national dom, hvori det fastslås, at direktiv

2000/78/EF under de foreliggende omstændigheder er blevet

overholdt, og der ikke er tale om forskelsbehandling?

C-657/19

C-711/19

Finanzamt D

1. Foreligger der under omstændigheder som de i hovedsagen

omhandlede, hvor en afgiftspligtig person for Medizinischer

Dienst der Krankenversicherung (sygeforsikringens

lægetjeneste) udarbejder vurderinger vedrørende patienters

plejebehov, en virksomhed, der er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

a) Er det tilstrækkeligt for, at en erhvervsdrivende kan

anerkendes som et foretagende af almennyttig karakter som

omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF,

at den pågældende som underleverandør leverer ydelser til et

organ, der efter national ret er anerkendt som almennyttigt

foretagende som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i

direktiv 2006/112/EF?

b) Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares benægtende: Er den

omstændighed, at sygekasserne og

plejeforsikringsinstitutionerne i fuldt omfang bærer udgifter

afholdt af et anerkendt organ som omhandlet i artikel 132, stk.

1, litra g), i direktiv 2006/112/EF, under omstændigheder som

de i hovedsagen omhandlede tilstrækkelig til, at en

underleverandør til dette organ også skal anses for et anerkendt

organ?

c) Såfremt spørgsmål 2, litra a) og b), besvares benægtende:

Kan medlemsstaten gøre anerkendelsen som foretagende af

almennyttig karakter betinget af, at den afgiftspligtige person

rent faktisk har indgået en aftale med en social sikrings eller

plejeinstitution, eller er det tilstrækkeligt for en anerkendelse, at

der efter national ret kan indgås en aftale?

Admiral Sportwetten e.a.

1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester fortolkes således, at de

bestemmelser i Wiener Wettterminalabgabegesetz (Wiens lov

om afgift på væddemålsterminaler), som fastsætter en afgift på

drift af væddemålsterminaler, skal anses for »tekniske

forskrifter« som omhandlet i denne bestemmelse?

2) Fører manglende meddelelse af bestemmelserne i Wiener

Wettterminalabgabegesetz som omhandlet i direktiv (EU)

2015/1535 til, at en afgift som væddemålsterminalafgiften ikke

må opkræves?

Skattestyrelsen

Dom

08.10.20

Skatteministeriet

Dom

08.10.20