Den 17. september 2020
MFVM 129
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til to Kommissionsbeslutninger om ikke-optagelse af aktivstofferne chlor-
ophene i produkttype 2 (desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er
beregnet til direkte anvendelse på mennesker og dyr) og esbiothrin i produkttype 18
(insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr) i henhold til
forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidhol-
dige produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat to forslag til ikke-optagelsesbeslutninger for aktivstoffer i henhold til forordning
528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag). Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at der ikke
kan godkendes biocidprodukter med de to aktivstoffer i de produkttyper, som er vurderet. Det vurderes, at
forslagene ikke får økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsliv, stat, regioner eller kom-
muner. Samlet set påvirker forslagene miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der ikke findes god-
kendte eller registrerede produkter på det danske marked med stofferne i dag. Forslagene skal drøftes i den
stående komité for biocidholdige produkter den 23. september 2020 med forventet efterfølgende skriftlig
afstemning. Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse for sundhed til de i EU ansøgte anvendelses-
områder for aktivstoffet chlorophene i produkttype 2 og for aktivstoffet esbiothrin i produkttype 18. Pro-
dukttype 2 omfatter desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse
på mennesker og dyr. Produkttype 18 omfatter insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre
leddyr. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til to Kommissionsbeslutninger om ikke-optagelse af aktivstofferne chlor-
ophene i produkttype 2 og esbiothrin i produkttype 18 i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggø-
relse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Forslagene har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggø-
relse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Der er tale om eksisterende aktivstoffer, der har
været på markedet i EU før den 14. maj 2000, og som skal revurderes, idet det fremgår af forordningens arti-
kel 89, stk. 1, at alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 14. maj 2000, skal vurderes.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Afgiver
komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen udta-
lelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag
eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal