Den 17. september 2020
MFVM 130
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i
produkttype 19 (afskræknings- og tiltrækningsmidler) i henhold til forordning
528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ikke-optagelsesbeslutning for et aktivstof, som ikke længere støttes
optaget af en ansøger i henhold til forordning 528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag). Hvis
forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at aktivstoffet ikke optages på EU-listen over godkendte aktivstoffer
i produkttype 19. Der vil dog fortsat kunne godkendes visse biocidprodukter med aktivstoffet i alle
produkttyper, idet stoffet allerede er optaget på Bilag I, som er listen over aktivstoffer, der ikke giver
anledning til betænkelighed. Det vurderes, at forslaget ikke får økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervsliv, stat, regioner eller kommuner. Samlet set påvirker forslaget
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der fortsat vil kunne godkendes produkter med
aktivstoffet. Forslaget skal drøftes i den stående komité for biocidholdige produkter den 23. september 2020
med forventet efterfølgende skriftlig afstemning. Der er ikke længere nogen ansøger, som støtter en
ansøgning for kuldioxid i produkttype 19, og derfor kan stoffet i den pågældende produkttype ikke forblive i
revurderingsprogrammet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til en Kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet kuldioxid i
produkttype 19 i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse
på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Der er tale om et eksisterende aktivstof, der har været på markedet i EU før den 14. maj 2000 og skal vurderes,
idet det fremgår af forordningens artikel 89, stk. 1, at alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 14. maj
2000, skal vurderes. Kombinationen af aktivstof og produkttype fremgår derfor af bilag 2 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) Nr. 1062/2014, og der skal være en konkret ansøger, som støtter en ansøgning om
godkendelse. Hvis der ikke længere er en konkret ansøger, som støtter ansøgningen, skal Kommissionen,
jævnfør artikel 20, udarbejde et udkast til et ikke-optag af aktivstof i den pågældende produkttype. Dette er
grundlaget for forslaget til ikke-optagelsesbeslutningen.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Afgiver
komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen et ændret
forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med