EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 99
Offentligt

29. oktober 2019

Internationalt Politikon-

tor

Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

Sagsnr.: 2019-0049-0027

Dok.:

1232477

Dato:

Kontor:

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

STATUS OVER DANSK POLITIS SITUATION

I FORHOLD TIL EUROPOL

OKTOBER 2019

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

1. Indledning

Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Regeringen ind-

gik på den baggrund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt

og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).

Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til formål at oprette

samarbejdsrelationer mellem Danmark og Europol for at støtte og styrke

samarbejdet mellem de øvrige EU-medlemsstaters og Danmarks kompe-

tente nationale myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og be-

kæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to eller flere EU-

medlemsstater, terrorisme og andre former for kriminalitet, der berører en

fælles interesse, som er omfattet af EU-samarbejdet.

Europol-aftalen svarer ikke til et medlemsskab af Europol, men Rigspolitiet

vurderede i forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en

række væsentlige punkter er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at

aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til Europols

databaser.

Det fremgår af den politiske aftale af 12. december 2016 mellem den davæ-

rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radi-

kale Venstre samt Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknytning til Eu-

ropol efter den 1. maj 2017, at Europol-samarbejdet i nær fremtid ventes at

udvikle sig på en måde, der ifølge Rigspolitiet vil stille dansk politi betyde-

ligt ringere end politimyndighederne i de lande, der er medlemmer af Euro-

pol. Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne derfor vil følge ud-

viklingen nøje og årligt gøre status over dansk politis situation i forhold til

Europol. Det skal ifølge aftalen konkret ske med en årlig rapport efterfulgt

af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat i Folketinget.

Justitsministeriet afgav den første redegørelse om status over dansk politis

situation i forhold til Europol til Folketinget den 16. oktober 2017. Af rede-

gørelsen fra 2017 fremgår det, at det er Rigspolitiets vurdering, at aftalen

med Europol på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende

for dansk politi. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det i forhold til

adgangen til Europols databaser er Rigspolitiets vurdering, at aftalen sikrer

dansk politi en adgang, der operationelt næsten svarer til den direkte adgang,

som dansk politi havde frem til den 1. maj 2017. Det er dog Rigspolitiets

vurdering, at den manglende direkte søgeadgang, herunder særligt den

manglende adgang til QUEST og den manglende mulighed for at lade op-

lysninger fra Europol indgå direkte som understøttende datakilde i politiets

analytiske og proaktive kriminalitetsbekæmpende arbejde, inden for meget

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

kort tid vil indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for

at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med medlem-

mer af Europol.

Justitsministeriet afgav den seneste redegørelse den 26. oktober 2018. Det

fremgår af denne redegørelse, at Danmarks aftale med Europol om et ope-

rativt og strategisk samarbejde er udmøntet på en sådan måde, at Danmarks

operationelle udbytte af samarbejdet i videst muligt omfang er bevaret. Ikke

desto mindre var det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Eu-

ropol har operationelle konsekvenser for dansk politi.

I forhold til registreringer og søgninger i Europol Information System (EIS)

var det på daværende tidspunkt, hvor ordningen fortsat var forholdsvis ny,

Rigspolitiets vurdering, at den særlige ordning, hvor Europol-ansatte fore-

tager registreringer og søgninger på vegne af Danmark, generelt set var ope-

rativt tilfredsstillende, idet de længere sagsgange ikke vurderedes at have

haft operativ betydning for dansk politi. Den manglende direkte adgang til

EIS indebærer, at dansk politi ikke får mulighed for at implementere

QUEST, der vil gøre det muligt for den forreste linje af det operative perso-

nale at tilgå visse oplysninger i EIS via mobiltelefoner eller tablets. Det var

Rigspolitiets vurdering, at den manglende adgang til QUEST inden for me-

get kort tid vil indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis mulig-

heder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med

politiet i de øvrige EU-lande. Endelig vurderede Rigspolitiet, at den mang-

lende direkte adgang til EIS også vil indebære, at Danmark ikke kan ind-

drage oplysninger fra EIS i dansk politis analyseplatform POL-INTEL, hvil-

ket vil begrænse efterforskningsværktøjets operative værdi.

Den foreliggende redegørelse indeholder to overordnede afsnit. Afsnit 2

vedrører dansk politis samarbejde med Europol og beskriver dels politiets

deltagelse i bestyrelsesmøder i Europol, dels samarbejdet med Europol un-

der bl.a.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats

(EMPACT) og High Value Targets (HVT).

Afsnit 3 vedrører databaser og

applikationer og indeholder en beskrivelse af dansk politis adgang til oplys-

ninger i de enkelte databaser og adgang til brug af de enkelte applikationer.

Derudover findes der i redegørelsens afsnit 4 en vurdering af aftalens øko-

nomiske konsekvenser, og endelig indeholder afsnit 5 en sammenfatning af

Rigspolitiets vurdering af samarbejdet med Europol og betydningen af det

danske retsforbehold.

2. Dansk politis samarbejde med Europol

Europols bestyrelse

Danmark har i det forløbne år deltaget i samtlige bestyrelsesmøder i Euro-

pols bestyrelse (Management Board) og i samtlige møder i undergrupper til

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

bestyrelsen. Danmark har som tredjeland og i medfør af den operative aftale

alene mulighed for at deltage som observatør ved møderne, idet der kan

være særlige dagsordenspunkter, som kun medlemmer af Europol kan del-

tage i drøftelserne af. De øvrige tredjelande, der har operationelle samar-

bejdsaftaler med Europol, kan ikke deltage i møderne.

Danmark deltager på lige fod med de øvrige tredjelande som observatør i

møderne for lederne af de nationale Europol-enheder, de såkaldte Heads of

Europol National Units (HENU), der er et operationelt rådgivende organ for

Europols bestyrelse.

Serious and Organised Crime Threat Assessment (SOCTA)

SOCTA er et strategisk analyseprodukt/en trusselvurdering, som Europol

udarbejder for en fireårig periode, og som danner grundlag for EMPACT

prioriteterne, der beskrives lige nedenfor. Indholdet af SOCTA vurderes af

Europol halvvejs i forløbet. Alle medlemsstater, tredjelande og organisatio-

ner kan bidrage med data til analysen. Rigspolitiet har oplyst, at Danmark

bidrager til analysen, og at ændring af Danmarks status i forhold til Europol

ikke har haft betydning herfor.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT)

EMPACT er udmøntningen af EU’s prioriteter for bekæmpelsen af organi-

seret og grov international kriminalitet under EU´s Policy Cycle, der udvik-

ler aktiviteter med henblik på at indfri EU’s strategiske mål til bekæmpelse

af organiseret og grov international kriminalitet. Samarbejdet omkring EM-

PACT-prioriteterne udmøntes i årlige operationelle aktionsplaner, der udar-

bejdes inden for hver prioritet.

Rigspolitiet har oplyst, at Danmark fortsat deltager i samarbejdet inden for

samtlige prioriteter. Medlemslandene driver samarbejdet i regi af EM-

PACT-prioriteterne, idet udmøntning af hver prioritet ledes af en ekspert fra

et medlemsland, en såkaldt driver. Europol understøtter samarbejdet vedrø-

rende EMPACT via EMPACT support unit, ligesom den primære finansie-

ring af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget. Som følge af

Danmarks status som tredjeland kan Danmark ikke selvstændigt ansøge om

finansiering fra de midler, der er afsat under Europols budget til prioriteterne

under EMPACT.

Danmark vil på lige fod med andre medlemslande kunne indtage rollen som

driver af en prioritet, dog med den nævnte begrænsning at Danmark ikke

selvstændigt vil kunne søge finansiering.

Den danske deltagelse i EMPACT er forankret i bl.a. Rigspolitiets Nationale

Efterforskningscenter (NEC), Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

(NC3), Nationalt Færdselscenter (NFÆ), Statsadvokaten for Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK) samt Toldstyrelsen.

High Value Targets (HVT)/Operational Task Forces (OTF)

I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til måludpegning og be-

kæmpelse af såkaldte High Value Targets. High Value Targets defineres

som organiserede kriminelle, som udgør en stor kriminalitetstrussel for to

eller flere Europol-medlemsstater, og som begår kriminalitet, der er omfattet

af Europols mandat.

Konceptet indebærer, at medlemsstaterne kan fremsætte forslag til, hvilke

personer der skal fremgå af listen som et High Value Target, hvorefter Eu-

ropol udvælger personer til listen på baggrund af forskellige kriterier, der

fremgår af en fastlagt procedure, Standard Operating Procedure (SOP). Ek-

sempler på kriterier kan f.eks. være evnen og viljen til at beskadige private

eller offentlige interesser, adgang til ekspertise, adgang til økonomiske res-

sourcer, evnen og viljen til at bruge vold og evnen og viljen til at benytte

korruption.

Når medlemsstaterne sammen med Europol har udvalgt et High Value Tar-

get, kan denne blive genstand for en Operational Task Force, hvilket inde-

bærer, at de deltagende medlemsstater og Europol hver allokerer personale

til task forcen.

Danmark har på grund af sin status i Europol ikke mulighed for at foreslå

High Value Targets. Dette indebærer, at Danmark ikke kan initiere proces-

sen frem mod en Operational Task Force og dermed heller ikke er med til at

finansiere etableringen af task forcen. Danmark kan dog inviteres til delta-

gelse i en Operational Task Force af en medlemsstat eller af Europol. Dan-

mark har deltaget i en operational task force.

Forbindelsesofficerer

Der er udstationeret forbindelsesofficerer fra alle medlemsstater og tredje-

lande, der har indgået en operationel aftale med Europol, i Europols hoved-

kvarter i Haag. De danske forbindelsesofficerer varetager en lang række op-

gaver, der dels har til formål at understøtte samarbejdet med medlemsstater

og tredjelande, dels samarbejdet med Europol. Forbindelsesofficererne har

således opgaver af både strategisk, koordinerende og efterforskningsunder-

støttende karakter, ligesom de bidrager til udveksling af informationer og

efterretninger, der kan bruges i både nationale og grænseoverskridende ef-

terforskninger. Det er Rigspolitiets opfattelse, at de danske forbindelsesof-

ficerers samarbejde med Europol og de øvrige landes forbindelsesofficerer

er godt og konstruktivt, og at Europolsamarbejdet også i denne sammen-

hæng er af operationel stor betydning for Danmark.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

3. Databaser og applikationer

SIENA (Secure Information Exchange Network Application)

SIENA er en kommunikationsplatform, hvor medlems- og tredjelande kan

kommunikere sikkert bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes

til at sende bidrag til Europols databaser og anmodning om søgning i

samme.

Dansk politis kommunikation i Europolregi foregår således primært via

SIENA. SIENA er et lukket mailsystem, og kommunikationen foregår såle-

des på en sikker linje. SIENA bruges til at udveksle oplysninger af følsom

karakter i sager, som bl.a. omhandler efterretning og efterforskning inden

for mandatområderne, og som foregår på tværs af grænserne inden for EU

og de operationelle tredjelande.

SIENA benyttes primært af NEC, der er kontaktpunkt for dansk politi i sam-

arbejdet med andre lande. Derudover benyttes SIENA af Det danske For-

bindelseskontor (den danske desk) i Europol. Uden for normal kontortid lig-

ger opgaven med at formidle kontakt via SIENA hos NEC, International

Kommunikation, som er repræsenteret med døgnbemanding i Nationalt Si-

tuations- og Operationscenter (NSIOC), og som samtidigt har adgang til de

øvrige internationale platforme, herunder Interpol og Schengen-informati-

onssystemet (SIS). Ud over NEC anvendes SIENA i øjeblikket også af NC3,

SØIK ved EU’s såkaldte Asset Recovery Office-platform

(ARO), Udlæn-

dingekontrol Afdelingerne Øst og Vest (UKA’erne) og Politiets Efterrets-

ningstjeneste (PET).

Østrig har på møder i Law Enforcement Working Party (LEWP) og i Euro-

pol peget på et behov for, at ATLAS-grupperne får egen adgang til SIENA

og til den lukkede del af Europols Platform for Experts (EPE), der er en

browserbaseret platform for videns- og erfaringsudveksling, der er drevet af

EUROPOL. ATLAS er et samarbejde mellem landenes særlige indsatsgrup-

per, for Danmarks vedkommende Politiets Aktionsstyrke (AKS). Østrigs

ønske er, at SIENA skal anvendes til sikker kommunikation, og at EPE skal

anvendes til deling af manualer, vejledninger, best practices mv. Rigspolitiet

undersøger sammen med PET mulighederne for at iværksætte og implemen-

tere denne løsning, således at Danmark, hvis det bliver aktuelt, kan deltage

i dette samarbejde på lige fod med de øvrige medlemslande og tredjelande.

Antallet af udvekslede meddelelser til eller fra Danmark gennem SIENA er

steget med 18 % fra 2017 til 2018. Således blev der i 2017 udvekslet 12.251

meddelelser (både sendt og modtaget), mens der i 2018 blev udvekslet

14.467 meddelelser. Antallet af udvekslede SIENA meddelelser fra 1. ja-

nuar 2019 til 1. august 2019 er 12251, og Rigspolitiet forventer dermed en

stigning i antal meddelelser i forhold til 2018.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

Europol Information System (EIS)

EIS er en efterretningsdatabase, som indeholder data indberettet af med-

lemsstater og tredjelande vedrørende personer, kriminelle organisationer,

lovovertrædelser, objekter med mere. EIS adskiller sig fra Europols øvrige

databaser ved, at medlemsstater selv kan opdatere data og søge i den. For

Danmarks vedkommende søges og opdateres data til EIS som udgangspunkt

af de fire dansktalende sekunderede nationale eksperter (SNE), som er ansat

under Europol. Dette medfører alt andet lige en forsinkelse sammenlignet

med en direkte søgeadgang, idet politiet i stedet for selv at søge direkte i

EIS skal kontakte de fire dansktalende eksperter, som herefter foretager søg-

ningen. Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden de begræns-

ninger, at dansk politi ikke får adgang til applikationen QUEST, der er om-

talt senere i redegørelsen, ligesom dansk politis analyseplatform POL-IN-

TEL ikke har en integration af EIS. POL-INTEL understøtter sammenstil-

lingen af data fra en række af politiets kildesystemer, herunder internatio-

nale systemer såsom Schengen Information System (SIS). Det var ved im-

plementeringen af POL-INTEL oprindeligt forudsat, at analyseplatformen

skulle have en direkte integration af EIS med henblik på at understøtte po-

litiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til brug for navnlig be-

kæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. EIS skulle således

–

på ni-

veau med f.eks. SIS

–

have udgjort en fast datakilde i POL-INTEL. Dette

har dog ikke været muligt inden for rammerne af aftalen mellem Danmark

og Europol.

Inden for normal arbejdstid (kl. 08.00

–

16.00 på hverdage) foretages alle

opslag i EIS af de SNE’er, der er udstationeret af Europol til

Rigspolitiet i

Ejby. Uden for normal arbejdstid sker hastende opslag i EIS ved, at en med-

arbejder fra Rigspolitiets afdeling for International Kommunikation via

SIENA kontakter hovedkontoret i Haag, der er døgnbemandet. NSIOC er

ligeledes døgnbemandet, og her er der placeret en medarbejder fra Interna-

tional Kommunikation, der har til opgave at sørge for at håndtere internati-

onale henvendelser til og fra Danmark døgnet rundt, herunder hastende fo-

respørgsler til Europols hovedkvarter om opslag i EIS uden for normal ar-

bejdstid.

I praksis vil det alt andet lige tage lidt længere tid at anmode SNE’erne om

at foretage opslag end selv at foretage et direkte opslag, sådan som Rigspo-

litiets nationalt efterforskningscenter (NEC), politiets to udlændingekon-

trolafdelinger

(UKA’er) og PET havde mulighed for indtil 1. november

2017. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at dansk politi ikke med

samme smidighed som politiet i de øvrige EU-lande vil kunne foretage op-

slag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette inde-

bærer bl.a., at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til dansk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

politis adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og van-

skeliggøre f.eks. grænsekontrolarbejdet. Rigspolitiet er imidlertid ikke be-

kendt med, at en sådan forsinkelse har haft betydning for udfaldet af kon-

krete sager eller efterforskninger. Det er Rigspolitiets vurdering, at ordnin-

gen fortsat generelt set er operativt tilfredsstillende.

Som eksempel på dansk politis anvendelse af EIS kan nævnes en sag om

pengefalsk, hvor Europol på vegne af Danmark i april 2019 foretog en søg-

ning i EIS, som udløste et hit på en bulgarsk statsborger, der netop var blevet

varetægtsfængslet i Danmark i en sag om pengefalsk. Oplysninger fra EIS

viste, at den pågældende var indberettet til EIS af Europol på vegne af

Schweiz i en sag om pengefalsk. Pågældende havde i Schweiz sat to falske

200 eurosedler i omløb, ligesom schweizisk politi ved en ransagning havde

fundet pågældende i besiddelse af 162 falske 200 eurosedler. Oplysninger

fra EIS indeholdende foto og kopi af ID-kort blev videreformidlet til dansk

politi, ligesom NEC via Europol indhentede supplerende oplysninger fra

Schweiz, der kunne meddele, at den pågældende i 2018 var idømt 20 måne-

ders fængsel i Schweiz og udvist af Schweiz i februar 2019. Oplysningerne

blev fremlagt i retten i forbindelse med straffesagen i Danmark. Det fremgår

af dommen, at byretten i forbindelse med vurderingen af skyldspørgsmålet

bl.a. lagde vægt på oplysninger om, at pågældende havde begået ligeartet

kriminalitet i Schweiz. Den pågældende blev dømt i sagen i Danmark.

Europol Analysis System (EAS), Analysis Work Files (AWF’er) og Analysis

Projects (analyseprojekter)

Europols analysesystem (EAS) er et centralt system, der anvendes til at ana-

lysere indholdet af data i de to databaser Serious Organised Crime (SOC)

og Counter Terrorism (CT), også kendt som de såkaldte Analysis Work Fi-

les. Disse Analysis Work Files indeholder en række analyseprojekter

(AP’er), som repræsenterer hvert

af Europols mandatområder, f.eks. men-

neskesmugling og cyber crime.

Medlemsstater og tredjelande med en operationel aftale bidrager til databa-

serne ved indberetning til Europol, og det er alene Europols medarbejdere,

der har direkte adgang til databaserne. Rigspolitiet har oplyst, at dansk politi

bidrager til indholdet af SOC og CT på lige fod med medlemslande og andre

tredjelande. Hvis Danmark forespørger i SOC og CT, kan der i visse tilfælde

være en øget svartid i forhold til en forespørgsel fra en medlemsstat. Dette

skyldes, at Europol ikke uden forudgående tilladelse eller forhåndsgodken-

delse fra medlemsstaterne kan dele oplysninger med tredjelande. Hvis data

fra Danmark udløser et hit med oplysninger fra et medlemsland i SOC og

CT, skal Europol spørge medlemslandet om lov til at dele oplysningerne

med Danmark, medmindre der foreligger en generel forhåndsgodkendelse

fra det pågældende medlemsland. Hvis der ikke foreligger en generel for-

håndsgodkendelse, skal Europol indhente tilladelse til at dele oplysninger

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

med Danmark i hvert enkelt tilfælde, og det kan medføre forsinkelser og i

nogle tilfælde manglende svar.

Formålet med databaserne er at understøtte de analyseaktiviteter, der finder

sted i de respektive analyseprojekter i Europol med henblik på at bekæmpe

organiseret kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet,

samt at

monitere den organiserede og alvorlige kriminalitet i Europa på strategisk

og operationelt niveau.

Analyserne leveres til medlemsstaterne og tredjelande med en operationel

aftale i forskellige former varierende fra simple cross-match rapporter og

link charts til mere dybdegående analyserapporter. På baggrund af sådanne

analyser kan der initieres operationelle møder med henblik på at koordinere

indsatser mod et fælles mål eller for at medvirke til, at medlemslandene de-

ler viden om bestemte kriminelle personer eller organisationer. Danmark

kan ikke selv initiere eller søge støtte til sådanne møder, men kan deltage

efter invitation.

Efter Europol-aftalens artikel 14 inviteres Danmark fortsat af Europol til at

deltage i nye eller eksisterende analyseprojekter, som Danmark ikke deltog

i ved aftalens indgåelse den 1. maj 2017.

Danmark deltager pr. 1. juli 2019 i 26 ud af i alt 31 eksisterende analysepro-

jekter. Værdien af Danmarks deltagelse i analyseprojekter vurderes løbende,

ligesom deltagelse besluttes af de relevante ressortområder. Det har generelt

både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i de operative

analyseprojekter.

Samarbejde med Europol om passageroplysninger

–

Passenger Name Re-

cord (PNR)

Den danske Passenger Information Unit (PIU) blev etableret i Rigspolitiet

med virkning fra 1. januar 2019.

Med hjemmel i PNR-direktivet og den danske PNR-lov er der etableret et

samarbejde mellem Europol-landenes

PIU’er, hvorigennem der via SIENA

kan udveksles PNR-oplysninger direkte fra den danske PIU til andre med-

lemslandes PIU’er. Rigspolitiet har oplyst, at trods Danmarks status som

tredjeland i forhold til Europol har Rigspolitiet ikke oplevet problemer med

informationsudveksling.

Europols Travel Intelligenceafdeling indsamler, koordinerer og viderefor-

midler relevant information vedrørende PNR, for eksempel nye trends og

Europol Opening order Analysis work file, SOC

–

Serious and Organised crime.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

anmodninger om oprettelse af ”watch lists”, og kan desuden bistå med ana-

lyser, cross match rapporter samt indhentning af oplysninger fra de øvrige

medlemslande.

Europol driver endvidere platformen ROVER under Europol Platform for

Experts (EPE), hvor landene kan dele status for PIU-enhederne, stille fag-

lige spørgsmål og til generel videndeling.

Endelig arrangerer Europol møderne i Informal Working Group on PNR

(IWG), som er et forum, hvor nøglepersoner fra medlemslandene mødes og

udveksler viden og erfaringer i fire undergrupper, der relaterer sig til for-

skellige PNR kerneområder, hvor anvendelsen af PNR har særlig nytte-

værdi.

Querying Europol System (QUEST)

QUEST er en webbaseret applikation, der tillader medlemslandenes politi-

myndigheder at foretage søgninger i Europol Information System (EIS) gen-

nem egne nationale IT-systemer. QUEST skal på sigt ligeledes søge i ope-

rationelle analysedata fra Europols Analysesystem (EAS) på hit/no hit basis.

Det betyder, at søgninger i EAS via QUEST vil kunne give oplysninger om,

hvorvidt der findes data om den søgte person eller genstand i EAS, uden at

man derved får oplysninger om, hvad der er registreret i systemet. En sådan

oplysning skal i givet fald rekvireres efterfølgende.

QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra

EIS via applikationen kan tilgås af det operative personale via mobile søge-

platforme (mobiltelefoner og tablets) bl.a. i forbindelse med det patrulje-

rende politis opgavevaretagelse. Denne mulighed stilles ikke til rådighed for

Danmark, som følge af at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte

adgang til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi i mod-

sætning til medlemslande, der har implementeret QUEST, ikke i forbindelse

med f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person på

stedet via opslag på mobiltelefonen kan foretage opslag i EIS, for at fastslå

om den pågældende er registreret i EIS for kriminalitet i andre lande. Dette

kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i

relation til udlændinge– og kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med

grænsekontrol og indsatsen over for udenlandske personer med relation til

bandemiljøet. I stedet vil politiet skulle henvende

sig til SNE’erne i Ejby

eller

–

uden for normal arbejdstid

–

Rigspolitiet med henblik på at få oplys-

ningerne om eventuel registrering i EIS. Det er Rigspolitiets opfattelse, at

det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systema-

tiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige opgaveva-

retagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor vil begræn-

ses til de få tilfælde, hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

om, at enkeltpersoner f.eks. begår grænseoverskridende kriminalitet. Rigs-

politiet har oplyst, at de ikke registrerer, hvor lang tid behandlingen af kon-

krete henvendelser vedrørende opslag og registrering af oplysninger i Euro-

pols databaser tager, ligesom Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del

af henvendelserne, der falder uden for almindelig arbejdstid. Rigspolitiet har

imidlertid oplyst, at der er tale om meget få anmodninger uden for alminde-

lig arbejdstid.

Europol har over for Rigspolitiet oplyst, at QUEST i august 2019 er imple-

menteret i de nationale systemer i tre lande (Tyskland, Estland og Spanien),

at applikationen er klar til at blive implementeret i ét land, mens yderligere

to lande er i implementeringsfasen. Derudover er syv lande i hvad Europol

betegner som en indledende fase.

Europol har efter Rigspolitiets oplysninger modtaget feedback fra to lande

omhandlende ønsker til ændringer i systemets funktionalitet, men der er

endnu ikke foretaget en egentlig evaluering af anvendelse og effekt. Tids-

horisonten for en evaluering er ukendt.

4. Økonomiske konsekvenser

Der er ansat fire dansktalende nationale eksperter til håndteringen af anmod-

ninger fra dansk politi og videregivelse af danske oplysninger til samt ind-

hentning af oplysninger fra Europols databaser.

Det påhviler efter Europol-aftalen

–

med nogle få undtagelser

–

Danmark at

afholde alle omkostninger forbundet med de nationale eksperters ansættel-

ser. Omkostningerne forbundet med ansættelse af de fire nationale eksperter

udgjorde i 2018 3,8 mio. kr., og det er forventningen, at ordningen også

fremover vil medføre årlige omkostninger for Rigspolitiet på 3,8 mio. kr.

En eventuel beslutning om at forhøje antallet af nationale eksperter vil selv-

sagt forøge omkostningerne.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Dan-

marks bidrag til EU-budgettet. Danmark er efter Europol-aftalens artikel 22

tilsvarende forpligtet til at bidrage direkte til Europols budget med et årligt

beløb, som svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemsstaternes sam-

lede BNI.

I 2019 udgør Danmarks bidrag til Europol 20,1 mio. kr. På finanslovsfor-

slaget for 2020 er bidraget til Europol budgetteret til 20,2 mio. kr. årligt fra

2020 og frem. Beløbet bliver justeret årligt, når der foreligger opdaterede

BNI-tal, som udgør beregningsgrundlaget for bidragets størrelse.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

5. Sammenfatning og afsluttende bemærkninger

Det er Rigspolitiets opfattelse, at samarbejdet med Europol har en operatio-

nel stor nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol fungerer

godt inden for den ramme, som Europol-aftalen giver.

Ikke desto mindre er det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af

Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi.

Det er således på nuværende tidspunkt Rigspolitiets vurdering, at den mang-

lende adgang til QUEST, når QUEST er fuldt ud implementeret, vil inde-

bære en væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe

grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med politiet i de øvrige

EU-lande.

Det bemærkes i øvrigt, at det fortsat er Rigspolitiets opfattelse, at en inte-

gration af EIS-data i POL-INTEL vil forøge den operative værdi af efter-

forskningsværktøjet.

Det danske forbindelseskontor i Europol i Haag oplever et godt samarbejde

med såvel medlemsstaters og andre tredjelandes forbindelseskontorer, og en

almindelig søgning i og danske bidrag til EIS går smidigt og uproblematisk

via de dansktalende nationale eksperter. Dette ændrer dog ikke ved det fak-

tum, at søgeprocessen som tidligere nævnt tager længere tid, end hvis dansk

politi havde en direkte adgang. Rigspolitiets erfaring er, at EIS er anvende-

ligt som efterretningsværktøj og i forbindelse med efterforskning. Værdien

af databasen ses i særdeleshed i forhold til monitering af omrejsende krimi-

nelle, ligesom oplysninger fra EIS også konkret kan bidrage i efterforsknin-

gen.

Rigspolitiets har oplyst, at der findes flere eksempler på, at samarbejdet med

Europol har ført til gode resultater i forbindelse med efterforskning af straf-

bare forhold.

Det kan eksempelvis kan det nævnes, at der den 26. juni 2019 blev gennem-

ført en operativ indsats mod et albansk kriminelt netværk af primært narko-

tikasmuglere i den såkaldte Operation Goldfinger, der angår indsmugling af

1.650 kg. kokain til Danmark. Sagen har været efterforsket i Danmark af

Københavns Politi og SEØ siden oktober 2018 i et samarbejde med albansk

politi og flere europæiske lande koordineret af Europol. Den samlede ind-

sats resulterede i 31 anholdte i Danmark og yderligere fem anholdte i andre

lande, beslaglæggelse af store mængder kokain, beslaglæggelse af våben og

adskillige ejendomme, biler, kontante penge og andre værdier. Det er Rigs-

politiets opfattelse, at samarbejdet mellem Europol og de øvrige lande, der

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Notat om status over dansk politis situation i forhold til EUROPOL

deltog i operationen, fungerede rigtig godt, og koordinationen og bistanden

fra Europol bidrog meget positivt til sagen.

Endvidere kan nævnes en anden større sag om tyveri af kostbart hospitals-

udstyr fra februar og marts 2019, hvor samarbejdet mellem Danmark og

flere medlemslande samt bistand fra Europol var afgørende for opklaring af

sagen. Dansk politi blev februar 2019 via SIENA gjort opmærksom på, at et

medlem af en kriminel gruppe var på vej mod Danmark. På baggrund af

disse oplysninger kunne dansk politi iværksætte de nødvendige tiltag og ef-

terfølgende foretage anholdelse af fire udenlandske statsborgere, der kunne

sættes i forbindelse med tyveri af hospitalsudstyr til en værdi af ca. 13 mil-

lioner kroner fra et dansk hospital. Ved et efterfølgende tæt samarbejde mel-

lem dansk, tysk, spansk politi og Europols Analysis Projects blev der fundet

seks pakker med hospitalsudstyr i Frankfurt, der alle indeholdt genstande

fra tyveriet på det danske hospital.

Endelig kan nævnes en sag om ulovlig frihedsberøvelse og vold begået mod

en dansk statsborger i Spanien, der blev opklaret ved et ukompliceret og

vellykket samarbejde mellem dansk og spansk politi, som blev koordineret

af de danske og spanske forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i

Haag.