Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt
2169478_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget
EU og COVID-19:
EU’s kompetencer på
sundhedsområdet og konkrete tiltag for at
koordinere bekæmpelse af coronavirus
Sammenfatning
Ansvaret for sundhedsområdet ligger primært hos EU-landene. Ikke de-
sto mindre er EU de seneste uger kommet med en række tiltag på sund-
hedsområdet for at koordinere de nationale indsatser for bekæmpelse af
coronavirus og undgå modstridende foranstaltninger.
EU’s indsats har
særlig fokus på at sikre forsyningen af medicinsk udstyr til EU-landene, at
komme med evidensbaserede retningslinjer for samfundsmæssige sund-
hedstiltag samt hurtigt at sætte skub i forskningen i COVID-19 på tværs
af EU, herunder udvikling af vaccine.
Dok.dato
26. marts 2020
Det Internationale
Sekretariat
Mette Buskjær
Rasmussen
EU-konsulent
Hvad er
EU’s
kompetencer på sundhedsområdet?
EU har begrænsede kompetencer på sundhedsområdet, idet ansvaret for
sundhedsområdet herunder sundhedspleje og social sikring primært ligger
hos de enkelte EU-lande.
EU’s indsats
skal altså først og fremmest supplere
de nationale politikker. EU-samarbejdet på sundhedsområdet handler bl.a.
om erfaringsudveksling, etablering af bedste praksis og forskningssamar-
bejde inden for sundhedsfremme, forebyggelse, bekæmpelse af grænseover-
skridende sundhedstrusler m.v. (art. 168 i EU-traktaten).
Desuden har reglerne om det indre marked og principperne om fri bevægelig-
hed haft stor betydning på sundhedsområdet. Der er er bl.a. gennemført en
omfattende regulering af lægemidler og medicinsk udstyr med henblik på at
Side 1 | 6
EU-note - 2019-20 - E 12: EU-note om EU-tiltag på sundhedsområdet for at koordinere bekæmpelse af coronavirus
2169478_0002.png
sikre kvalitet, virkning og sikkerhed for EU-borgerne af lægemidler og det me-
dicinske udstyr, der sælges på det indre marked
1
. EU vedtog bl.a. i 2017 en
forordning om etableringen af et velfungerende indre marked for medicinsk
udstyr med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for patienter
og brugere
2
. Ifølge planen skal forordningen træde i kraft den 26. maj 2020,
men Kommissionen har den 25 marts meddelt, at ikrafttrædelsen pga.
Coronavirus forventes udsat med 1 år efter ønske fra en række medlemssta-
ter. Kommissionen forventer at fremlægge forslag om udsættelse for Rådet
og Europa-Parlamentet primo april.
Selv om EU alene skal supplere og understøtte de nationale tiltag på sund-
hedsområdet, kan EU
i tilfælde af alvorlige
grænseoverskridende sund-
hedstrusler
bl.a. vedtage tilskyndelsesforanstaltninger på sundhedsområdet
med hjemmel i TEUF art. 168, stk. 5. Kommission har således taget en
række initiativer for at styrke de nationale beredskaber og sikre en hurtig ind-
sats i tilfælde af smitsomme sygdomme og sundhedstrusler
bl.a. som en
konsekvens af terrorangrebene i 2001, udbruddet af SARS i 2003 og fuglein-
fluenzaudbruddet (H1N1) i 2009. På denne baggrund har EU bl.a. oprettet
agenturet Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Syg-
domme (ECDC). Agenturets formål er primært at identificere, vurdere og for-
midle oplysninger om eksisterende og nye sundhedsrisici for mennesker fra
overførbare sygdomme.
Hvad er ECDC’s rolle i forbindelse med COVID-19-udbruddet?
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
(ECDC) arbejder i forbindelse med udbruddet af COVID-19 med risiko-
vurderinger og vejledning, og hver dag offentliggør agenturet de nyeste
opdateringer om situationen i hele verden. Se mere
her.
1
EU kan vedtage lovgivning (minimumsregler) på følgende begrænsede områder, der fremgår af
art. 168, stk. 4, litra a)-c):
(i)minimumsstandarder for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprin-
delse, blod og blodprodukter,
(ii) foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at be-
skytte folkesundheden,
(iii)fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden ved lægemidler og medicinsk
udstyr.
Side 2 | 6
EU-note - 2019-20 - E 12: EU-note om EU-tiltag på sundhedsområdet for at koordinere bekæmpelse af coronavirus
2169478_0003.png
EU har desuden oprettet et online netværk til epidemiologisk overvågning af
og kontrol med smitsomme sygdomme
3
. EU-netværket skal fremme forebyg-
gelse og kontrol i EU med en lang række smitsomme sygdomme. Disse syg-
domme overvåges, fordi man gennem tidlig varsling kan forebygge, at de
spredes. Der er i denne forbindelse også nedsat et Udvalg for Sundhedssik-
kerhed (Health Security Committee), hvor EU-landene koordinerer og deler
bedste praksis for at sikre en hurtig indsats over for alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler på EU-plan.
Hvilke konkrete sundhedsinitiativer har EU søsat for at be-
kæmpe COVID-19?
I forbindelse med udbruddet af COVID-19 har EU med en række tiltag inten-
siveret samarbejdet og koordineringen mellem EU-landene for at understøtte
og rådgive om nationale strategier og undgå modstridende foranstaltninger.
Kommissionen har fokus på at sikre forsyninger af medicinsk udstyr til Eu-
ropa, fremskynde forskningen i COVID-19 samt hjælpe EU-landene med at
koordinere deres nationale indsatser.
Sikre medicinsk udstyr
I forhold til at sikre forsyning af medicinsk udstyr er tre initiativer særligt cen-
trale:
1) Oprettelse af et strategisk beredskabslager: rescEU
Kommissionen har den 19. marts 2020 besluttet at facilitere og finansiere op-
rettelsen et strategisk rescEU-beredskabslager af medicinsk udstyr såsom
respiratorer, genanvendelige masker, medicin og laboratorieudstyr. Dette
skal ske inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen
4
.
Beredskabslageret vil blive placeret i et eller flere medlemslande. Værtslan-
det vil få ansvaret for at indkøbe udstyret. Kommissionen finansierer 90 pct.
af lageret, mens de resterende 10 pct. afholdes af medlemslandet.
Katastrofeberedskabskoordinationscentret vil stå for at fordele udstyret og
sikre, at det sendes derhen, hvor behovet er størst. EU's oprindelige budget
3
Dette sker med udgangspunkt i EP/Rådsafgørelse 1082/2013, EUT 2013 L 293/1, som sikrer
en enstrenget struktur i EU til håndtering af alle alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
uanset kilden.
RescEU indgår i EU’s civil
beskyttelsesmekanisme, der styrker samarbejdet mellem deltager-
landene på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at forbedre forebyggelse, beredskab og
indsats over for katastrofer. Hvis omfanget af en katastrofe overstiger et lands beredskabska-
pacitet, kan det anmode om assistance via mekanismen. Alle EU-landene samt Island, Norge,
Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Tyrkiet deltager på nuværende tidspunkt i mekanis-
men
4
Side 3 | 6
EU-note - 2019-20 - E 12: EU-note om EU-tiltag på sundhedsområdet for at koordinere bekæmpelse af coronavirus
2169478_0004.png
til beredskabslageret er på 50 mio. euro, hvoraf 40 mio. euro først skal god-
kendes af budgetmyndighederne.
Ordningen trådte i kraft den 20. marts. Det betyder, at EU-lande, der ønsker
at være værtsland for et rescEU-beredskabslager, nu har mulighed for at an-
søge om et direkte tilskud fra Kommissionen. Med tiltaget udvides den
rescEU-reserve, der er oprettet inden for rammerne af EU-civilbeskyttelses-
mekanismen, og som allerede omfatter brandslukningsfly og -helikoptere.
Kommissionen spiller via denne mekanisme en central rolle i koordineringen
af katastrofeindsatsen i og uden for Europa.
I begyndelsen af COVID-19-udbruddet hjalp EU gennem civilbeskyttelsesme-
kanismen Kina med at bekæmpe epidemien ved at levere personlige værne-
midler (56 ton) fra 9 forskellige EU-lande (Estland, Frankrig, Italien, Letland,
Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig)
5
.
2)
Fælles EU-udbud for at sikre flere værnemidler til EU-landene
Kommissionen har iværksat et fælles udbud om personligt beskyttelsesud-
styr, iltapparater og testudstyr, som skal gøre det lettere for EU-landene at fo-
rebygge spredning af COVID-19 og behandle de smittede. Ved at koordinere
udbuddet er tanken, at EU-landene står stærkere i forhandlinger med indu-
strien om adgang til og prisen på udstyret. Den fælles udbudsprocedure for
personlige værnemidler er en tilskyndelsesforanstaltning med hjemmel i art.
5. i rådsafgørelse 1082/2013 (se ovenfor).
Den 24. marts kunne Kommissionen meddele, at udbuddet er lykkedes. Flere
lande vil endda kunne købe flere værnemidler, end dem de i udbuddet havde
anmodet om. Danmark er et af 25 lande, der indgår i det fælles EU-udbud.
Værnemidlerne kan blive taget i brug 2 uger efter, at de deltagende EU-lande
har underskrevet kontrakterne med tilbudsgiverne.
Yderligere to fælles udbud er på vej. Det ene drejer sig om indkøb af respira-
torer, hvor 25 EU-lande deltager. Det andet drejer sig om indkøb af testudstyr
og involverer 19 EU-lande.
De medlemslande, der deltager i aftalen om fælles indkøb, har også mulig-
hed for sammen at indkøbe vaccine mod COVID-19, når en sådan kommer
på markedet.
55
Nyhedsbrevet Agence Europe,16. marts 2020.
Side 4 | 6
EU-note - 2019-20 - E 12: EU-note om EU-tiltag på sundhedsområdet for at koordinere bekæmpelse af coronavirus
2169478_0005.png
3)
Restriktioner på eksport af personlige værnemidler
For at sikre tilstrækkelig adgang til personlige værnemidler inden for EU har
Kommissionen den 15 marts hastevedtaget en begrænsning i eksport til
lande uden for EU (forordning
2020/402)
6
. Hvis en virksomhed ønsker at ek-
sportere visse personlige værnemidler
f.eks. handsker, beskyttelsesdrag-
ter, masker og beskyttelsesbriller og -skærme
kræver det nu en eksporttil-
ladelse.
Sikre EU-midler til forskning i COVID-19
Kommissionen har for at styrke forskningen i COVID-19 afsat omkring 140
mio. euro i offentlige og private midler til forskningsprojekter, som sigter mod
bedre forståelse af sygdommen og udvikling af vacciner, behandling og be-
redskab.
Forskningsmidlerne kommer dels fra EU’s
rammeprogram for forskning og in-
novation
Horisont 2020 (47,5 mio. euro)
dels fra programmet Initiativet
om Innovative Lægemidler (IMI
7
) (ca. 90 mio. euro). Under Horisont 2020-
programmet er 17 projekter udvalgt til at modtage midler til forskning i CO-
VID-19 og involverer tilsammen 136 forskningsteams på tværs af EU. IMI-
programmet har for nylig åbnet for interessetilkendegivelser til forskningspro-
jekter med henblik på at udvikle behandlinger og diagnosemetoder som reak-
tion på COVID-19-udbruddet. Deadline er 31. marts.
Rådgivningspanel til koordinering af indsatser mod COVID-19
For at facilitere en fælles europæisk koordinering af tilgange til bekæmpelse
af COVID-19 har Kommissionen nedsat et rådgivningspanel med syv
førende
epidemiologer og virologer,
der skal forudsige udviklingen og komme med
retningslinjer for, hvordan man inden for EU bedst muligt handler på den ak-
tuelle situation risiko. Den danske professor Kåre Mølbak fra Statens Serum
Institut er blandt eksperterne. Formand for panelet er kommissionsformand
Ursula Von der Leyen og næstformand er sundhedskommissær Stella Kyria-
kides. Panelet mødes til videokonferencer mindst to gange om ugen og har
bl.a. udgivet retningslinjer for
samfundstiltag
for at mindske smittesprednin-
gen og
teststrategier.
Følg med i rådgivningspanelets arbejde
her.
6
Forslaget har hjemmel i forordning (2015/479) af 11. marts 2015 om fællesordninger for udfør-
sel især artikel 5, som fastlægger, at Kommissionen i en krisesituation på eget initiativ kan gøre
eksporten af en vare betinget af fremlæggelse af en eksporttilladelse.
IMI er et offentlig-privat partnerskab mellem EU og pharmaindustrien, der sammen finansierer
forskningsprojekter under programmet.
7
Side 5 | 6
EU-note - 2019-20 - E 12: EU-note om EU-tiltag på sundhedsområdet for at koordinere bekæmpelse af coronavirus
2169478_0006.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 6 | 6