Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del EU-note E 19
Offentligt
2253093_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Skatteudvalget
Styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
Sammenfatning
Kommissionen har som led i fremsættelsen af en skattepakke fremsat
forslag om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Forslaget skal sikre større gennemsigtighed og bekæmpe skatteunddra-
gelse ved at der automatisk udveksles informationer mellem EU-landenes
skattemyndigheder om indkomster der genereres af sælgere på digitale
platforme. De digitale platforme vil være forpligtet til at indberette disse
oplysninger. Kommissionen vurderer, at det kan generere et ekstra skat-
teprovenu i medlemslandene på over 30 mia. euro i 2025.
Forslaget indeholder desuden en justering og præcisering af de eksiste-
rende regler om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Folketinget skal i forbindelse med et nærhedstjek af forslaget tage stilling
til, om de områder, der behandles bedst reguleres på EU-niveau eller på
nationalt niveau. Folketinget kan inden for en frist på 8 uger sende en så-
kaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det vurderer at forslaget
er i strid med nærhedsprincippet. Fristen udløber den 26. oktober 2020.
29. september 2020
Kontaktperson
Martin Jørgensen
(3622)
Indledning
Kommissionen præsenterede den 15. juli 2020 en skattepakke om fair og en-
kel beskatning, hvor et af elementerne er forslaget
1
om en ændring af direkti-
vet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet 2011/16/EU
det
såkaldte DAC-direktiv (Directive on Administrative Cooperation)
2
.
1
KOM (2020) 314:
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administra-
tivt samarbejde på beskatningsområdet.
Der er tale om den 7. udgave af det oprindelige direktiv fra den 15. februar 2011, hvorfor det
aktuelle forslag også blot går under betegnelsen DAC7.
2
Side 1 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0002.png
Skattepakken skal
sikre, at EU’s skattepolitik understøtter genopretningen ef-
ter covid-19 og den langsigtede vækst. Et af tiltagene er større gennemsigtig-
hed på skatteområdet, hvor forslaget om styrket administrativt samarbejde
udbreder reglerne om gennemsigtighed til digitale platforme, så der sikres en
fair beskatning af indtægter genereret ved hjælp af platformene.
Direktivforslaget er fremsat med retsgrundlag i primært artikel 115 TEUF, der
ikke nævner direkte skatter, men som kan bruges til at harmonisere EU-lan-
denes lovgivning, hvis den har direkte indvirkning på det indre markeds funk-
tion
3
. Artikel 113 TEUF om indirekte beskatning anvendes også, da de ud-
vekslede oplysninger også kan anvendes i forhold til moms og andre indi-
rekte skatter. Direktivet skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter hø-
ring af Europa-Parlamentet. Der er tale om et såkaldt minimumsdirektiv, så
de enkelte medlemslande kan f.eks. fastsætte krav om indberetning på yder-
ligere områder.
De nye bestemmelser i direktivet skal anvendes fra den 1. januar 2022.
Hvorfor et EU-forslag om styrket administrativt samarbejde?
Forslaget skal sikre, at der sker en korrekt beskatning af brugerne af de
digitale platforme. Derudover er formålet at sikre ensartede retningslinjer
for de digitale platformes indberetning af oplysninger til skattemyndighe-
derne, ligesom forslaget skal sikre, at de digitale platforme ikke skal ind-
berette de samme oplysninger til flere medlemslandes skattemyndighe-
der.
Aktivitet på platforme
Værdien af handlen med
varer og tjenester på digi-
tale platforme i de 27 EU-
lande er af Kommissionen
estimeret til 55 mia. euro i
2018.
Forslaget indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende
bestemmelser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde
samt en udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af op-
lysninger, som skal styrke det administrative samarbejde mellem medlems-
landene ved at adressere de svagheder i det gældende direktiv, som en nylig
evaluering har afsløret
4
.
3
Direkte beskatning omtales ikke udtrykkeligt i artikel 115 TEUF, men der henvises til, at EU kan
vedtage direktiver om tilnærmelse af nationale love, hvis disse har en direkte indvirkning på det
indre markeds indretning og funktion. Artikel 115 TEUF udgør derfor ifølge Kommissionen rets-
grundlaget for lovgivningsinitiativer på området for direkte beskatning.
Kommissionen gennemførte i 2019 en evaluering af de eksisterende regler om administrativt
samarbejde inden for direkte beskatning. Evalueringen viste ifølge Kommissionen, at der stadig
er behov for at forbedre de eksisterende bestemmelser, der vedrører alle former for informati-
onsudveksling og administrativt samarbejde (Evaluering:
SWD (2019) 328).
4
Side 2 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0003.png
Udveksling af oplysninger fra digitale platforme
Det nye forslag indeholder et krav om, at medlemslandene skal sikre, at
de digitale platforme indsamler og kontrollerer oplysninger om de sæl-
gere, der anvender platformen. Mere præcist
er det de såkaldte ”plat-
formsoperatører”,
hvilket vil sige
den enhed, der indgår kontrakten med
sælgeren om at stille platformen eller dele af den til rådighed for den på-
gældende sælger.
De indsamlede oplysninger skal så indberettes til skattemyndigheden i
det medlemsland, hvor den digitale platform er skattemæssigt hjemme-
hørende, hvorefter oplysningerne automatisk skal udveksles til de med-
lemslande, hvor sælgere der har indtægter via brug af platformen er
hjemmehørende
5
.
Anvendelsesområde
Udvekslingen af oplysninger omfatter indtægter genereret af sælgere via
de digitale platforme af følgende aktiviteter:
leje af fast ejendom
levering af personlige tjenesteydelser
6
salg af varer
leje af transportmidler
investeringer og udlån i forbindelse med crowdfunding.
Hvad er en platform?
Enhver form for software,
herunder et websted eller
en del heraf samt applikati-
oner, herunder mobilappli-
kationer, der er tilgænge-
lige for brugere, og som
gør det muligt for sælgere
at blive sat i forbindelse
med andre brugere med
henblik på direkte eller in-
direkte at udføre en omfat-
tet aktivitet for de pågæl-
dende brugere.
Ikke omfattet:
Aktiviteter udført af sæl-
gere ansat af den digitale
platform er ikke omfattet.
Digitale platforme omfatter
ikke software, der udeluk-
kende gør det muligt:
- at behandle betalinger, -
for brugere at opliste eller
reklamere for en af de
nævnte aktiviteter,
- at omdirigere eller over-
føre brugere til en platform.
Hvilke sælgere skal indberettes?
Sælgeren skal være bruger og registreret på den digitale platform.
Sælgere kan både være en fysisk person eller en såkaldt enhed.
Enheder kan være en juridisk person eller en juridisk ordning som f.eks.
et selskab, et partnerskab, en trust eller en fond. Offentlige enheder er
ikke omfattet.
Sælgere der har udført en af de nævnte aktiviteter i indberetningsperio-
den
7
skal indberettes, hvis sælgeren:
5
I direktivforslagets bilag V findes indberetningsregler for platformsoperatører og herunder pro-
cedurer for såkaldt passende omhu.
Omfatter tids- eller opgavebaseret arbejde udført af en eller flere personer, der handler enten
uafhængigt af eller på vegne af en enhed. Denne tjeneste udføres efter anmodning fra en bru-
ger, enten online eller fysisk offline, efter at være blevet formidlet via en platform.
Den indberetningspligtige periode er det kalenderår, for hvilket der foretages indberetning.
6
7
Side 3 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0004.png
havde sin primære adresse i et medlemsland eller
havde et skatteregistreringsnummer eller momsregistreringsnummer,
der var udstedt i et medlemsland, eller
havde et fast driftssted i et medlemsland (hvis sælgeren er en en-
hed).
Hvis en sælger opfylder en af de nævnte betingelser, anses sælgeren for at
være hjemmehørende i et medlemsland. Sælgere som har udlejet fast ejen-
dom beliggende i et medlemsland i den indberetningspligtige periode skal
også indberettes.
Hvilke digitale platforme er omfattet?
Indberetningsreglerne omfatter digitale platforme, som enten er skattemæs-
sigt hjemmehørende i et medlemsland, eller som er stiftet i henhold til lovgiv-
ningen i et medlemsland, eller som har sin ledelse eller et fast driftssted i et
medlemsland (EU-platforme).
Reglerne omfatter dog også digitale platforme etableret uden for EU (uden-
landske platforme), hvis de anvendes af sælgere, der er bosiddende i et
medlemsland, eller udlejer fast ejendom beliggende i et medlemsland.
Der er ikke fastsat nogen minimumsgrænse for, hvornår den enkelte sælgers
aktivitet på en digital platform skal indberettes. Kommissionen vurderer, at op
til 2.000 platforme i EU kan være omfattet.
Hvilket medlemsland skal der indberettes til?
Forslaget skal bl.a. gøre det lettere for de digitale platforme at indberette op-
lysninger om sælgerne. Platformen skal derfor kun indberette oplysningerne
til ét medlemsland.
Den digitale platform skal indberette de indsamlede og kontrollerede oplys-
ninger om sælgeren til det medlemsland, hvor platformen er skattemæssigt
hjemmehørende. Hvis platformen ikke har et skattemæssigt hjemsted i et
medlemsland, skal den indberette til det medlemsland, hvor:
den er stiftet i henhold til dette medlemslands lovgivning
den har sit hovedsæde (herunder den faktiske ledelse)
den har et fast driftssted.
De
såkaldte ”udenlandske platforme” skal lade sig registrere i et medlems-
land og indberette til dette medlemsland.
Side 4 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0005.png
Medlemslandene skal sikre, at de digitale platforme opfylder kravene om ind-
beretning mv., og der skal være sanktioner, hvis forpligtigelserne ikke over-
holdes af platformene. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.
Den digitale platform skal oplyse sælgerne enkeltvis om, at oplysninger vil
blive indsamlet og indberettet, og oplysningerne skal gives til hver enkelt per-
son inden de indberettes.
Den digitale platform skal indberette oplysningerne til skattemyndigheden in-
den for en måned efter udgangen af den indberetningspligtige periode.
Hvad skal indberettes?
Den digitale platform indberetter er række forskellige oplysninger om sælge-
ren, der bl.a. omfatter det samlede vederlag, der er betalt eller krediteret for
hvert kvartal i den indberetningspligtige periode.
Oplysninger om vederlaget og andre beløb indberettes i det kvartal af den
indberetningspligtige periode, hvor vederlaget blev betalt eller krediteret.
Definitionen af vederlag omfatter ikke gebyrer, provisioner eller afgifter, som
tilbageholdes eller opkræves af den digitale platform.
Automatisk udveksling af oplysninger
Skattemyndighederne i det medlemsland, hvor den digitale platform har ind-
berettet oplysningerne til, skal udveksle oplysningerne med det medlems-
land, hvor den berørte sælger er hjemmehørende eller, hvor den faste ejen-
dom er beliggende. Det skal ske senest to måneder efter udgangen af den
indberetningspligtige periode som indberetningen fra den digitale platform
vedrører. Udvekslingen af oplysninger sker ved brug af en standardformular.
Side 5 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0006.png
Forventet provenu og omkostninger
Kommissionen har estimeret, at forslaget kan medføre et ekstra årligt skatte-
provenu på mellem 2,6 og 7,1 mia. euro i 2018
8
. Kommissionen forvente dog,
at provenuet vil stige til mellem 11,0 og 33,7 mia. euro i 2025, som et resultat
af platformsøkonomiens stigende betydning i EU.
Kommissionen estimerer, at engangsomkostninger for alle de digitale plat-
forme vil være på 875 mio. euro og de løbende årlige omkostninger på sam-
let 105 mio. euro. Hvad angår skattemyndighederne i de 27 EU-lande estime-
res de samlede engangsomkostninger til 189 mio. euro og de løbende årlige
omkostninger til 31,5 mio. euro.
Ændring af de eksisterende regler for administrativt samarbejde
En evaluering af reglerne omkring det administrative samarbejde på beskat-
ningsområdet har afsløret, at der specielt er behov for forbedringer på føl-
gende områder:
Fortolkningen af begrebet ”forudsigelig relevans” i forbindelse med
anmodning om oplysninger fra et andet medlemslands skattemyndig-
heder.
Adgang til at anmode om oplysninger for en gruppe skatteydere fra
et andet medlemslands skattemyndigheder.
Reglerne om at gennemføre samtidig kontrol.
Reglerne om at tillade, at embedsmænd fra et medlemsland er til
stede ved en undersøgelse i et anden medlemsland.
Forudsigelig relevans
Forslaget indeholder derfor
en præcisering af begrebet ”forudsigelig rele-
vans”. Det betyder bl.a., at
et medlemsland, før der anmodes om oplysninger
af forudsigelig relevans, er forpligtet til at udtømme alle de sædvanlige infor-
mationskilder, som efter omstændighederne kunne være brugt i forbindelse
med indhentning af de ønskede oplysninger. Hvis dette imidlertid viser sig
uforholdsmæssigt vanskeligt, eller der er risiko for at formålet med undersø-
gelsen forspildes, finder forpligtelsen ikke anvendelse.
Gruppeanmodninger
Gruppeanmodninger vedrører en gruppe af skatteydere, som ikke kan identi-
ficeres individuelt, men som i stedet beskrives med et fælles sæt karakteri-
stika. Her præciserer forslaget, at den myndighed, der anmoder om oplysnin-
8
Det er her antaget, at 50 pct. af indtægterne ikke bliver indberettet til skattemyndighederne. Det
lave estimat svarer til en anvendt skattesats på 20 pct., hvilket Kommissionen bemærker svarer
til den gennemsnitlige effektive selskabsskattesats i EU i 2018. Det høje estimat svarer til en
anvendt skattesats på 40 pct. som er tæt på den implicitte skattesats på arbejdskraft i 2017.
Side 6 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0007.png
gerne, skal give den myndighed der anmodes en række oplysninger, herun-
der en omfattende beskrivelse af gruppens karakteristika, en forklaring af
retsregler der finder anvendelse, og af de forhold og omstændigheder, der
førte til anmodningen.
Samtidig kontrol
Hvis et medlemsland anmoder
om en såkaldt ”samtidig
kontrol”,
hvor to eller
flere medlemslande samtidig kontrollerer en eller flere personer, så fastsæt-
ter forslaget, at en anmodet myndighed skal svare på en sådan henvendelse
inden for 30 dage. Fristen gælder også for anmodninger om tilstedeværelse
af en embedsmand fra et andet medlemsland i forbindelse med en undersø-
gelse.
Forslaget tilføjer også en udtrykkelig og klar retlig hjemmel til at gennemføre
fælles revisioner mellem to eller flere medlemslande, så embedsmænd fra et
andet EU-medlemsland kan være til stede ved en undersøgelse i et med-
lemsland.
Andre tiltag
Forslaget gør det muligt, også at anvende de udvekslede oplysninger i forbin-
delse med håndhævelse af reglerne om moms og andre indirekte skatter.
Royalties tilføjes listen i det eksisterende direktiv over indtægtskategorier,
som er omfattet af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger mellem
medlemslandenes skattemyndigheder
9
.
Hvis et medlemsland bryder persondatasikkerheden, kan medlemslandene
beslutte at anmode Kommissionen om at suspendere udvekslingen af oplys-
ninger med det pågældende medlemsland.
Reaktioner
Direktivforslaget blev drøftet i forbindelse med det uformelle rådsmøde for
EU’s økonomi-
og finansministre i Berlin den 11.-12. september 2020, hvor
der var enighed om behovet for forslaget, men forskellige tilgange til udform-
ningen.
Rådet har i forbindelse med vedtagelsen af konklusionerne om den fremti-
dige udvikling i det administrative samarbejde på beskatningsområdet i EU
10
den 2. juni 2020 understreget vigtigheden af, at der på EU-plan indføres en
9
Der udveksles i forvejen automatisk oplysninger om indkomst fra arbejdsindtægter, tantiemer
og bestyrelseshonorarer, livsforsikringsprodukter, pensioner samt ejendomsret til og indtægt fra
fast ejendom.
Konklusionerne om den fremtidige udvikling i det administrative samarbejde på beskatnings-
området i EU.
10
Side 7 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0008.png
fælles standard til indberetning og udveksling af skatteoplysninger i forbin-
delse med digitale platforme.
Overholder forslaget nærhedsprincippet?
Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de om-
råder, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på natio-
nalt niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på
nationalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal
Folketinget inden for en frist på 8 uger sende en såkaldt begrundet udtalelse
til Kommissionen.
Fristen udløber den 26. oktober 2020.
Folketinget har
også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over
for Kommissionen
her gælder ingen tidsfrist.
Kommissionen bemærker, at selvom nogle medlemslande har indført en ind-
beretningspligt i deres nationale lovgivning for digitale platforme
11
, viser erfa-
ringerne, at de nationale bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse
ikke kan blive effektive, især når de aktiviteter, opmærksomheden er rettet
imod, udføres på tværs af grænserne. Kommissionen konkluderer derfor, at
EU bedre er i stand til at løse de konstaterede problemer end de enkelte
medlemslande og sikre, at systemet for udveksling af oplysninger og det ad-
ministrative samarbejde bliver effektivt og fuldstændigt. Det vil ifølge Kom-
missionen sikre en ensartet anvendelse af reglerne i hele EU. Hertil kommer,
at alle digitale platforme, der er omfattet af reglerne, vil være underlagt
samme indberetningskrav. Endelig vil indberetningen blive ledsaget af ud-
veksling af oplysninger og sætte skattemyndighederne i stand til at få et om-
fattende sæt oplysninger om den indkomst, der tjenes via en digital platform.
Den danske regering er enig i Kommissionens vurdering. Platformsøkono-
mien er grænseoverskridende, og en effektiv kontrol af sælgerne i platforms-
økonomien kræver internationalt samarbejde. For så vidt angår justeringerne
af de eksisterende regler for administrativt samarbejde på beskatningsområ-
det bemærker regeringen, at der er tale om justeringer af regler om et admi-
nistrativt samarbejde, som er baseret på EU-lovgivning, hvorfor ændringer
heraf også vil skulle gennemføres ved EU-lovgivning.
Nærhedstjek i de øvrige EU-landes parlamenter
Foreløbigt har 10 kamre i 9 nationale parlamenter indledt en nærhedsbe-
handling af forslaget om styrket administrativt samarbejde (Tjekkiet, Finland,
Tyskland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Sverige)
for-
11
12 EU-lande, herunder Danmark, har lovgivning og/eller administrative retningslinjer for plat-
formsoperatører om at indberette oplysninger om sælgeres aktivitet på deres platforme.
Side 8 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0009.png
uden Folketinget. Det tjekkiske parlament har den 8. september 2020 afslut-
tet behandlingen uden at finde brud på nærhedsprincippet. Der foreligger
endnu ingen udtalelser fra de øvrige parlamenter
12
.
Bilag: hvilke oplysninger skal udveksles?
Skattemyndigheden der har modtaget oplysninger fra den digitale platform skal bl.a. ud-
veksle følgende oplysninger:
o
o
o
o
navn, registreret kontoradresse og skatteregistreringsnummer på den digitale
platform der indberetter oplysningerne
fornavn og efternavn på sælgeren, hvis det er en fysisk person, og det juridiske
navn på sælgeren, hvis der er en enhed
primær adresse
ethvert skatteregistreringsnummer, eller i mangel af et skatteregistreringsnum-
mer, hvad der til praktiske formål svarer dertil, udstedt til sælgeren, herunder
hver enkelt udstedelsesmedlemsland
virksomhedsregistreringsnummer for den sælger, der er en enhed
momsregistreringsnummer for sælgeren, hvis et sådant findes
fødselsdato for sælgere, der er fysiske personer
hvert medlemsland, hvor den sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende
det samlede vederlag, der er betalt eller krediteret for hvert kvartal i den indbe-
retningspligtige periode
alle gebyrer, provisioner eller afgifter, som er tilbageholdt eller opkrævet af den
digitale platform i hvert kvartal af den indberetningspligtige periode.
o
o
o
o
o
o
Hvis den indberettede sælger leverer tjenester i forbindelse med udlejning af fast ejen-
dom, skal følgende supplerende oplysninger meddeles skattemyndigheden i det med-
lemsland, hvor sælgeren har skattemæssigt hjemsted:
o
o
adressen på hver ejendom og det respektive matrikelnummer, hvis et sådan
findes
i givet fald antallet af dage, hvor hver ejendom var udlejet i den indberetnings-
pligtige periode, og typen af hver enkelt ejendom.
12
De nationale parlamenters behandling af forslaget kan følges på den interparlamentariske da-
tabase IPEX
KOM (2020) 314.
Side 9 | 10
EU-note - 2019-20 - E 19: EU-note om styrket administrativt samarbejde på beskatningsområdet
2253093_0010.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 10 | 10