Europaudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
17. juni 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del
Spørgsmål 249
Det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram af 29. januar 2020, under overskriften ”Et
Europa, klar til den digitale tidsalder”, at ”De tjenester, der stilles til rådighed via online-
platforme, har åbnet nye muligheder for arbejdstagerne, såsom fleksibel arbejdstid. Der
er dog en stigende usikkerhed med hensyn til en række spørgsmål om arbejde for online-
platforme. Disse omfatter beskæftigelsesstatus, arbejdsforhold, adgang til social sikring
og adgang til repræsentation og kollektive forhandlinger. Vi vil derfor til næste år foreslå
måder, hvorpå arbejdsforholdene for platformsarbejdere kan forbedres.” (side 5). Er mini-
steren enig i, at dette er endnu et EU-initiativ inden for områderne løn- og arbejdsforhold,
og hvad er i givet fald regeringens holdning hertil?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
På udvalgets vegne
Eva Kjer Hansen
formand
Kopi til udenrigsministeren
1/1