EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 9/1-20 om et nyt asylsystem, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. B (alm. del)

EUU og besvarelse af samrådsspm. H

(alm. del) UUI

9. januar 2020

Hvornår:

2. januar 2020

Sags nr.

Akt-id

2019 - 15826

1069945

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Samrådsspm. B: Udlændinge- og integrationsministeren

bedes redegøre for og uddybe statsministerens udtalelse i

åbningstalen til Folketinget den 1. oktober 2019, der lød

som følger: ”Vores regering ønsker selvfølgelig at hjælpe

mennesker på flugt, men vi skal gøre det i nærområder-

ne, for der kan vi nemlig hjælpe flest. Jeg vil selv stille

mig i spidsen for et nyt asylsystem

–

mere retfærdigt og

mere humant

– og det tager jeg med til Bruxelles” (Fol-

ketingstidende 2019-20, tillæg F, møde 1, kl. 12:30).

Samrådsspm. H: Vil ministeren redegøre for, hvornår re-

geringen vil udarbejde og iværksætte planer for at reali-

sere Socialdemokratiets valgløfte om et nyt asylsystem,

som ifølge Socialdemokratiets

oplæg ”Retfærdig og rea-

listisk

–

en udlændingepolitik der samler Danmark”

kan

realiseres af Danmark alene?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 9/1-20 om et nyt asylsystem, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren

[Indledning]

Tak for samrådsspørgsmålene, som hermed besvares

samlet.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at regeringen ikke har

tænkt sig at fremlægge en plan for, hvordan vi vil realise-

re ambitionerne om et nyt asylsystem, for vi er allerede i

fuld gang med arbejdet. Vi ser på, hvilke skridt og tiltag

der kan bringe os nærmere et nyt asylsystem, og vi er i

dialog med andre lande og relevante aktører.

Jeg har set frem til at få mulighed for at tale om den vig-

tige dagsorden, som handler om behovet for et nyt asyl-

system i Europa, der er mere retfærdigt og mere humant.

Hvorfor er Danmark så optaget af denne dagsorden, når

tallene for spontane asylansøgninger er rekordlave set

med nationale briller? Det er vi, fordi denne regering har

de europæiske og globale briller på. Og her ser det straks

vanskeligere ud, end når vi kun ser på Danmark.

Der er fortsat et rekordhøjt antal af flygtninge i verden,

hvoraf mange opholder sig i EU’s nabolande. Alene i

Tyrkiet opholder der sig mere end 3,5 mio. flygtninge.

Nogle af dem vælger at betale kyniske menneskesmugle-

re for at rejse videre mod Europa. De søger mod EU,

navnlig fordi de tiltrækkes af en række EU-landes vel-

færdssystemer, herunder det danske.

Mange af disse mennesker lider en ulykkelig skæbne. De

udsættes for overgreb undervejs eller dør i forsøget på at

nå EU. Vi har sikker alle hørt historierne om, at Middel-

havet endte som kirkegård for personer på vej mod Eu-

ropa.

Mange når også hele vejen til Europa og til vores asylsy-

stemer i EU [647.165 registrerede asylansøgere i 2018

inkl. gentagne asylansøgninger og 519.980 i 2019 til og

med september].

Ca. halvdelen af dem viser sig imidlertid ikke at være

flygtninge. Alligevel ender mange med at forblive i EU

som afviste asylansøgere. Det er der forskellige grunde

til.

I Danmark er der en gruppe afviste asylansøgere, der

nægter at samarbejde om at rejse hjem. Og det koster

dyrt. I 2018 kostede det ca. 300.000 kroner årligt at have

en person indkvarteret på et udrejsecenter.

Og det er i det hele taget dyrt at have et asylsystem inden

for Europas grænser. I 2016, som var et af de dyreste år,

brugte Danmark for eksempel ca. 3 mia. kr. på asylind-

kvarteringssystemet.

FN’s Flygtningehøjkommissariat,

UNHCR, har oplyst at

de i 2016 brugte ca. 2,4 mia. kr. på asylansøgere og

flygtninge i Kenya, Niger, Tyrkiet, Egypten og Rwanda.

I slutningen af året udgjorde denne gruppe over

3.800.000 mennesker.

Hvis nogen mener, at pengene bruges bedst muligt i dag,

er vi uenige. For tallene indikerer i mine øjne, at de pen-

ge, vi bruger i Danmark, kan hjælpe mange flere menne-

sker, hvis vi bruger dem i nærområderne og langs migra-

tionsruterne tættere på, hvor problemerne faktisk er.

For ellers står vi tilbage med et uretfærdigt og inhumant

asylsystem, der er sårbart over for udnyttelse. Og det ud-

fordrer Europas og Danmarks tryghed, sikkerhed og

sammenhængskraft. Det skal vi have gjort op med. Det

er ikke en realistisk vej at fortsætte med.

Vi har behov for at få et nyt sæt spilleregler. Det mener

regeringen, og det fornemmer jeg umiddelbart, at en lang

række regeringer på tværs af Europa mener. Og tiden er

moden til for alvor at få gjort noget ved problemerne.

En ny EU-Kommission er tiltrådt og forventes at komme

med et nyt asyl- og migrationsudspil i løbet af 2020. Det

giver en unik mulighed for en frisk start på migrations-

dagsordenen i Europa.

[Retfærdigt og Humant Asylsystem]

Og hvad er det så regeringens ideer og tanker går ud på?

Regeringen vil gerne bidrage aktivt for, at vi får skabt et

mere retfærdigt og humant asylsystem i Europa.

Målet er at få en markant nedgang i spontane asylansøge-

re i EU; at langt færre dør i Middelhavet og udsættes for

overgreb på migrationsruterne, og at vi får en markant

bedre beskyttelse til flere flygtninge i nærområderne og

langs migrationsruterne.

Adgangen til Europa skal kontrolleres af Europa

–

ikke

af menneskesmuglere.

Endvidere skal genbosætning

–

dvs. kvoteflygtninge

gennem FN-systemet

–

gradvist blive den primære og

lovlige vej til beskyttelse i Europa. Og endelig skal flere

irregulære migranter og afviste asylansøgere hjemsendes.

Hvordan opnår vi så alt det? Der er tale om et komplekst

arbejde. Og regeringen har derfor identificeret en lang

række indsatsområder. Jeg vil blot her nævne nogle:

Vi skal hjælpe flere flygtninge bedre i deres nær-

områder.

Vi skal styrke asyl-og grænsemyndighederne i tred-

jelande langs migrationsruterne, herunder særligt af

myndighederne i EU’s nabolande.

Det skal bidrage

til at sikre en stærkere og mere effektiv grænsekon-

trol og asylbehandling. Og det kan også tjene som

trædesten til et bredere samarbejde med myndighe-

derne i de relevante lande om migrationsudfordrin-

gerne.

Vi skal etablere hasteasylprocedurer af grundløse

asylansøgninger i alle EU-lande, så man hurtigt kan

få afklaret, om asylansøgerne er flygtninge eller

personer, der skal tilbagesendes med det samme.

Vi skal styrke

EU’s evne til at udsende irregulære

migranter og afviste asylansøgere ved aktivt at bru-

ge alle udenrigspolitiske redskaber.

Og ja, så skal vi også se på muligheden for at etab-

lere et modtagecenter uden for EU. Men det vil jeg

vende tilbage til.

Jeg anerkender fuldt ud, at ambitionen om at skabe et ret-

færdig og humant asylsystem er meget svær at realisere,

og det er en ambition, som bliver lettere at løfte, hvis vi

arbejder sammen med ligesindede lande i EU, med EU-

Kommissionen og med EU's relevante agenturer som

EU's asylstøttekontor [EASO] og EU's grænseagentur

[Frontex] plus med vigtige internationale FN-aktører

som UNHCR og IOM.

Det er ikke en lille opgave. Tværtimod. Men det er fuld-

stændig afgørende, at vi kommer i gang, så vi kan erstat-

te junglelov og anarki med ordnede og humane forhold.

[Specifikt om modtagecenter]

Etableringen af et modtagecenter i et tredjeland er et af

de elementer, som vi kigger på. Det er ikke det eneste,

men det er et af dem.

Ideen fra dansk side er, at spontane asylansøgere, der

kommer til EU

–

herunder til Danmark

–

skal overføres

til et modtagecenter i et tredjeland. Her skal asylbehand-

lingen så ske. Og er der tale om flygtninge, skal de have

beskyttelse i tredjelandet. I de tilfælde, hvor asylansøge-

ren får afslag på asyl, vil den pågældende skulle sendes

hjem.

Dermed vil dem, der sætter sig i bevægelse, ikke kunne

opnå ophold i EU. De vil i stedet få beskyttelse uden for

EU. Og på den måde kan vi være med til at fjerne inci-

tamentet til, at man vælger at tage den farlige rejse over

Middelhavet.

Og ja, lignende ideer har været luftet før i forskellige af-

skygninger, både herhjemme og i andre EU-lande. Og

det er et svært og komplekst spørgsmål. Det vil jeg ikke

lægge skjul på.

Men modtagecenteret er en af de løsningsmodeller, som

denne regering tror på, vil kunne have en stor effekt.

Derfor skal vi prøve igen og vende hver en sten for at

finde vejen til en model, som kan fungere.

Og her er det vigtigt at være ærlige: Vi

kan

ikke realisere

denne ambition uden, at vi også har et tredjeland, der øn-

sker at indgå i et samarbejde om etableringen af et mod-

tagecenter. Så jeg kan ikke garantere, at vi ender med et

modtagecenter, men jeg kan garantere, at det er det, vi

arbejder for.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg ikke nærer nogen

illusion om, at vi om et par år har en fælles europæisk

løsning på et nyt asylsystem, som fuldstændig spejler vo-

res forslag. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gå i

gang med opgaven og drive arbejdet så langt som over-

hovedet muligt. Vi skal også huske på, at vi er langt fra

den eneste regering i EU, der vil noget nyt.

Det blev senest bekræftet under statsministerens besøg

hos præsident Macron i Paris. Og jeg har selv senest

drøftet spørgsmålet med min tyske kollega i Berlin. Beg-

ge lande er enige i, at vi har brug for en ny tilgang til

dagsordenen, og de deler samme grundanalyse af den

nuværende situation som Danmark.

Og netop det er et af de første skridt på vej mod et nyt

asylsystem: at vi mødes med andre lande og drøfter for-

skellige ideer og løsningsmodeller. I den forbindelse an-

erkender jeg, at andre EU-lande har andre løsningsfor-

slag end de danske. Men jeg konstaterer også, at der er

mange lighedspunkter.

I december fik jeg også lejlighed til at tale med den nye

EU-kommissær for migrationsområdet, Ylva Johansson,

da hun var på besøg i København. Selvom kommissæren

her gav udtryk for, at etableringen af modtagecentre uden

for Europa ikke er et af de elementer, Kommissionen vil

se på i forbindelse med EU's kommende asyl- og migra-

tionspagt, så var det tydeligt for mig, at vi i bund og

grund vil det samme som Kommissionen: nemlig have

kontrol over migrationen til EU.

Og jeg mener heller ikke, at det er enten eller, når vi taler

om EU's europæiske asyldagsorden og de danske tanker

om modtagecentre uden for EU. Det er både og.

For mig er det afgørende, at der bliver lyttet til de danske

tanker, og at andre medlemslande deler den danske ana-

lyse af, at det europæiske asylsystem har spillet fallit, og

at der er behov for få at nye ideer på bordet.

Om den endelig løsning bliver som det, den danske rege-

ring forestiller sig

–

det kan jeg ikke love, men jeg kan

love, at jeg vil gøre mit for, at vi kommer så langt med

regeringens ønsker som overhovedet muligt.

Regeringen er i gang, og vi hører gerne alle gode ideer

–

også meget gerne fra jer rundt om bordet.

Tak for ordet.