EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om situationen i Eritrea, hvor EU-fondsmidlers bruges at støtte projekter, der forbryder sig mod menneskerettighederne, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2020-4704

APD

7. februar 2020

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 117 fra stillet efter ønske fra

Rasmus Nordqvist (ALT) den 10. januar 2020 til

udviklingsministeren

Spørgsmål

Hvordan forholder ministeren sig til situationen i Eritrea, hvor EU-

fondsmidler bruges til at støtte projekter, der forbryder sig mod

menneskerettighederne og anvender tvangsarbejde, og hvordan vil

ministeren arbejde for, at Eritrea ikke kan modtage EU-udviklings-

støttemidler til projekter, der gennemføres under disse urimelige forhold,

jf. bl.a. beskrivelsen

af sagen i The New York Times i artiklen ”How

Forced Labor in Eritrea Is Linked to E.U.-Funded

Projects”, den 8.

januar 2020? I forlængelse heraf bedes ministeren også svare på, hvordan

ministeren vil sikre, at EU-midler generelt ikke kan bruges til at

finansiere projekter eller arbejde, der ikke lever op til EU’s værdier og

principper? (Link

til artikel:

https://www.nytimes.com/2020/01/08/world/europe/conscription-eritreaeu.html)

Svar

Jeg vil indlede med at understrege, at regeringen naturligvis arbejder for at

fremme menneskerettighederne og tager skarpt afstand fra tvangsarbejde.

Jeg er meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Eritrea, som

på trods af visse positive udviklinger i regionen desværre fortsat er yderst

kritisk.

Eritrea befinder sig i en del af verden på Afrikas Horn, der i årtier har

været præget af store udfordringer, ustabilitet og konflikt. En væsentlig

nyhed fra regionen var fredsaftalen mellem Etiopien og Eritrea, som blev

indgået i juli 2018. Fredsaftalen afsluttede formelt den 30 år lange konflikt

mellem landene. Fredsaftalen gav udsigt til en mulig åbning af Eritrea mod

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om situationen i Eritrea, hvor EU-fondsmidlers bruges at støtte projekter, der forbryder sig mod menneskerettighederne, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til udenrigsministeren

omverden efter mange års isolation; en isolation, der ofte har været

begrundet med den uafsluttede konflikt med Etiopien. Selv om

gennemførelsen af fredsaftalen fortsat udestår, har det internationale

samfund og EU, herunder Danmark, anerkendt fredsaftalen som en

bevægelse i retning af fred og forsoning.

Det er denne type bevægelse, EU vil forsøge at hjælpe på vej i Eritrea. På

den ene side med politisk dialog og på den anden side med enkelte,

målrettede projekter, som det i artiklen nævnte vejprojekt. Vejprojektet

sigter mod at hjælpe med tilnærmelsen mellem Etiopien og Eritrea og

dermed også hjælpe med at realisere fredsaftalen. Konkret skal projektet

renovere en af de centrale veje, der forbinder de to lande. Det kan forbedre

mulighederne for udvikling i Eritrea og samtidig hjælpe med adgang for

Etiopien til havnebyerne i Eritrea. EU finansierer materiale og udstyr til

projektet,

som gennemføres og monitoreres af FN’s kontor for

projektledelse, UNOPS. Ved gennemførelsen af programmet skal

FN’s

krav til adgang til monitorering overholdes.

Lad mig samtidig sige, at vi fra dansk side har understreget vores dybe

bekymring over den manglende udvikling og manglende tegn på større

åbenhed i Eritrea, selv efter fredsaftalen med Etiopien. Vi er opmærk-

somme på de kritikpunkter, der er blevet rejst i forhold til det EU- støttede

vejprojekt i Eritrea, og som fremhæves i den avisartikel, der henvises til i

spørgsmålet. For regeringen er det centralt, at EU ikke giver køb på sine

værdier og principper. Vi har derfor sagt, at arbejdsforholdene under EU-

støttede projekter skal være i orden, og at der skal tages løbende, kritisk

bestik af projekterne. EU-kommissionen har bekræftet, at de løbende vil

revurdere og om nødvendigt suspendere projektet, såfremt helbreds- og

sikkerhedsmæssige forhold for arbejderne ikke er i orden. Det ligger mig

på sinde, at vi fra dansk side er i tæt kontakt til EU-Kommissionen og

andre EU-medlemslande herom.

Danmark og EU fordømmer menneskerettighedskrænkelser i Eritrea og

forholder sig stærkt kritisk til den såkaldte ”nationale værnepligt”.

EU og

medlemslande tager disse spørgsmål op i såkaldte artikel 8-drøftelser med

Eritrea

og i internationale fora som FN’s Menneskerettighedsråd.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at denne slags situationer er fuld af svære

valg. Skal EU engagere sig eller vende ryggen til. Skal vi søge muligheden

og tage de risici, der følger med. Det er vanskelige dilemmaer. Spørgsmålet

er, hvordan EU bedst kan forsøge at hjælpe i den givne situation, her

Eritreas befolkning og tilnærmelsen mellem Eritrea og Etiopien. I denne

omgang har Danmark valgt at bakke op om de EU-støttede projekter på

betingelse af tæt opfølgning. For når EU engagerer sig, skal det ske med

fuld respekt for EU’s værdier og principper.

Det gælder i alle indsatser.

Derfor engagerer vi os fra dansk side tæt i beslutninger og udmøntning af

EU-støttede indsatser, både i Bruxelles og ude på ambassaderne, og hvor

vi holder EU og samarbejdspartnere fast herpå og også er parate til at

genbesøge vores støtte, hvis situationen tilsiger det.

Med venlig hilsen

Rasmus Prehn