Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 6090
APD
7. februar 2020
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 127 fra Ulla Tørnæs
(V) stillet den 21. januar 2020 til udviklingsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke andre EU-lande som regeringen har
talt med om ”en markant prioritering af Afrika ved EU’s næste budget” –
herunder bedes ministeren redegøre for, hvilke lande som er enige i den
danske regerings prioritering.
Svar
Regeringen har siden sin tiltræden arbejdet for at fremme et markant fokus
på Afrika i EU i relevante fora på både minister- og embedsmandsniveau,
eksempelvis rådsmøder, bilaterale møder, arbejdsgruppemøder og møder
i EU’s forvaltningskomitéer. Afrika som en markant prioritet er således
talrige gange bragt op over for de øvrige EU-medlemslande, ligesom
regeringen også har bragt det op i den nordiske kreds.
Dertil har regeringen haft et særligt fokus på at skabe alliancer med store
toneangivende medlemslande. Udenrigsministeren og jeg har i vores
samtaler med Tyskland og Frankrig drøftet et løft af Afrika. Begge lande
har selvsagt tyngde i forhandlingerne i EU. Tyskland har offentligt meldt
ud, at de gerne ser en markant større støtte til Afrika i EU. Frankrig har
også meldt ud, at de gerne ser en markant prioritering af Afrika igennem
EU. Vi har også bragt det op over for andre ligesindede som fx Sverige,
Finland og Holland, der ligeledes har fokus på Afrika i
udviklingsbistanden. Vi er i tæt dialog med vores samarbejdspartnere i EU
om, hvordan
vi sikrer et markant løft af Afrika særligt i EU’s kommende
flerårige finansielle ramme.
Se desuden mit svar på 2019 (EUU-spørgsmål 102), som også handlede
om, hvordan regeringen arbejder med at sikre prominens til Afrika i EU’s
flerårige finansielle ramme.