Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2156724_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Jan E. Jørgensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 3. februar 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 134 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V)
Spørgsmål nr. 134:
”Vil
ministeren udarbejde en oversigt over praksis i de øvrige EU-lande, for så vidt
angår den arbejdsretlige håndtering af spørgsmål om udstationerede arbejdstagere
og udenlandsk baserede arbejdsgivere?”
Svar:
Mit svar tager udgangspunkt i de informationer Beskæftigelsesministeriet umiddel-
bart har adgang til.
Der er netop udarbejdet en komparativ analyse
1
af retssager vedr. udstationerede
arbejdstagere i 11 lande, der fylder 336 sider. Som følge af det store omfang tilla-
der jeg mig at henvise til, hvor den er lokaliseret på internettet:
https://www.etui.org/Publications2/Books/Posting-of-workers-before-national-
courts
Analysen viser, at det er en problemstilling, der er aktuel i en række EU-lande.
Analysen vedrører Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Let-
land, Nederlandene, Polen, Portugal og Slovenien.
Da spørgsmålet er stillet i tilknytning til andre spørgsmål (EUU spm. 133 og 135),
der drejer sig om fagforeningers konfliktret i relation til retten til fri bevægelighed,
kan jeg supplerende oplyse, at den arbejdsretlige håndtering i Danmark og Sverige
har nogle særlige træk i sammenligning med andre EU-lande.
I de øvrige EU-lande vil virksomheder som udgangspunkt efter lovgivningen være
forpligtet til at betale en vis løn. Det kan enten være i form af en lovbestemt mind-
steløn eller en såkaldt almengjort overenskomst. Det vil sige en overenskomst, der
via lovgivning gælder for alle arbejdstagere, typisk inden for en bestemt sektor.
27. februar 2020
J.nr.
2020 - 924
Posting of workers before national courts
—Edited
by Zane
Rasnača and Magdalena Ber-
naciak, ETUI, 2020.
1
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om praksis i de øvrige EU-lande, for så vidt angår den arbejdsretlige håndtering af spørgsmål om udstationerede arbejdstagere, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2156724_0002.png
Da det således er et offentligretligt krav, er det i disse lande primært en myndig-
hedsopgave at håndhæve reglerne. Arbejdsmarkedets parter kan dog være involve-
ret i håndhævelsen, hvilket ifølge ovennævnte analyse af 11 lande, side 245, fx
–
udover i Danmark
–
er tilfældet i Slovenien, Irland og Nederlandene.
I
“Comparative study on the legal aspects of the posting of workers in the
framework of the provision of services in the European Union”
2
anføres, at bortset
fra i Danmark og Sverige er arbejdsmarkedets parter kun i mindre grad involveret i
overvågning og håndhævelse af rettigheder for udstationerede arbejdstagere.
3
Fra EU-Domstolens sag C-396/13, Sähköalojen ammattiliitto, kan udledes, at i Fin-
land kan en fagbevægelse få overdraget lønkrav fra en udstationeret arbejdstager
med henblik på at bistå i en sag mod arbejdstageren for at få udbetalt løn i henhold
til en almengjort overenskomst.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2
http://csdle.lex.unict.it/Archive/LW/Data%20reports%20and%20studies/Others%20re-
ports%20and%20studies/20110422-124139_Posting_workers_Mar11pdf.pdf
3
Side 201:
“Apart from the Nordic countries Denmark and
Sweden, social partners are in-
volved in monitoring / enforcing the rights of posted workers and their presence only to a
very minor extent. In all countries it was observed that they lack sufficient (financial)
sources and access to data necessary for the
adequate performance of their tasks.”
2