Folketingets Europaudvalg
Jan E. Jørgensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 3. februar 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 135 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan
E. Jørgensen (V)
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
ministeren redegøre for dommene i Laval- og Viking Line-sagerne, som bl.a.
blev fremhævet i forbindelse med Folketingets førstebehandling af beslutningsfor-
slag B 106 om en arbejdsmarkedsprotokol til Lissabontraktaten (2018-19, 1. sam-
ling), og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om konfliktretten efter den
danske model er blevet indskrænket af EU-Domstolens afgørelser og i givet fald
hvordan?”
Svar:
Jeg vedlægger daværende beskæftigelsesministers svar af 30. januar 2008 for en
gennemgang af Laval- og Vikingdommene. Deraf fremgår bl.a.:
”Det vurderes umiddelbart, at dommen i Viking Line ikke vil få direkte betydning
for den danske retstilstand vedrørende fagforeningers ret til at konflikte. Derimod
vurderes det, at dommen i Laval kan få betydning for den nuværende danske rets-
tilstand.”
Denne vurdering viste sig som bekendt at holde stik. Det var således nødvendigt i
udstationeringsloven at indsætte en bestemmelse om, at konflikt mod udenlandske
virksomheder med udstationerede arbejdstagere kun kan iværksættes under nær-
mere betingelser. Den første betingelse er, at ”der forinden over for den udenland-
ske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollektive overenskomster, der
indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
på hele det danske område”. Den anden betingelse er, at ”det skal af disse overens-
komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne
skal betales.”
Den sidste betingelse betyder, at der ikke kan konfliktes for sædvanlig overens-
komst inden for fx byggeriet, hvor en stor del af lønnen forhandles lokalt. Det var
det, som de svenske fagforeninger gjorde i Laval-sagen. Som nævnt i vedlagte no-
tat fastslår EF-domstolen, at kollektive kampskridt som dem, der blev anvendt i La-
val-sagen,
ikke kan begrundes ud fra hensynet til at beskytte arbejdstagerne, ”når
den lønforhandling, som de kollektive kampskridt har til formål at gennemføre i
27. februar 2020
J.nr.
2020 - 924