EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvilke programmer under de enkelte budgetkategorier i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som ifølge ministeren kan reduceres, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

26. februar 2020

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 5.

februar 2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)

Spørgsmål

Ministeren bedes præcisere, hvilke programmer under de enkelte budgetkategorier

i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som

ifølge ministeren kan reduceres, så det samlede niveau for rammen kommer ned

på 1,0 pct. af de 27 EU-landes BNI?

Svar

Regeringen arbejder for at sikre et udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's

BNI i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med udgangspunkt i det sam-

tidige ønske om en modernisering af EU-budgettet.

Det er derfor regeringens målsætning, at budgettet i højere grad end i dag målret-

tes EU-landenes nye, fælles udfordringer. Det gælder særligt migrationsindsatsen,

herunder indsatsen relateret til Afrika og nærområderne, EU's klimaindsats, som

skal tænkes ind som en tværgående prioritet og den excellencebaserede forskning.

Fælles for de nævnte prioriteter er, at de er målrettet de største fælles udfordrin-

ger, som løses bedst på EU-niveau.

Det efterlader en lang række programmer i Kommissionens forslag inden for sær-

ligt de traditionelle politikområder, hvor EU-merværdien er begrænset, og hvis

udgiftsniveau derfor efter regeringens overbevisning kan reduceres.

Under samhørighedspolitikken har Kommissionen for eksempel foreslået at af-

sætte knap 35 mia. euro til de mest velstående regioner i EU. Det vil sige, at de ri-

geste medlemslande sender bidrag til EU-budgettet for derefter at modtage regio-

nalstøtte fra Bruxelles. Det er ikke i overensstemmelse med formålet med samhø-

righedspolitikken om at løfte de fattigste regioner. Hertil kommer, at for hver

gang Danmark har betalt 10 kr. til samhørighedsbudgettet i indeværende MFF-pe-

riode, har vi kun fået ca. 1 kr. tilbage.

Den direkte landbrugsstøtte er et andet eksempel, hvor regeringen gerne ser re-

duktioner. Landbrugspolitikken udgør med Kommissionens forslag stadig en me-

get stor udgiftspost i budgettet, som bør reduceres i lyset af ønsket om en moder-

nisering af budgettet.

Kommissionen lægger desuden op til at lade udgifterne til en række programmer

stige med flere hundrede procent i forhold til i dag. Regeringen finder, at det er

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvilke programmer under de enkelte budgetkategorier i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som ifølge ministeren kan reduceres, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 2

usikkert, om programmerne kan absorbere så store udgiftsstigninger og samtidig

levere ønsket europæisk merværdi på en omkostningseffektiv måde.

Desuden er der indlagt meget store reserver i EU-budgettet, som ikke har været

fuldt udnyttet i indeværende MFF. Derfor ser regeringen ingen grund til at øge

disse reserver ift. i dag.

Endelig kan administrationsudgifterne nævnes som et konkret område, hvor der

bør findes besparelser. Når EU tidligere er blevet udvidet med flere medlems-

lande, er der tilført flere midler til administration. Den samme logik bør selvfølge-

lig også gælde, når antallet af medlemslande reduceres fra 28 til 27 med Storbritan-

niens udtræden af samarbejdet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister