Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2020-1125
EKN
17. december 2020
EUU alm. del - svar på Spørgsmål 143 fra Eva Kjer Hansen (V)
stillet den 6. februar 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for om Danmark i perioden 2010-2019 har
stemt ”ja” til et forslag
i Rådet, selvom den danske regering i sit
forhandlingsoplæg lagde ”afgørende vægt” på en eller flere ting, som ikke
blev opfyldt i forhandlingerne.
Svar
I henhold til aftale med spørger er spørgsmålet afgrænset til at omfatte
periode fra 1. januar 2016 til 31. december 2019. Der er i denne periode
ikke identificeret sager, hvor Danmark har stemt ja til et forslag i Rådet,
selvom den danske regering i sit forhandlingsoplæg lagde afgørende vægt
på en eller flere ting, som ikke blev opfyldt i forhandlingerne.
I det følgende vil jeg kort redegøre for, hvilken metode, der ligger til grund
for besvarelsen af spørgsmålet.
Der er udsendt en høring til ministerierne, som er blevet bedt om at
gennemgå sagerne på deres respektive område i den gældende periode.
Det fremgår af Rådets hjemmeside, at Danmark i perioden stemte ja til
359 forslag i Rådet. Ved enkeltvist at sammenholde disse sager med
dagsordener for og referater fra møder i Folketingets Europaudvalg på
Folketingets hjemmeside samt regeringens egne oplysninger har
ministerierne kunnet identificere først de sager, hvor Danmark har stemt
ja, og hvor der har været lagt en afgørende vægt i forhandlingsoplægget.
For at undersøge, om forhold tillagt afgørende vægt ikke blev opfyldt i
forhandlingerne, har ministerierne derefter bl.a. gennemgået referater fra
rådsmøder og Coreper-møder.
På den baggrund oplyser ministerierne, at der i den givne periode ikke har
været sager, hvor Danmark har stemt ja til et forslag i Rådet, selvom den