Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2159183_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
6. marts 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 144 (Alm. del) af 7.
februar 2020 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren være villig til at oversende de sidste fem års referater fra møderne i
Gruppen vedrørende Adfærdskodekset (erhvervsbeskatning)?
Svar
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning er en arbejdsgruppe under Rådet,
som blev oprettet i 1997. Gruppen består af skatteeksperter fra EU-landene, og
har til formål at bidrage til bekæmpelse af skatteundgåelse og fremme af god skat-
tepraksis såvel i EU som i tredjelande. Adfærdskodeksgruppen arbejder på samme
vis som Rådets øvrige arbejdsgrupper.
For at sikre fortrolighed i forhandlingerne er møderne i Rådets arbejdsgrupper,
herunder møder i adfærdskodeksgruppen, ikke offentlige. Dog udarbejdes halvår-
lige rapporter, som redegør for gruppens arbejde,
herunder arbejdet med EU’s
fælles sortliste over skattely. Disse rapporter sikrer gennemsigtighed og åbenhed i
gruppens arbejde og offentliggøres på Rådets hjemmeside. Rådets hjemmeside in-
deholder også gruppens arbejdsprogram, dagsordener for møder, vejledninger til
fortolkning og implementering af adfærdskodekset og oversigt over skatteordnin-
ger i EU-lande og tredjelande, som gruppen har vurderet siden 1998.
Der henvises til denne hjemmeside for nærmere information om gruppens ar-
bejde:
http://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/preparatory-bodies/code-
conduct-group/
For så vidt angår arbejdet med sortlisten, kan der findes nærmere information om
arbejdet på følgende hjemmeside:
https://www.consilium.europa.eu/da/poli-
cies/eu-list-of-non-cooperative-jurisdictions/.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk