Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2157873_0001.png
2. marts 2020
J.nr. 2020-1783
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 153 af 10. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om en CO2-skat på varer importeret fra EU-lande, som ikke har de samme miljø- og klimastandarder som Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2157873_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre en
CO2-skat på varer importeret fra EU-lande, som ikke har de samme miljø- og klimastan-
darder som Danmark.
Svar
Der skal ikke være tvivl om, at regeringen ser behov for handling for at håndtere de store
globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er ligeledes optaget af, at der findes løs-
ninger, der tager hensyn til danske arbejdspladser og dansk konkurrenceevne, og som går
hånd i hånd med ambitiøse miljø- og klimastandarder.
I den forbindelse har regeringen, for eksempel, med interesse fulgt de overvejelser, der
lige nu pågår på EU-plan om mulighederne for at indføre en CO
2
-grænsetilpasningsme-
kasnisme. Dette initiativ vil netop have til formål at tilstræbe, at prisen på importerede va-
rer fra tredjelande reflekterer varernes CO
2
-aftryk.
EU er en toldunion. Dette medfører, at ansvaret for toldpolitik, herunder indførslen af en
mulig CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme,
er EU’s enekompetence, hvor der dog er et tæt
partnerskab med og mellem medlemsstaterne. I en toldunion pålægges der ikke told (eller
lignende afgifter) ved handel med varer og tjenester internt i unionen.
Indførelsen af en national CO
2
-afgift på varer importeret fra andre EU-lande vil derfor
rejse en række problemstillinger i forhold til EU-retten.
Først og fremmest skal ethvert initiativ, som pålægger skatter eller afgifter på varer, som
importeres fra andre EU-medlemsstater, være i overensstemmelse med artikel 30 og 110 i
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Artikel 30 TEUF indeholder et forbud mod told og afgifter med tilsvarende virkning som
told. Kernen i artikel 30 TEUF er at sikre, at der ikke indføres en national told eller en lig-
nende afgift ved import eller eksport, som hindrer den frie bevægelighed for varer, der
sættes i omsætning mellem EU’s
medlemsstater.
En CO
2
-afgift som beskrevet af spørger vurderes umiddelbart at være omfattet af det på-
gældende forbud, idet det forudsættes, at afgiften ikke vil finde anvendelse nationalt, men
alene vil blive pålagt varer fra andre EU-medlemsstater og i forbindelse med, at disse va-
rer krydser den danske grænse. Forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning
som told er absolut, og en overtrædelse af forbuddet kan således ikke retfærdiggøres i fx
klima- eller miljømæssige hensyn.
Ifølge EU-Domstolens faste praksis finder artikel 30 TEUF dog ikke anvendelse, såfremt
en økonomisk byrde, som belaster varer som følge af grænseoverskridelsen, udgør et for-
holdsmæssigt vederlag for en faktisk erlagt tjenesteydelse. En CO
2
-afgift som beskrevet af
spørger, vurderes ikke at udgøre et sådan vederlag for en tjenesteydelse.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om en CO2-skat på varer importeret fra EU-lande, som ikke har de samme miljø- og klimastandarder som Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2157873_0003.png
Artikel 30 TEUF finder heller ikke anvendelse, hvis en afgift opkræves som led i en al-
mindelig intern afgiftsordning, der systematisk og efter samme kriterier anvendes på in-
denlandsk producerede og importerede eller eksporterede produkter. I så fald er afgiften
omfattet af anvendelsesområdet for artikel 110 TEUF.
Artikel 110 TEUF indeholder et forbud mod diskriminerende interne afgifter på varer.
Der vil være tale om en diskriminerende intern afgift, når afgiften pålægges såvel inden-
landske som importerede varer, men afgiften på det importerede og det tilsvarende inden-
landske fremstillede produkt beregnes forskelligt og efter forskellige regler. Overholdelse
af artikel 110 kræver derfor, at interne afgifter opkræves efter en generel ikke-diskrimine-
rende ordning, som anvendes ud fra systematiske og objektive kriterier.
Miljø- og energiafgifterne på Skatteministeriets område er generelt ikke indrettet på en så-
dan måde, at afgifterne differentieres efter bestemte miljø- og klimastandarder. En CO
2
-
afgift som beskrevet af spørger vurderes derfor, idet omfang den ikke er omfattet af arti-
kel 30 TEUF, at ville være omfattet af forbuddet i artikel 110 TEUF, idet afgiften på im-
porterede varer vil blive pålagt efter forskellige regler og beregningsmetoder i forhold til
afgifterne på indenlandske varer.
EU-Domstolen har anerkendt, at en differentiering i interne afgifter kan være begrundet i
hensyn til miljø- og klimahensyn, dog under en forudsætning af, at der er tale om objek-
tive kriterier, hvor der ikke foreligger nogen form for direkte eller indirekte forskelsbe-
handling af varer fra andre EU-lande. Der vurderes, at der ikke vil være tale om sådanne
objektive kriterier, hvis kun udenlandsk producerede varer pålægges en CO
2
-afgift efter
miljø- og klimastandarder, mens det ikke vil være tilfældet for dansk producerede varer.
Spørger synes desuden at forudsætte, at Danmark generelt har højere miljø- og klimastan-
darder end de øvrige EU-medlemsstater. En række miljø- og klimastandarder er imidlertid
EU-regulerede, hvorfor der ikke vil være en forskel i miljø- og klimastandarderne for en
lang række varer, når disse importeres fra andre EU-medlemsstater.
På denne baggrund vurderes det, at en national CO
2
-afgift som beskrevet af spørger ikke
vil være i overensstemmelse med EU-retten.
Side 3 af 3