EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, i hvilket omfang spilreklamer kan betragtes som "utilbørlig påvirkning" efter artikel 8 og 9 i EU-direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. marts 2020

Besvarelse af spørgsmål 155 alm. del stillet af udvalget den 14. februar

2020 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang spilreklamer kan betragtes som

”utilbørlig påvirkning” efter artikel 8 og 9 i EU-direktiv

2005/29/EF af 11.

maj 2005 om virksomhederes urimelige handelspraksis? Der tænkes især

på artikel 9, stk. 1, litra a og c, hvorefter omstændigheder for den kommer-

cielle handelspraksis har betydning for dennes utilbørlighed.

Svar:

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i en handelspraksis, herunder

spilreklamer, foreligger utilbørlig påvirkning. Det fremgår af artikel 9 i EU-

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005, hvilke faktorer der skal lægges vægt

på ved denne vurdering. Direktivets artikel 9 er implementeret i markeds-

føringslovens §7, stk. 2.

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har oplyst følgende om markedsfø-

ringsloven:

”Direktivets

artikel 8 og 9 om aggressiv handelspraksis er gennemført i

markedsføringslovens § 7. Det følger af § 7, at en erhvervsdrivende i sin

handelspraksis ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig

påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfri-

hed i forbindelse med et produkt.

Utilbørlig påvirkning er defineret i lovens § 2, nr. 11, som udnyttelse af

magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse

- eller trusler om anvendelse - af fysisk vold på en måde, som væsentligt

begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.

Der spørges særligt ind til direktivets artikel 9, litra a og c.

Det fremgår af direktivets artikel 9, litra a, at der for det første skal tages

hensyn til tidspunkt, sted, karakter og vedholdenhed.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, i hvilket omfang spilreklamer kan betragtes som "utilbørlig påvirkning" efter artikel 8 og 9 i EU-direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

2/3

Det fremgår af bemærkningerne til markedsføringsloven § 7, stk. 2, nr. 1,

at det kan tillægges betydning, om den pågældende handelspraksis foregår

i det offentlige rum eller i den erhvervsdrivendes forretningslokaler, hvor-

fra forbrugeren let kan fjerne sig, eller på steder, hvor man som forbruger

som udgangspunkt ikke forventer at blive udsat for den pågældende han-

delspraksis, fx på forbrugerens bopæl, arbejdssted eller på andre steder,

hvortil der ikke er offentlig adgang.

Det fremgår af direktivets artikel 9, litra c, at der også skal tages hensyn til

den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller om-

stændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den indskrænker forbruge-

rens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og ud-

nytter til at påvirke forbrugerens beslutning i forhold til produktet.

Det fremgår af bemærkningerne til markedsføringslovens § 7, stk. 2, nr. 3,

at det eksempelvis kan omfatte situationer, hvor en erhvervsdrivende ud-

nytter, at forbrugeren står midt i en skilsmisse, eller i en begravelsessitua-

tion, ved en nærtståendes død.

Derudover fremgår det af artikel 9, at der skal tages hensyn til brug af tru-

ende eller utilbørlig sprog eller adfærd og til om den erhvervsdrivende op-

stiller byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-

kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i

henhold til kontrakten, herunder at ophæve kontrakten eller vælge et andet

produkt.

Derudover skal der tages hensyn til enhver trussel om ulovlige handlinger.

Det fremgår af bemærkningerne til markedsføringslovens § 7, stk. 2, nr. 5,

at det fx kan være, hvis den erhvervsdrivende foranlediger forbrugeren til

at betale et vederlag ved at true med inkasso eller registrering i et kreditop-

lysningsbureau, selvom de lovgivningsmæssige betingelser for at tage så-

danne skridt ikke er opfyldt.”

Som nævnt er det en konkret vurdering, om der i en handelspraksis forelig-

ger utilbørlig påvirkning. Det betyder, at spilreklamer

–

ligesom alle andre

typer reklamer

–

kan

være lavet på en måde, så spilreklamen konkret inde-

holder utilbørlig påvirkning af forbrugerne.

Der er ikke fundet konkret praksis som nærmere, ud over det ovennævnte,

kan afgrænse, hvornår der er tale om utilbørlig påvirkning. Det er Forbru-

gerombudsmanden, der håndhæver reglerne i markedsføringsloven og fo-

retager den vurdering.

Afslutningsvis kan det bemærkes, at Spillemyndigheden, der hører under

Skatteministeriet, har særskilte regler om markedsføring af spil og fører

3/3

tilsyn med, at reglerne overholdes. Det er blandet andet anført i bemærk-

ningerne til spilleloven, at det er nødvendigt at lægge begrænsninger på

markedsføringen af spil ud over de begrænsninger, der følger af markeds-

føringsloven, i anerkendelse af, at udbud af spil er et følsomt område, hvor

aggressiv markedsføring af spilprodukter kan skabe et overforbrug og en

øget afhængighed af spil blandt særligt udsatte grupper i befolkningen.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup