Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2160505_0001.png
10. marts 2020
J.nr. 2020-2351
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 156 af 14. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, hvorvidt der findes EU-lande, som har begrænset mulighederne for at sende tv-reklamer for spil, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2160505_0002.png
Spørgsmål
Ofte vil spilreklamer blive sendt i relation til tv-programmer, hvis sammenhæng animerer
visse seere til at begive sig til at gamble. Ministeren bedes derfor oplyse, om der findes
EU-lande, som, med hjemmel i artikel 8 og 9 i EU-direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005
om virksomheders urimelige handelspraksis, har begrænset mulighederne for at sende tv-
reklamer for spil på mere eller mindre fast definerede tidspunkter.
Svar
Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet er bekendt med, at der i nogle EU-lande er indført
tidsmæssige begrænsninger for reklamer for spil. Skatteministeriet er dog ikke bekendt
med, om disse begrænsninger er fastsat med hjemmel i artikel 8 og 9 i EU-direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis.
Efter Skatteministeriets oplysninger er der eller forventes der indført tidsmæssige be-
grænsninger for reklamer for spil i tv i Belgien, Nederlandene, Spanien og Storbritannien.
I Belgien er det ikke tilladt at sende reklamer for væddemål inden kl. 20.00 og under
sportsbegivenheder.
I Nederlandene er det generelt ikke tilladt at sende reklamer for spil mellem kl. 06.00 og
19.00. Der er på nuværende tidspunkt kun et reguleret landbaseret spilmarked i Nederlan-
dene. Nederlandene har dog vedtaget en ny lov om spil, der gør det muligt at søge om til-
ladelse til at udbyde spil online. Det forventes, at loven vil træde i kræft 1. januar 2021.
Spanien har fornyelig foreslået, at der, som en del af en større reguleringspakke på spil-
området, indføres et forbud mod spilreklamer mellem kl. 05.00 og 01.00. Forbuddet gæl-
der for alle spilreklamer med to undtagelser. Reklamer for konkurrencer må vises i tids-
rummet kl. 22.00 til 06.00, hvis det er i forbindelse med programmer, der ikke anbefales
til børn under 18 år. Herudover må der vises reklamer for spil i forbindelse med live
sportsbegivenheder, der begynder i tidsrummet kl. 20.00 og 05.00.
I Storbritannien
fremgår det af branchekodekset ”Gambling Industry
Code for Socially
Responsible Advertising”,
at der kun må være reklamer for spil efter kl. 21.00, med und-
tagelse af reklamer for væddemål i forbindelse med live sportsbegivenheder. Ydermere er
der et fløjt-til-fløjt forbud, der indebærer, at der før kl. 21.00 ikke må være reklamer for
væddemål fra fem minutter før en sportsbegivenhed begynder til fem minutter efter, at
begivenheden er slut. Det fremgår af de engelske bestemmelser for tilladelsesindehavere
til udbud af spil, at tilladelsesindehavere bør følge relevante branchekodekser for mar-
kedsføring, især ”Gambling Industry Code for Socially Responsible Advertising”. Be-
stemmelsen er dog ikke et vilkår for at opnå en tilladelse til at udbyde spil, men den fast-
sætter god skik på området.
Side 2 af 2