Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2164252_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 163 alm. del stillet af udvalget den 25. februar
2020 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Er det regeringens holdning, at EU-Kommissionen skal have kompetence
til at gennemse og eventuelt afvise forslag til regulering af serviceområdet,
inden disse er behandlet af Folketinget, regionsråd eller byråd?
Svar:
På baggrund af forhandlingsoplægget givet i Folketingets Europaudvalg
den 19. maj 2017 støtter Danmark EU-Kommissionens forslag til en ny
notifikationsprocedure. Direktivforslaget vil gøre det nemmere at gribe ind
over for uretmæssige regler, der strider imod EU-retten, før de træder i
kraft og skaber barrierer for bl.a. danske SMV'er, som handler på tværs af
EU-grænserne.
Det er dog klart, at en ny procedure skal være effektiv og praktisk
anvendelig. Derfor arbejder regeringen også på at finde den rette balance
mellem at opnå gennemsigtighed uden uforholdsmæssige administrative
byrder. Det gælder særligt i forhold til kommuner og regioner, hvor der
arbejdes for at undtage lokale krav i videst mulig omfang.
Imidlertid ligger forhandlingerne af direktivforslaget stille i Rådet. Det
vides ikke, om forhandlingerne vil blive genoptaget.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup