Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 177 alm. del stillet af udvalget den 27. marts
2020 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der findes EU-støtteord-
ninger, som betyder, at virksomheder
–
eksempelvis jernstøberivirksomhe-
der i Polen
–
kan søge om tilskud (muligvis på 45 pct.) til køb af produkti-
onsmaskiner, og herunder oplyse, om ordningen er knyttet til de tidligere
østlande eller gælder alle 27 EU-lande, ordningens beløbsmæssige årlige
omfang, samt oplyse, i hvilket omfang danske virksomheder gør brug af
ordningen.
Svar:
Erhvervsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med, i hvilket omfang der
inden for EU's støtteordninger gives mulighed for at yde støtte i henhold til
det konkrete eksempel angående polske jernstøberivirksomheder, der kan
søge om tilskud (muligvis på 45 pct.) til køb af produktionsmaskiner. Jeg
har derfor anmodet den danske Repræsentation i EU om at rette henven-
delse til Kommissionen, med henblik på at undersøge, om der findes en
sådan ordning, og i hvilket omfang ordningen gælder for alle 27 EU-lande.
Generelt kan siges, at i det omfang EU-støtten ydes gennem støtteprogram-
mer, der forvaltes af de nationale myndigheder, vil EU's statsstøtteregler,
som gælder horisontalt for alle 27 EU-lande, finde anvendelse.
Disse regler giver forskellige muligheder for at yde støtte til virksomheder.
Eksempelvis vil der kunne ydes regional investeringsstøtte til virksomhe-
ders
"materielle og immaterielle aktiver"
under nærmere betingelser, her-
under at støttemodtageren selv yder et finansielt bidrag på mindst 25 % af
de støtteberettigede omkostninger. En medlemsstats mulighed for at yde
regional investeringsstøtte vil afhænge af, om der er områder i medlems-
staten, der kvalificerer som værende særligt ugunstigt stillet i Den Europæ-
iske Union. Det kan således ikke udelukkes, at visse medlemsstater vil
kunne støtte jernstøberiers indkøb af produktionsmaskiner.
I Danmark kan der bl.a. under det danske regionalfondsprogram (som med-
finansieres af EU) ydes støtte til implementering af vækstplaner i særlige
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk