EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om regeringens ønsker til tiltag i EU, som bør indgå i en strategi til at håndtere EU’s interne udfordringer og de globale udfordringer på den anden side af COVID-19 pandemien., til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2020-15840

Europapolitisk kontor

1. maj 2020

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 188 fra Rasmus Nordqvist (UFG) stillet

den 3. april 2020 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i et notat redegøre for regeringens ønsker til tiltag, som bør

indgå i en strategi til at håndtere EU’s interne udfordringer og de globale

udfordringer på den anden side af COVID-19 pandemien.

Svar

COVID-19 har for såvel medlemslandene som for EU i sin helhed udgjort en

udfordring uden fortilfælde. Pandemien har affødt en lang række tiltag for at

håndtere såvel den sundhedsmæssige krise som de afledte

–

og meget betydelige

–

konsekvenser for beskæftigelsen og økonomien i hele Europa.

Jeg er enig med spørgeren i, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan krisen

og dens forskellige faser bedst håndteres såvel internt i EU som i relation til de

globale udfordringer. Regeringen finder det samtidig centralt, at der på EU-

niveau sker en systematisk erfaringsopsamling og løbende tilpasning af relevante

tiltag for at sikre, at vi samlet kommer bedst muligt gennem krisen. Jeg har også

tidligere tilkendegivet vigtigheden af, at vi kommer til bunds i, hvordan COVID-

19-pandemien opstod, og hvordan vi i fællesskab kan forhindre, at noget

lignende sker i fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at vi arbejder sammen

internationalt for at fremme dialog og gennemsigtighed om hele forløbet. Det

kræver en global dialog, som også bør involvere blandt andet Kina, og det er

klart, at EU bør påtage sig en ledende rolle for at sikre dette. Det behov har jeg

allerede rejst både i den nordiske kreds og med mine EU-kolleger.

Det er dog i praksis vanskeligt at forestille sig, at der kan gives ét, samlet svar på

den videre strategi for håndtering af krisen, ikke mindst eftersom krisen på ingen

måde er slut hverken på globalt, europæisk eller nationalt plan. COVID-19-

pandemien udvikler sig fortsat i nye faser, der kræver løbende udvikling og

tilpasning af relevante tiltag både nationalt, europæisk og globalt.

Jeg vil derfor i første ombæring fremhæve nogle enkelte og foreløbige eksempler

på forskellige aspekter af krisen og særligt vigtige tiltag til håndtering heraf. Jeg

ser i den sammenhæng også frem til at samarbejdet med Folketinget, herunder

ikke mindst Europaudvalget, normaliseres i det omfang det er praktisk muligt

givet de aktuelle forudsætninger, således at der kan indgås en konstruktiv og

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om regeringens ønsker til tiltag i EU, som bør indgå i en strategi til at håndtere EU’s interne udfordringer og de globale udfordringer på den anden side af COVID-19 pandemien., til udenrigsministeren

mere direkte dialog mellem regeringen og Folketinget i forhold til den

europæiske håndtering af COVID-19-krisen.

På sundhedsområdet har COVID-19-krisen blotlagt den sårbarhed, som vores

afhængighed af import af medicin og medicinsk udstyr indebærer for såvel EU

som for medlemslandene. Der er derfor behov for, at vi er klar til at handle

resolut for markant at styrke forsyningssikkerheden, så vi kan blive bedre rustet

til at imødegå en mulig ”anden runde” af Corona-virus

og fremtidige pandemier.

Herunder hører selvsagt tiltag for øget europæisk forsyningssikkerhed af kritiske

sundhedsprodukter såsom medicin, værnemidler og lignende. Ligeså bør også

forslag om strategiske lagre drøftes nærmere, ligesom måder at styrke den

internationale handel med essentielle sundhedsprodukter bør udvikles.

På det økonomiske område er der næppe tvivl om, at genåbning og genrejsning

af de europæiske økonomier i den kommende tid

–

og i lang tid fremover

–

vil

dominere den politiske dagsorden. Der er allerede såvel nationalt som i EU-regi

vedtaget omfattende økonomiske tiltag for at holde hånden under

beskæftigelsen og virksomheder, der helt uforvarende er blevet ramt af krisen.

På europæisk plan har regeringen forhandlet konstruktivt og solidarisk og har

blandt andet støttet en pakke af økonomiske tiltag på en samlet værdi af over

500 milliarder euro.

Nu er den centrale udfordring at udforme genopretningsplaner, som gør, at vi

kommer bedre og stærkere ud på den anden side af krisen, end da den ramte.

Det kræver i regeringens optik, at vi sætter fuld tryk på moderniseringen af vores

økonomier i en digital og grøn retning. Samtidig skal vi opretholde sunde

offentlige finanser i EU-landene

og udbygge EU’s indre marked,

der er

afgørende for dansk eksport og for en meget stort del af den samlede, danske

beskæftigelse.

Det er ligeledes vigtigt, at vi

–

også i en krisetid

–

fastholder respekten for

EU’s

grundlæggende værdier og demokratiske principper. Derfor støtter regeringen

EU-Kommissionens monitorering af de ekstraordinære tiltag, som er iværksat i

medlemslandene med henblik på at beskytte retsstatsprincippet. Det skal bidrage

til at sikre, at vi i alle medlemslandene overholder de demokratiske spilleregler,

og at de særlige tiltag ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og berettiget.

For så vidt angår de globale udfordringer er COVID-19-krisen en påmindelse

om, at vi har behov for stærke multilaterale institutioner og samarbejde. Samtidig

må vi

–

på trods af krisens hjemlige omfang

–

ikke overse behovet for at hjælpe

de mest sårbare lande i Verden, der ellers risikerer at blive endnu hårdere ramt

af krisen.

Behovet for at styrke EU’s globale rolle

er derfor, som følge af krisen,

endnu vigtigere end før.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod