Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2178718_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
20. april 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 192 (Alm. del) af 16. april
2020 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Et element i eurogruppens aftale omfatter etableringen af en garantifond i regi af
Den Europæiske Investeringsfond (EIB), der på baggrund af garantier fra med-
lemslandene på 25 mia. euro kan generere støtte til finansiering af særligt små og
mellemstore virksomheder på samlet 200 mia. euro. Hvor stor en andel af mid-
lerne forventes at tilfalde danske virksomheder?
Svar
EIB har foreslået etablering af en EU COVID-19 garantifond byggende på natio-
nale garantier fra EU-landene på 25 mia.
1
euro samlet set. Fonden skal understøtte
finansiering for 200 mia. euro på tværs af EU til virksomheder med finansierings-
behov som følge af de økonomiske og finansielle konsekvenser af COVID-19, og
særligt små og mellemstore virksomheder.
Deltagelse i garantifonden er på frivillig basis, og kun deltagende lande kan bruge
fonden. EIB oplyser i forbindelse med forslaget, at der sigtes efter, at alle EU-lande
deltager.
Garantifonden er efterspørgselsdrevet, og det er muligt for alle deltagende EU-
lande at ansøge om støtte. Dvs. at projekter som deltagende EU-lande eller virk-
somheder i deltagende EU-landene måtte ansøge om finansiering til, vurderes samt
godkendes inden for rammerne af ordningen. Fordelingen af investeringerne er der-
for ikke på forhånd fordelt mellem deltagende EU-lande.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Såfremt EU-landenes ejerandele i EIB fastholdes, vil det umiddelbart indebære, at Danmark skal stille garan-
tier for knap 5 mia. kr.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk