Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2198402_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. maj 2020
Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Anders Høgh Andreasen
Sagsnr.: 2020-0032/06-0116
Dok.:
1469980
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2020. Spørgs-
målet er stillet på vegne af udvalget.
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om regeringen vil indlede en dialog med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten om en udvidelse af definitionen af "anerkendelsesværdigt formål", til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren og statsministeren
Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil justitsministeren kommentere brevet fra formanden for
Slesvigsk parti (EUU alm. del - bilag 563), og særligt om rege-
ringen vil indlede en dialog med delstatsregeringen i Slesvig-
Holsten om en udvidelse af definitionen af "anerkendelsesvær-
digt formål"?”
Svar:
Der er i løbet af den seneste tid iværksat mange forskellige og væsentlige
beskyttelsesforanstaltninger i Danmark for at begrænse smitten fra COVID-
19. Et af de tiltag, regeringen har taget, er indførelsen af indrejserestriktioner
med henblik på at undgå, at indrejser fra udlandet skal modvirke effekten af
de mange beskyttelsesforanstaltninger, der er gennemført i Danmark.
Regeringen er naturligvis opmærksom på, at de indførte indrejserestriktio-
ner har en særlig betydning i grænselandet, hvor mange mennesker tidligere
krydsede grænsen dagligt, og ønsker derfor heller ikke at opretholde de nu-
værende indrejserestriktioner længere, end det er nødvendigt.
Regeringen overvejer løbende, om der er mulighed og behov for justeringer
af indrejserestriktionerne. Senest med virkning fra den 25. maj 2020 er listen
over anerkendelsesværdige formål med indrejse i Danmark blevet udvidet,
så personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland kan indrejse
blandt andet for at tage ophold i eget sommerhus eller for at besøge herbo-
ende kærester, forlovede og bedsteforældre.
Regeringen følger udviklingen i Danmark og vores nabolande tæt. I den for-
bindelse er regeringen naturligvis opmærksom på, hvilke tiltag Tyskland ta-
ger i genåbningen af det tyske samfund, og regeringen er i dialog med Tysk-
land om mulighederne for en kommende genåbning, ligesom der i øvrigt
koordineres mellem de nordiske lande og mellem medlemslandene i regi af
EU.
Det afgørende er, at genåbningen af Danmark sker gradvist og på en kon-
trolleret måde, så vi bliver ved med at have situationen under kontrol, og så
vi ikke sætter de gode resultater over styr, som vi i fællesskab har opnået.
Derfor er spørgsmålet om genåbning af Danmark også et spørgsmål om pri-
oritering, for det er desværre ikke muligt at åbne alting på samme tid.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om regeringen vil indlede en dialog med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten om en udvidelse af definitionen af "anerkendelsesværdigt formål", til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren og statsministeren
Som det fremgår af aftalen med Folketingets partier af 20. maj 2020 om
yderligere genåbning i fase 2, vil regeringen på baggrund af drøftelserne
med vores nabolande fremlægge en plan for en kontrolleret og gradvis gen-
åbning af sommerturismen, der er sundhedsmæssig forsvarlig senest den 29.
maj 2020.
3