Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2199127_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2020-1125
EKN
27. maj 2020
EUU alm. del
svar på spørgsmål 206 fra Morten Messerschmidt (DF)
stillet den 4. maj 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende en liste over de EU-lande, som i forbindelse med
håndteringen af COVID-19 har valgt at indføje solnedgangsklausuler og/eller
knytte nødlove snævert op på smittens tilstedeværelse.
Der tænkes eksempelvis på, at Danmark har valgt den første model, hvorfor
nødloven består et år frem
uanset om smitten forinden måtte være udryddet
mens andre EU-lande har valgt at lade lovene ophøre, når smitten er væk
uanset hvornår dette måtte indtræffe.
Svar
Med undtagelse af enkelte medlemslande, herunder Litauen, Nederlan-
dene, Polen og Ungarn, har medlemslandene i EU knyttet en tidsbegræns-
ning til de undtagelsestilstande og/eller ekstraordinære bemyndigelser, der
er vedtaget i forbindelse med håndteringen af COVID-19-situationen. Det
bemærkes, at der på tværs af EU-medlemslandene er forskellige modeller
for tidsbegrænsning af de COVID-19-relaterede foranstaltninger, hvilket
blandt andet skyldes varierende nationale retssystemer.
Særligt de ekstraordinære bemyndigelser i Ungarn har vakt bekymring hos
internationale aktører, herunder Europarådets generalsekretær, på grund
af blandt andet den manglende tidsbegrænsning, de vidtgående beføjelser
for regeringen og de begrænsede demokratiske kontrolmekanismer.
Informationen bygger på tilgængelige oplysninger, indhentet fra de danske
ambassader i EU-medlemslande.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod