Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2204284_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Den 3. juni 2020
MFVM 066
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 7. maj stillet følgende spørgsmål 207 (EUU alm.
del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 207:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke EU-regler for anprisning af produkter, der har fået
Miljøstyrelsens kemikalieinspektion til at konkludere, at man ikke med juridisk sikkerhed kan
konkludere, at anprisninger af plejeprodukter, som "sensitive" eller "sensitiv hud", er vildledende,
selvom produkterne indeholder parfume og allergifremkaldende stoffer.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Reglerne
om vildledende markedsføring af kosmetiske produkter findes i kosmetikforordningen
1
og anprisningsforordningen
2
. Ifølge kosmetikforordningens artikel 20, stk. 1, må kosmetiske
produkter, som gøres tilgængelige på markedet, ikke anvende tekster, betegnelser, mærker,
afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillægger disse produkter egenskaber eller
funktioner, som de ikke besidder.
Det fremgår endvidere af artikel 2 i anprisningsforordningen, at der påhviler den ansvarlige
person en række krav i forhold til anprisninger. Den ansvarlige person skal sikre, at ordlyden i
anprisningen vedrørende det kosmetiske produkt er i overensstemmelse med de fælles kriterier i
anprisningsforordningens bilag I og med dokumentation for den anpriste virkning af det
kosmetiske produkt i det dossier med produktinformationer, der er omhandlet i
kosmetikforordningens artikel 11.
Anprisningsforordningens bilag I, kriterie 6: Beslutningstagning på et velinformeret grundlag,
indeholder en række krav til anprisninger. Det fremgår således af kriterie 6, nr. 1, at anprisninger
skal være klare og forståelige for gennemsnitsslutbrugeren. Endvidere fremgår det af kriterie 6,
nr. 2, at anprisninger er en integreret del af produkter og skal indeholde oplysninger, der gør det
muligt for gennemsnitsslutbrugeren at træffe et informeret valg. Endelig fremgår det af kriterie 6,
nr. 3, at der i markedsføringsmeddelelser skal tages højde for målgruppen (befolkningen i
relevante medlemsstater eller segmenter i befolkningen, f.eks. slutbrugere med forskellig alder og
køn) og dens evne til at forstå meddelelsen. Markedsføringsmeddelelser skal være klare, præcise,
relevante og forståelige for målgruppen.
1
Forordning (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter.
Forordning (EU) Nr. 655/2013 af 10. juli 2013 om fastsættelse af fælles kriterier for underbygning af
anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter
2
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om, hvilke EU-regler for anprisning af produkter, der har fået Miljøstyrelsens kemikalieinspektion til at konkludere, at man ikke med juridisk sikkerhed kan konkludere, at anprisninger af plejeprodukter er vildledende, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
Derudover kan der henvises til anprisningsforordningens bilag I, kriterie 1: Overholdelse af
lovbestemte krav. Det fremgår her af kriterie 1, nr. 2, at afgørelsen af, om en anprisning er
acceptabel, skal baseres på opfattelsen af det kosmetiske produkt hos en gennemsnitsslutbruger,
der under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold på det pågældende marked er
almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet.
Det EU-retlige grundlag for anprisninger på kosmetikområdet er overordnet karakteriseret ved at
være et udpræget skønsmæssigt regelsæt, hvorfor der i nogle tilfælde kan herske betydelig tvivl i
vurderingen af, hvornår der for sådanne anprisningers vedkommende reelt er tale om vildledning
af en gennemsnitsforbruger, der er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet,
som beskrevet i anprisningsforordningen.
Generelt kan det bemærkes, at nogle anprisninger klart udgør vildledende markedsføring. Hvis et
produkt, der indeholder parfumestoffer, således anprises som værende ”parfumefrit”, er det
naturligvis uden for enhver tvivl, at der er tale om en ulovlig anprisning. Sagen stiller sig
imidlertid ofte langt mere tvivlsomt, når det gælder visse andre typer anprisninger, såsom
”sensitive” eller ”sensitiv hud”. Det bemærkes i den forbindelse,
at afgørelsen af, hvorvidt en
anprisning er vildledende, altid beror på en konkret vurdering af det enkelte kosmetiske produkt,
herunder af tekster, betegnelser, mærker, afbildninger og andre figurer samt symboler.
Når visse anprisninger således må siges at befinde sig i gråzonen mellem det lovlige og ulovlige,
kan det i håndhævelsesmæssig henseende vise sig vanskeligt for Kemikalieinspektionen - mod
kosmetikvirksomhedernes fremlæggelse af eksempelvis testresultater, der tilbageviser vildledning
af forbrugerne - - med den fornødne sikkerhed og klarhed at godtgøre, at de pågældende
anprisninger klart udgør vildledende markedsføring og dermed er ulovlige. Det ses således ofte,
at der i sådanne vildledningssager med føje kan argumenteres både for og imod vildledning,
hvilket vanskeliggør håndhævelse i form af påbud, forbud politianmeldelser mv.
Kemikalieinspektionen er rent juridisk naturligvis nødt til have sikre holdepunkter for at
statuere, at der klart er tale om ulovlige anprisninger i disse sager, før der tages sådanne
tvangsmæssige håndhævelsesmidler i brug over for virksomhederne. I modsat fald kan resultatet
blive både tabte retssager og eventuelt erstatningsansvar for det offentlige.
Sagen skal tillige ses i det perspektiv, at der ud fra en risikovurdering i relation til disse sager ikke
nødvendigvis er tale om forhold, der udgør samme sundhedsmæssige fare for forbrugerne, som
hvis der var tale om indhold af ulovlige, giftige eller sundhedsskadelige stoffer i produkterne. Det
bemærkes afslutningsvist i den forbindelse, at selve indholdet af parfume i produkterne er fuldt
lovligt, samt at indholdet er korrekt deklareret. Der er således alene anprisningsproblematikken,
der er rejst tvivl om i disse sager.”
2