Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2204281_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Den 3. juni 2020
MFVM 068
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 7. maj stillet følgende spørgsmål 209 (EUU alm.
del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 209
”Ministeren
bedes oplyse, hvilken juridisk vurdering, som ligger til grund for, at Miljøstyrelsens
kemikalieinspektion ikke vil erklære, at anprisninger af plejeprodukter, som "sensitive" eller
"sensitiv hud", er vildledende, såfremt produkterne indeholder parfume og/eller
allergifremkaldende stoffer, herunder redegøre for, om man i forbindelse med udarbejdelsen af
denne juridiske vurdering har været i kontakt med EU-Kommissionen.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”
I forbindelse med sagsbehandlingen af de mange enkeltsager modtog Kemikalieinspektionen et
særdeles omfattende høringsmateriale fra mange af de involverede kosmetikvirksomheder, deres
advokater samt brancheorganisationer. Miljøstyrelsen har i vurderingen inddraget dette
høringsmateriale, som naturligvis udgør et led i hele sagens oplysningsgrundlag.
Det fremgik bl.a. af oplysninger i høringsmaterialet, at der var gennemført undersøgelser, der
sandsynliggjorde, at de pågældende anprisninger ikke er vildledende for en
gennemsnitsforbruger, som er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Fra
virksomhedsside er det således oplyst i forbindelse med høringen, at der er foretaget eksempelvis
kumulative irritationstests under klinisk/dermatologisk kontrol på personer, der selv oplever, at
de har sensitiv/følsom hud, og at ingen af disse personer, har reageret negativt på det
pågældende produkt. Produktet er derfor efter disse virksomheders vurdering veltolereret og
sikkert at anvende for den pågældende forbrugergruppe. Virksomhederne hævder desuden i vidt
omfang, at produkter med anprisninger ”sensitiv” mv. har været på markedet i en lang årrække,
og at der ikke er rapporteret irritationsproblemer eller bivirkninger, siden produkterne er
kommet på markedet.
Endvidere fremgår det af en række af høringssvarene, at et salgsforbud mod produkter med
anprisningen ”sensitiv” eller ”sensitiv hud” vil være i strid med EU-traktatens
bestemmelser om
den frie bevægelighed af varer i og med, at de pågældende produkter er tilladte og sælges i en lang
række andre EU-lande. Det fremhæves således også i et af høringssvarene, at der i relation til EU-
Domstolens retspraksis i forbindelse med forbud mod vildledning ikke anlægges en streng
målestok, jf. EU-Domstolens dom C-99/01, præmis 32,35-36 Linhart og Biffl. Endelig henvises
der i samme høringssvar også til en
dom fra Den tyske Forbundsdomstol, at ”ved kosmetiske
midler retter forbrugeren ikke kun opmærksomheden på forsiden af emballagen, men også på
alle andre dele af emballagen” (Bundesgerichtshof; BGH), dom fra 11.10.2017, I ZR 78/16,
præmis 27
–
diegelstørrelse).
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken juridisk vurdering, der ligger til grund for, at Miljøstyrelsens kemikalieinspektion ikke vil erklære anprisninger af plejeprodukter for vildledende, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
Miljøstyrelsen har via håndhævelsesorganet PEMSAC under EU-Kommissionen forespurgt andre
lande i EU, om deres tolkning af, hvorvidt anprisningen ”sensitiv”, ”sensitiv hud” og lignende
udgør vildledende markedsføring i strid med EU’s kosmetikforordning
og anprisningsforordning.
De forholdsvist få tilbagemeldinger (5 svar), som Kemikalieinspektionen modtog i den anledning
viste, at der var lidt forskellige opfattelser af sagen. Fire EU-lande var overordnet enige i
Miljøstyrelsens umiddelbare opfattelse af, at anprisningerne kunne udgøre vildledende
markedsføring. Et medlemsland oplyste, at håndhævelse på dette område bygger på en konkret
risikobaseret tilgang i sagen, idet dette medlemsland således ikke gav udtryk for uforbeholden
enighed i den danske opfattelse. Der er dog ingen af de nævnte lande, der umiddelbart
tilkendegav, at de agtede at foretage yderligere på dette område. Kemikalieinspektionen har
således generelt konkluderet, at støtten fra de øvrige EU-lande i vurderingen af, at disse
anprisninger er vildledende umiddelbart ikke er særligt klar og sikker.
Virksomhederne understreger desuden kraftigt i sine høringssvar, at sensitiv hud og hudallergi er
to vidt forskellige hudtilstande, som ikke må forveksles. Virksomhederne henleder
opmærksomheden på, at Videncenter for Allergi oplyser, at allergisk hud, kaldes sensibiliseret
hud og er noget helt andet end sensitiv/følsom hud. Ved sensibiliseret hud trænger små kemiske
stoffer gennem huden, påvirker immunsystemet og udløser en allergisk reaktion næste gang,
huden kommer i kontakt med det specifikke allergen.
Forbrugere med allergisk hud efterspørger derfor ifølge virksomhederne produkter, hvor
specifikke ingredienser ikke er til stede, imens forbrugere med følsom hud efterspørger
produkter, som deres hud kan tolerere (hvor hele produktet er blevet testet på en relevant
målgruppe). Målgruppen med allergisk hud er generelt set meget veloplyste forbrugere, som er
meget opmærksomme på at læse ingredienslister på produkterne, for at forsikre sig om, at den
eller de allergiske stoffer, som forbrugeren ikke kan tolerere, ikke er til stede i produktet.
Kemikalieinspektionen har på baggrund af alle disse oplysninger i de modtagne høringssvar, og
efter en grundig og samlet afvejning af de mange argumenter, der er rejst i sagerne, besluttet, at
inspektionen på det foreliggende grundlag afstår fra at udstede endelig indskærpelse i disse sager.
Grundlaget for denne beslutning er, at inspektionen efter gennemgang af den fremsendte
dokumentation og argumentation, som virksomhederne og dele af branchen har leveret,
herunder omfattende og vigtige testresultater finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er
muligt for Kemikalieinspektionen med den fornødne sikkerhed at godtgøre, at de pågældende
anprisninger
”sensitive” eller ”sensitiv hud” mv. er vildledende for en gennemsnitsforbruger, som
er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet, jf. anprisningsforordningen, bilag 1,
kriterie 1, nr. 2. Kemikalieinspektionen har endvidere lagt vægt på, at en eventuel restriktiv
håndhævelse i sådanne sager meget vel ville kunne risikere at sætte en for hård målestok
–
herunder komme på kant med den frie bevægelighed af varer samt det EU-retlige
proportionalitetsprincip - i forhold til de øvrige EU-lande, Kommissionen og EU-domstolen.
Forbud mod disse anprisninger kan således blive vurderet til at være i strid med EU-traktatens
bestemmelser om den frie bevægelighed af varer i og med, at de pågældende produkter i vidt
omgang er tilladte og sælges i en lang række andre EU-lande.
Det skal dog understreges, at Kemikalieinspektionen ved afslutning af sagerne samtidigt har
vejledt om, at kosmetikvirksomhederne bør være opmærksom på, at brug af anprisningerne
”sensitiv” eller ”sensitiv hud” mv.
på parfumeholdige kosmetikprodukter, som er vurderet at være
allergifremkaldende af EU´s videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, i nogle tilfælde kan
tænkes at være forbundet med en risiko for, at visse forbrugere kan blive vildledt om
2
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken juridisk vurdering, der ligger til grund for, at Miljøstyrelsens kemikalieinspektion ikke vil erklære anprisninger af plejeprodukter for vildledende, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
produkternes indhold. Det bør derfor
nøje beskrives, hvad anprisningen vedrørende ”sensitiv”
eller ”sensitiv hud” helt specifikt relaterer sig til, og hvorledes en sådan anprisning nærmere skal
forstås, når man vælger at anvende en sådan anprisning på kosmetikprodukter med indhold af
deklarationspligtige parfumestoffer.”
3