Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 14-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Sagsnr.: 2006806
Dok. nr.: 1209480
Folketingets Europaudvalg har den 12. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 216
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 216:
”Ministeren
bedes opliste samtlige emner, som blev berørt på videokonferencen for
EU’s su dheds i istre de
. aj
.”
Svar:
Det kroatiske formandskab havde indkaldt til en uformel videokonference for sund-
hedsministre i EU tirsdag den 12. maj 2020. Formålet med mødet var at drøfte ad-
gang til lægemidler og en kommende europæisk lægemiddelstrategi i lyset af COVID-
19.
Drøftelsen tog afsæt i følgende spørgsmål fra formandskabet:
1. Sammenhængen mellem en kommende europæiske lægemiddelstrategi, den eu-
ropæiske industrielle strategi og den annoncerede europæiske økonomiske gen-
opretningsplan.
2. Initiativer som i lyset af COVID-19 bør indgå i den europæiske lægemiddelstrategi
med henblik på at adressere forsyningsvanskeligheder i EU.
3. Muligheder for styrkelse af dialogen mellem nationale myndigheder og interes-
senter på lægemiddelområdet.
Kommissionen fremhævede behovet for at sikre forsyningssikkerhed og adgang til læ-
gemidler i EU. Selv før pandemien havde lægemiddelmangel og adgang til medicin
været en udfordring blandt medlemslandene. Krisen havde forstærket disse udfor-
dringer og dermed også behovet for et styrket samarbejde og en fælles strategi. I den
forbindelse var det blandt andet nødvendigt at se på mulighederne for øge produkti-
onen af lægemidler i EU. Kommissionen forventer, at den kommende lægemiddel-
strategi vil adressere produktion, adgang, tilgængelighed, prisbillighed, forsyningssik-
kerhed og bæredygtighed.
Der var generel opbakning blandt medlemslandene til, at en fælles europæisk læge-
middelstrategi skal bidrage til at sikre tilgængelighed af medicin i EU og at der bør
være en tæt sammenhæng mellem lægemiddelstrategien, industristrategien og den
økonomiske genopretningsplan.
Flere lande nævnte solidaritet og koordination som bærende elementer for at sikre
tilgængelighed af lægemidler til overkommelige priser. Behovet for at gøre forsy-
ningskæderne mindre sårbare og herunder at
begræ se EU’s
afhængighed af forsy-
ninger fra tredjelande blev også fremhævet. F.eks. kunne man se på mulighederne
for at skabe flere incitamenter og tværgående tiltag for at øge produktionen af læge-
midler og aktivstoffer i EU.