Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2211545_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
15. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 20. maj
2020 stillet efter ønske fra Kim Valentin
Spørgsmål
Ministeren bedes, gerne med konkrete eksempler fra Danmark, redegøre for, hvad
der
forstås ved ”inklusiv vækst” i EU’s tiltag til økonomisk genopretning, som mi-
nisteren redegjorde for i sin forelæggelse d. 15. maj 2020.
Svar
Regeringen finder, at arbejdet med genopretningen af de europæiske økonomier i
lyset af COVID-19-krisen bør have et bredere fokus end tildeling af forskellige
former for finansiel assistance og i høj grad lægge vægt på den grønne omstilling
og indsatsen med at skabe bæredygtig og inklusiv vækst, jf. forelæggelsen i Folke-
tingets Europaudvalg 15. maj 2020.
Med inklusiv vækst forstås vækst, der er bredt funderet. OECD definerer inklusiv
vækst som økonomisk vækst, der skaber muligheder for alle og sikrer en fair for-
deling.
Danmark klarer sig generelt godt i internationale sammenligninger vedr. inklusiv
vækst. I
EU’s
årlige beskæftigelsesrapport af 8. april 2020 fremhæves Danmark fx
som et af de EU-lande, der klarer sig godt målt på parametrene i den europæiske
søjle for sociale rettigheder, der bl.a. har til formål at fremme inklusiv vækst i EU-
landene. Ifølge rapporten klarer Danmark sig således relativt godt ift. at sikre lige
muligheder og adgang til arbejdsmarkedet samt dynamiske arbejdsmarkeder og
fair arbejdsforhold. Det skyldes bl.a. en høj andel af kvinder i beskæftigelse, en høj
beskæftigelsesrate, en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik og et veludviklet socialt
sikkerhedsnet.
Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2020 fokuserer på at
fremme den økonomisk genopretning vha. nationale tiltag, der udover den grønne
omstilling bl.a. understøtter inklusiv vækst. De landespecifikke anbefalinger hand-
ler således blandt andet om at mindske de sociale konsekvenser af pandemien,
styrke uddannelsessystemerne, sikre en effektiv arbejdsmarkedspolitik og forbedre
de sociale sikkerhedsnet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvad der forstås ved "inklusiv vækst" i EU's tiltag til økonomisk genopretning, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
I arbejdet med at genoprette dansk økonomi er der også fokus på tiltag, der gene-
relt ventes at bidrage til inklusiv vækst.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister