EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om det juridiske grundlag for, at den dataansvarlige ikke lovligt kunne informere ca. 3000 danskere om, at de var smittet med hepatitis C, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

11. juni 2020

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Niel-

sen

Sagsnr.: 2020-0032/06-0118

Dok.:

1515596

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 234 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juni 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Nick Hækkerup

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om det juridiske grundlag for, at den dataansvarlige ikke lovligt kunne informere ca. 3000 danskere om, at de var smittet med hepatitis C, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 234 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministrene

bedes redegøre for det juridiske grundlag for, at den

dataansvarlige ikke lovligt kunne informere ca. 3000 danskere

om, at de var smittet med hepatitis C

–

herunder om det bygger

på henholdsvis persondataforordningen eller den danske for-

tolkning.”

Svar:

Den generelle forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger

(databeskyttelsesforordningen) giver medlemsstaterne mulighed for at fast-

sætte nationale særregler for at tilpasse anvendelsen af forordningen. I Dan-

mark har er dette såkaldte

nationale råderum

udnyttet til at fastsætte en sær-

lig national regel i databeskyttelseslovens § 10, der præciserer databeskyt-

telsesreglerne ved behandling af personoplysninger i forbindelse med udfø-

relse af forskning.

Bestemmelsen i § 10 giver mulighed for at gennemføre omfattende forsk-

ning, herunder bl.a. registerforskning, i Danmark uden først at skulle ind-

hente samtykke fra et meget stort antal personer. Således følger det af data-

beskyttelseslovens § 10, stk. 1, at oplysninger som nævnt i databeskyttel-

sesforordningens artikel 9, stk. 1 (f.eks. helbredsoplysninger), må behand-

les, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnska-

belige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.

Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, at der ikke senere må ske

behandling af oplysninger, som er omfattet af bestemmelsens stk. 1, til andre

formål end i statistisk eller videnskabelig øjemed. Det medfører bl.a., at op-

lysningerne ikke må anvendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser

vedrørende bestemte personer. Der vil således alene kunne ske efterfølgende

behandling, herunder videregivelse, efter bestemmelsens stk. 3 og 5.

Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 5, at sundhedsministeren efter

forhandling med justitsministeren uanset formålsbegrænsningen i stk. 2, kan

fastsætte regler om, at oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, som er behandlet

med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske og videnskabelige un-

dersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt

øjemed, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den

registreredes

vitale

interesser.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at sundhedsministeren har ud-

stedt en bekendtgørelse efter § 10, stk. 5, der træder i kraft den 15. juni 2020.

Bekendtgørelsen fastsætter regler, der giver en forsker mulighed for at an-

vende forskningsdata til at opspore og kontakte en forsøgsperson, hvis per-

sonen har en livstruende eller klart alvorlig og smitsom sygdom, der kan

behandles. Disse regler har bl.a. til formål at sikre, at der kan tages kontakt

til de ca. 3.000 hepatitis C smittede personer og tilbyde dem behandling for

sygdommen.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden oplyst, at de i et svar af 17. ja-

nuar 2019 til en af de to forskere involveret i det konkrete forskningsprojekt,

har beskrevet, at indtil bekendtgørelsen træder i kraft kan der være visse

situationer, hvor hensynet til den registreredes vitale interesser er så tungt-

vejende, at en forsker efter nødretslignende betragtninger, og på baggrund

af en konkret vurdering, vil være berettiget til at behandle personoplysnin-

ger, der stammer fra et specifikt forskningsprojekt, til brug for opsporingen

af borgere smittet med hepatitis C.