EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om Datatilsynets svar af 6. februar 2020 om, at man i henhold til persondataforordningen skal foretage en konkret afvejning mellem hensynet til persondatabeskyttelse og andre grundlæggende rettigheder, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

11. juni 2020

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Niel-

sen

Sagsnr.: 2020-0032/06-0119

Dok.:

1515602

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 235 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juni 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Nick Hækkerup

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om Datatilsynets svar af 6. februar 2020 om, at man i henhold til persondataforordningen skal foretage en konkret afvejning mellem hensynet til persondatabeskyttelse og andre grundlæggende rettigheder, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 235 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”I

forlængelse af EUU alm. del - spm. 234, bedes ministrene

desuden redegøre for, hvordan dette stemmer overens med det

svar, som Datatilsynet gav den 6. februar 2020 (jf. REU alm. del

- svar på spørgsmål 716) om, at man i henhold til databeskyttel-

sesforordningen skal foretage en konkret afvejning mellem hen-

synet til persondatabeskyttelse og andre grundlæggende ret-

tigheder, og at kravet om persondatabeskyttelse i den forbin-

delse må vige, hvis der er andre mere tungtvejende hensyn så-

som hensynet til at sikre liv og helbred (jf. artikel 2 i EU’s Char-

ter om Grundlæggende Rettigheder).”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet. Udtalelsen er gengivet under punkt 2 nedenfor.

Det bemærkes, at den konkrete sag om de hepatitis C smittede personer, der

omtales i EUU spørgsmål nr. 234 (Alm. del), handler om viderebehandling

af personoplysninger fra et forskningsprojekt. Som det bl.a. fremgår af Da-

tatilsynets udtalelse, har vi i Danmark fastsat nationale særregler i databe-

skyttelseslovens § 10 om behandling personoplysninger (bl.a. helbredsop-

lysninger) ved udførelse af forskning. Reglerne forudsætter, at sådanne op-

lysninger som udgangspunkt ikke senere må behandles til andre formål end

i forskningsøjemed. Bestemmelsens § 10, stk. 5, giver dog mulighed for at

fastsætte regler om, at sådanne oplysninger kan behandles til andre formål

end forskning, i de tilfælde hvor hensynet til beskyttelse af personoplysnin-

ger må vige over for hensynet til den registreredes vitale interesser.

Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse oplyst, at sundhedsmi-

nisteren har udstedt en bekendtgørelse efter databeskyttelseslovens § 10,

stk. 5, der bl.a. har til formål at sikre, at der kan tages kontakt til de ca. 3.000

hepatitis C smittede personer og tilbyde dem behandling for sygdommen.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 234 (alm.

del) fra Folketingets Europaudvalg, som indeholder en nærmere beskrivelse

af databeskyttelseslovens § 10 og den omtalte bekendtgørelse, som

sundhedsministeren har udstedt i medfør af databeskyttelseslovens § 10, stk.

Datatilsynet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

”Datatilsynet skal indledningsvis bemærke, at tilsynets bidrag

af 6. februar 2020 til besvarelse af spørgsmål 716 (REU alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg tog udgangspunkt i et spørgs-

mål vedrørende behandlingssikkerhed efter databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 32.

Det er Datatilsynets opfattelse, at der med det tidligere spørgs-

mål 716 var tale om fortolkning og anvendelse af en bestem-

melse i den generelle forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af

personoplysninger (databeskyttelsesforordningen), mens der i

nærværende spørgsmål henvises til en situation, hvor der er fast-

sat et nationalt regelsæt inden for forordningens rammer.

Bestemmelsen om behandlingssikkerhed i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 32 indebærer, at den dataansvarlige og even-

tuelle databehandlere skal foretage en konkret vurdering af,

hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger der i en kon-

kret situation er passende for at sikre fysiske personers rettighe-

der og frihedsrettigheder.

Det fremgik bl.a. af Datatilsynets besvarelse, at:

”I lighed med al anden EU-lovgivning

skal databe-

skyttelsesforordningen læses i lyset af bl.a. Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder. Det fremgår således af præambelbetragt-

ning nr. 4 til databeskyttelsesforordningen, at retten

til beskyttelse af personoplysninger ikke er en abso-

lut ret; den skal ses i sammenhæng med sin funktion

i samfundet og afvejes i forhold til andre grundlæg-

gende rettigheder i overensstemmelse med proporti-

onalitetsprincippet.

Det gælder således bl.a. chartrets artikel 2 om et-

hvert menneskes ret til livet. Datatilsynets opfattelse

af, at krav til databeskyttelse efter en konkret vurde-

ring i særlige tilfælde må vige for andre mere tungt-

vejende hensyn, herunder eksempelvis hensynet til

at sikre liv og helbred, er således et udtryk for, at

tilsynet fortolker databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 32 i lyset af de grundlæggende rettigheder, der

er sikret i chartret.”

Som det fremgår, er det Datastilsynets opfattelse, at krav til da-

tabeskyttelse, der følger af forordningen, efter en konkret vur-

dering i særlige tilfælde må vige for andre mere tungtvejende

hensyn, herunder eksempelvis hensynet til at sikre liv og hel-

bred.

Datatilsynet skal imidlertid bemærke, at bestemmelsen i databe-

skyttelseslovens § 10 er en national særregel, der er fastsat inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningen, og at lovgiver i

forbindelse med bestemmelsens tilblivelse har haft mulighed for

at foretage den fornødne afvejning af på den ene side hensynet

til at sikre helbred og liv og på den anden side hensynet til be-

skyttelse af personoplysninger.

Denne afvejning, som er afspejlet i bemærkningerne til § 10 i

forslaget til databeskyttelsesloven, har ført til fastsættelsen af

bemyndigelsesbestemmelsen i databeskyttelseslovens § 10, stk.

Datatilsynet bemærker endelig, at der efter tilsynets opfattelse i

helt ekstraordinære situationer kan opstå tilfælde, hvor der f.eks.

på grund af den forventede tidsramme for udstedelse af en be-

kendtgørelse i medfør af § 10, stk. 5, vil kunne være behov for

at videregive personoplysninger ud fra nødretslignende betragt-

ninger.”