Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2210416_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
12. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 237 (Alm. del) af 10. juni
2020 stillet efter ønske fra Halime Oguz
Spørgsmål
Som opfølgning på ministerens forelæggelse på mødet i Europaudvalget den 8. juni
bedes ministeren redegøre for, hvad der er af tidligere og nuværende ordninger i
EU, der ligesom Kommissionens forslag til en genopretningsfond, indebærer
egentlige overførsler mellem EU-medlemslande (i modsætning til lån), hvad har
beløbsstørrelserne været, og til hvilke sektorer har de været målrettet?
Svar
Kommissionens forslag 28. maj 2020 om et genopretningsinstrument indebærer, at
Kommissionen kan optage lån (750 mia. euro) på kapitalmarkeder mv. (udstede
obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet.
Provenuet fra de optagne lån under genopretningsinstrumentet anvendes som fi-
nansiel assistance i form af direkte støtte (500 mia. euro) og lån (250 mia. euro).
Heraf anvendes 310 mia. euro i direkte støtte og 250 mia. euro til lån under Kom-
missionens forslag til genopretningsfacilitet også fremsat 28. maj 2020.
Direkte støtte skal ikke tilbagebetales af det EU-land, som modtager støtten, i mod-
sætning til lån, som skal tilbagebetales af modtagerlandet. De optagne fælles EU-
lån skal således (i det omfang, de anvendes til direkte støtte) tilbagebetales af alle
EU-lande
gennem deres bidrag til EU’s
budget samt (i det omfang, de anvendes til
lån) gennem modtagerlandes tilbagebetaling af lån.
Kommissionens forslag til genopretningsinstrument og
–facilitet
vil være et nyt
skridt i EU-samarbejdet om økonomisk politik. Finansministeriet er således ikke
bekendt med tidligere eller nuværende eksempler på EU-instrumenter til finansiel
assistance til EU-lande, hvor der optages fælles EU-lån, som anvendes til direkte
støtte til landene, og som derved indebærer gældsfinansierede overførsler landene
imellem. Genopretningsforslagenes kombination af fælles EU-lån og direkte støtte
(overførsler) er således ny.
Modellen, hvor Kommissionen optager lån på kapitalmarkeder mv. (udsteder obli-
gationer) med sikkerhed i EU-budgettet, er kendt fra eksisterende EU-instrumenter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, hvad der har været af tidligere og nuværende ordninger i EU, der indebærer egentlige overførsler mellem EU-medlemslande (i modsætning til lån), hvad har beløbsstørrelserne været, og til hvilke sektorer har de været målrettet, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
til finansiel assistance til EU-lande, dog i betydeligt mere begrænset omfang end
Kommissionens forslag til genopretningsinstrument. Den finansielle assistance til
EU-lande under disse instrumenter har imidlertid alene form af lån til modtager-
lande på favorable vilkår
ikke direkte støtte. Eksempler på sådanne instrumenter
er
EU’s betalingsbalancefacilitet, der kan yde lån til ikke-eurolande
med betalings-
balanceproblemer, den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (EFSM), der
kan yde lån til EU-lande med statsgældsproblemer. EU-instrument for lån til lande
til nationale lønkompensationsordninger o.l. (SURE) anvender en lignende model
baseret på nationale garantier fra EU-landene.
Denne finansieringsmodel anvendes også under EU-instrument til makro-finansiel
assistance, som i relativt begrænset omfang kan yde finansiel assistance til lande
uden for EU (tredjelande), fx EU’s naboskabslande. Hovedreglen for makro-finan-
siel assistance er lån til tredjelande, som skal tilbagebetales. Der er mulighed for i
særlige tilfælde at give gavebistand til et tredjeland.
Det bemærkes, at en stor andel af EU-budgettet reelt indebærer overførsler mellem
EU-landene, fx via fordelingen af strukturfonds- og landbrugsmidler. Disse midler
finansieres imidlertid ikke ved optagelse af fælles EU-lån, men derimod gennem
EU-landenes ordinære
bidrag til EU’s budget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister