Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2220554_0001.png
Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 160
Offentligt
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. marts 2020
EU-retskontoret
Halit Sert
2020-0032/06-0108
1436223
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Anna-Sophie Saugmann-Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvorvidt artikel 154 kan anvendes til en generel mindsteløn for alle EU’s medlemslande, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Mener
Justitsministeriet, at Danmark har overført beføjelse til
EU efter grundlovens § 20 til, at der kan fastsættes regler om
mindstelønninger på EU-niveau med bindende retskraft for
Danmark?”
Svar:
Det fremgår af § 2 i tiltrædelsesloven (lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om
Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber med senere ændrin-
ger), at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, i
det omfang, det er fastsat i de i § 4 nævnte traktater mv., udøves af Den
Europæiske Unions institutioner.
Lovens § 4 indeholder henvisninger til det traktatgrundlag, der indfører de
regler, der nu er indeholdt i artikel 153 i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der i et vist omfang kan udstedes bin-
dende EU-retsakter om bl.a. arbejdsvilkår.
Danmark har med andre ord overladt beføjelser til EU i det omfang, det
følger af TEUF artikel 153. Der henvises i den forbindelse til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 161 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg,
hvori der er redegjort nærmere for EU-Domstolens praksis vedrørende ræk-
kevidden af denne bestemmelse i forhold til bl.a. regulering af lønforhold i
medlemsstaterne.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at Højesteret ved dom af 6. april 1998
(trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 800), pr. 9.6, bl.a. udtalte,
at ”Dan-
ske domstole må […] anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis
der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sik-
kerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen,
bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgi-
velsen ifølge tiltrædelsesloven”.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 161 (Alm.
del), er det endnu uklart, om og hvordan Kommissionen vil anvende artikel
TEUF 153 til indirekte at fremme, at arbejdstagere får en anstændig løn.
Hvis Kommissionen fremlægger et forslag herom, vil der skulle foretages
en vurdering heraf, og herunder af, om forslagets indhold ligger inden for
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvorvidt artikel 154 kan anvendes til en generel mindsteløn for alle EU’s medlemslande, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
rammerne af de beføjelser, der er overladt til EU i medfør af den danske
tiltrædelseslov.
3