Folketingets Europaudvalg
Morten Messerschmidt (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 261 (alm.
del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF).
31. august 2020
Spørgsmål nr. 261:
Som opfølgning på ministerens svar på spørgsmål nr. 249 (EUU alm. del, 2019-
20), bedes ministeren oplyse, hvad han forventer af arbejdsmarkedsretlige konse-
kvenser for Danmark i lyset af denne pressemeddelelse fra EU-Kommissionen:
”The European Commission
launches a process to address the issue of collective
bargaining for the self-employed” af 30. juni 2020.
(Link til pressemeddelelsen: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/
IP_20_1237.)
Svar:
Europa-Kommissionen refererer i sin pressemeddelelse af den 30. juni 2020 til
igangsættelsen af en proces, der skal sikre, at EU’s regler om forbud med konkur-
rencebegrænsende aftaler ikke er til hinder for, at arbejdsmarkedets parter kan
indgå aftaler om løn- og arbejdsvilkår for de grupper af selvstændige, der har be-
hov for beskyttelse. Kommissionen henviser i den forbindelse til den iværksatte hø-
ring om bl.a. selvstændige og platformsarbejdere i kontekst af lovgivning om digi-
tale tjenester (Digital
Services Act),
og at Kommissionen vil inddrage
arbejdsmarkedets parter. Det fremgår videre, at Kommissionen til efteråret vil følge
op med en konsekvensanalyse og berøre indledende muligheder for fremtidige til-
tag efterfulgt af en offentlig høring.
Eventuelle arbejdsmarkedsretlige konsekvenser for Danmark vil afhænge af
indholdet i et eventuelt kommende konkret forslag og de efterfølgende
forhandlinger herom.
J.nr.
2020 - 5296
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard