Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2230152_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-1125
EUN
11. august 2020
EUU alm. del
svar på spørgsmål 272 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 13. juli 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af samlenotatet til rådsmødet for udenrigsanliggender den
13. juli (EUU, rådsmøde 3765 - bilag 1) bedes ministeren uddybe, hvad
der egentlig menes med, at det er regeringens ønske ”at fastholde en
balanceret og proportional tilgang” til Tyrkiet.
Svar
Regeringen ser med stor bekymring på udviklingen i Tyrkiet, på landets
forhold til EU generelt og på landets forhold til en række medlemslande
mere specifikt. Forholdet mellem EU og Tyrkiet er pt. på et lavpunkt pga.
en række ensidige handlinger fra Tyrkiets side, som regeringen tager skarpt
afstand fra. Derudover bevæger Tyrkiet sig længere og længere væk fra
EU’s værdier, særligt når det kommer til fundamentale rettigheder.
Samtidig er Tyrkiet pga. landets geopolitiske placering en international
aktør og partner, som EU og Danmark ikke kan komme uden om. Det
gælder ikke mindst ift. samarbejdet om flygtninge og irregulær migration.
Fra regeringens side anerkender man, at det forhold, at Tyrkiet huser
verdens største flygtningebefolkning (over 4 mio. flygtninge), naturligt
skaber store udfordringer for de tyrkiske myndigheder og det tyrkiske
samfund.
Derfor støtter regeringen op om de forsøg på at søge dialog og deeskalere
situationen, som EU’s Høje Repræsentant gennem dialog med de tyrkiske
myndigheder har iværksat. Fra
EU’s
side ønsker man at engagere sig med
Tyrkiet for at fremme egne dagsordener og interesser. Udsigterne til en
modernisering af toldunionen er således også et vigtigt politisk værktøj at
have ift. at få den tyrkiske regering til at imødekomme europæiske,
herunder danske, interesser.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om regeringens ønske at fastholde en balanceret og proportional tilgang til Tyrkiet, til udenrigsministeren
2
Regeringen finder, at en sådan tilgang, som er balanceret og proportional,
udgør den mest farbare vej ud af det nuværende dødvande. Der ligger i
denne tilgang, at man på den ene side skal være meget klar i sin afvisning
af visse tyrkiske handlinger, når de for eksempel krænker EU-retten,
international ret og visse medlemslandes nationale suverænitet. På den
anden side skal man se på, om der er elementer i EU’s samarbejde med
Tyrkiet, der kan justeres for at imødekomme eventuelle legitime tyrkiske
anbringender.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod