Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-1125
EUN
11. august 2020
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 273 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 13. juli 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af samlenotatet til Rådsmødet for udenrigsanliggender den
13. juli (EUU, rådsmøde 3765 - bilag 1) bedes ministeren - eventuelt i
fortrolig form - oplyse, hvilke EU-lande
som ”ønsker at trække EU’s
tilgang til Tyrkiets boringer i en endnu mere robust retning” og
hvad det
mere konkret betyder.
Svar
På baggrund af Tyrkiets boreaktiviteter i det østlige Middelhav besluttede
Det Europæiske Råd i juni 2019 at suspendere højniveaumøder mellem
EU og Tyrkiet og støtte en reduktion af EU’s førtiltrædelsesstøtte til
Tyrkiet,
og EU’s
udenrigsministre har på et rådsmøde i november 2019
vedtaget et sanktionsregime over for Tyrkiet. Sanktionerne indebærer
indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer i EU,
indrejseforbud og et samhandelsforbud over for de personer og enheder,
der opføres på den underliggende sanktionsliste.
Som følge af fornyede tyrkiske boreaktiviteter i det østlige Middelhav har
visse medlemslande med varierende styrke krævet en skærpelse af disse
sanktioner, overvejende gennem yderligere sanktionslistning af en række
tyrkiske enheder og enkeltpersoner.
Det bemærkes, at Rådet træffer beslutning om sanktioner ved
enstemmighed. Jeg kan ifm. en kommende forelæggelse for lukkede døre
orientere udvalget om de forskellige medlemslandes holdninger, hvis det
ønskes.
Med venlig hilsen