Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-1125
SP
11. august 2020
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 275 fra Søren Søndergaard
stillet den 13. juli 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for episoden omkring den franske fregat "Le
Courbet", herunder hvordan sagen har været behandlet i EU og NATO,
samt om det er Frankrig eller Tyrkiet, der udlægger sagen i strid med
kendsgerningerne.
Svar
Episoden fandt sted i det centrale Middelhav den 10. juni 2020. Efter det
oplyste indfandt hændelsen sig, da en fransk korvet mødte en tyrkisk
fregat, som sammen med to andre tyrkiske militære flådefartøjer ledsagede
et civilt fragtskib, der sejlede fra Istanbul i Tyrkiet til Misrata i Libyen.
Ifølge de franske myndigheder forsøgte den franske korvet at kontakte
fragtskibet pga. mistanke om, at skibet fragtede våben til Libyen i strid
med FN’s våbenembargo. Kontaktforsøget blev ifølge
de franske
myndigheder forhindret, idet den tyrkiske fregat, som ledsagede
fragtskibet, rettede sit ildledelsessystem mod den franske korvet. De
tyrkiske myndigheder har afvist den franske fremstilling af
hændelsesforløbet. Ifølge de tyrkiske forklaringer, var der tale om en
humanitær transport af medicinsk udstyr til Libyen til bekæmpelse af
COVID-19. Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der
kan be- eller afkræfte dette.
Sagen har været drøftet i EU-regi, bl.a. i forbindelse med
udenrigsrådsmødet den 13. juli 2020, herunder med henblik på
mulighederne for at styrke EU’s evne til at implementere våbenembargoen
gennem
EU’s
operation IRINI. Danmark deltager ikke i operationen pga.
forsvarsforbeholdet.