EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 575

Offentligt

25. august 2020

J.nr. 2020

–

6471

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 575 af 22. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Nina Legaard Kristensen

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

I svar på SAU alm. del spørgsmål 470 siger ministeren:

”Det

bemærkes herved, at selv om der var indsat en misbrugsbestemmelse i bekendtgø-

relserne, der var formuleret mere bredt, f.eks. svarende til skatteundgåelsesdirektivets arti-

kel 6 og ligningslovens § 3, ville det ikke have ændret på, at det er vurderingen, at EU-ret-

ten forhindrer, at man ved administrationen af hjælpepakkerne kan afskære et dansk sel-

skab fra kompensation alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske sel-

skab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på

EU's sortliste.”

Kommissionen vedtog den 14. juli 2020 en anbefaling til medlemslandene om at gøre

statslig økonomisk støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser

til ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. I denne anbefaling siges:

”Where

Member States adopt measures that provide financial support to eligible under-

takings in their jurisdiction, they should make the entitlement to such financial support

contingent upon a number of conditions. Therefore, the undertakings that receive the fi-

nancial support should not:

…

(b) be controlled, directly or indirectly, by shareholders in jurisdictions that feature on the

EU list of non-cooperative jurisdictions, up to the beneficial owner, as defined in Article

3 point 6 of Directive 2015/849”.

(“Når

medlemsstater vedtager foranstaltninger, der yder økonomisk støtte til støtteberet-

tigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre retten til sådan økonomisk støtte af-

hængig af en række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager økonomisk

støtte, ikke:

…

(b) være kontrolleret, direkte eller indirekte, af aktionærer i jurisdiktioner, der findes på

EU-listen over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer, som defi-

neret i artikel 3, punkt 6 i direktiv 2015/849.” (Spørgerens egen oversættelse)).

Er det regeringens opfattelse, at denne del af EU-Kommissionens anbefaling er i strid

med EU-retten?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at Kommissionen har offentliggjort en dansk version af

den henstilling, som citeres i spørgsmålet (Kommissionens henstilling (EU) 2020/1039 af

14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fra-

været af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner). Den danske version er til-

gængelig via dette link:

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1039&from=FR.

Den passage, der citeres i spørgsmålet, har i den officielle danske version følgende ordlyd:

Side 2 af 3

”Når

medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til ydelse af finansiel støtte til støtteberet-

tigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre berettigelsen til denne finansielle

støtte afhængig af an række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager finan-

siel støtte, ikke:

…

b) være direkte eller indirekte kontrolleret af aktionærer i jurisdiktioner, der optræder på

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer som define-

ret i artikel 3, punkt 6, i direktiv 2015/849

…”

Der synes ikke at være overensstemmelse mellem Kommissionens henstilling og den for-

tolkning af EU-retten, som Skatteministeriet og Justitsministeriet har lagt til grund i bl.a.

svaret på SAU alm. del

–

spm. 470. Regeringen har i enhver sammenhæng fokus på be-

kæmpelse af skatteunddragelse og brugen af aggressiv skatteplanlægning, herunder ved

brug af skattelykonstruktioner. Derfor anser jeg også Kommissionens henstilling for et

positivt signal om Kommissionens politik på området. Der er imidlertid behov for en af-

klaring af både henstillingens anvendelsesområde og de juridiske vurderinger af EU-ret-

ten, som den baserer sig på.

Ministeriernes fortolkning af EU-retten er baseret på en grundig analyse og vurdering af

EU-retten, ikke mindst EU-Domstolens praksis. Kommissionens henstilling giver ikke

grundlag for at ændre denne fortolkning.

Kommissionens henstilling indeholder ingen analyse af eller redegørelse for den fortolk-

ning af EU-retten, som Kommissionen baserer sig på, og Skatteministeriet har derfor ret-

tet henvendelse til Kommissionen med henblik på en afklaring heraf. Som følge af, at de

relevante medarbejdere i Kommissionen afholder sommerferie i august måned, har det

imidlertid endnu ikke været muligt at få besvaret de spørgsmål, der er blevet rejst over for

Kommissionen.

Det er i relation til fx COVID-19 hjælpepakkerne de danske myndigheder, der har ansva-

ret for, at EU-retten overholdes. Det forhold, at Kommissionens henstilling tilsynela-

dende er baseret på en fortolkning af EU-retten, der afviger fra den, der er lagt til grund

af Skatteministeriet og Justitsministeriet, er således ikke i sig selv afgørende for, hvilken

praksis de danske myndigheder bør følge.

Når de spørgsmål, der er blevet rejst over for Kommissionen, er blevet besvaret, vil der i

samarbejde med Justitsministeriet blive taget stilling til, om

–

og i givet fald i hvilket om-

fang

–

svarene kan begrunde, at der anlægges en ændret fortolkning af EU-retten.

Side 3 af 3