Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2236197_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 575
Offentligt
25. august 2020
J.nr. 2020
6471
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 575 af 22. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2236197_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del spørgsmål 470 siger ministeren:
”Det
bemærkes herved, at selv om der var indsat en misbrugsbestemmelse i bekendtgø-
relserne, der var formuleret mere bredt, f.eks. svarende til skatteundgåelsesdirektivets arti-
kel 6 og ligningslovens § 3, ville det ikke have ændret på, at det er vurderingen, at EU-ret-
ten forhindrer, at man ved administrationen af hjælpepakkerne kan afskære et dansk sel-
skab fra kompensation alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske sel-
skab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på
EU's sortliste.”
Kommissionen vedtog den 14. juli 2020 en anbefaling til medlemslandene om at gøre
statslig økonomisk støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser
til ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. I denne anbefaling siges:
”Where
Member States adopt measures that provide financial support to eligible under-
takings in their jurisdiction, they should make the entitlement to such financial support
contingent upon a number of conditions. Therefore, the undertakings that receive the fi-
nancial support should not:
(b) be controlled, directly or indirectly, by shareholders in jurisdictions that feature on the
EU list of non-cooperative jurisdictions, up to the beneficial owner, as defined in Article
3 point 6 of Directive 2015/849”.
(“Når
medlemsstater vedtager foranstaltninger, der yder økonomisk støtte til støtteberet-
tigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre retten til sådan økonomisk støtte af-
hængig af en række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager økonomisk
støtte, ikke:
(b) være kontrolleret, direkte eller indirekte, af aktionærer i jurisdiktioner, der findes på
EU-listen over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer, som defi-
neret i artikel 3, punkt 6 i direktiv 2015/849.” (Spørgerens egen oversættelse)).
Er det regeringens opfattelse, at denne del af EU-Kommissionens anbefaling er i strid
med EU-retten?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at Kommissionen har offentliggjort en dansk version af
den henstilling, som citeres i spørgsmålet (Kommissionens henstilling (EU) 2020/1039 af
14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fra-
været af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner). Den danske version er til-
gængelig via dette link:
https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1039&from=FR.
Den passage, der citeres i spørgsmålet, har i den officielle danske version følgende ordlyd:
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2236197_0003.png
”Når
medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til ydelse af finansiel støtte til støtteberet-
tigede virksomheder i deres jurisdiktion, bør de gøre berettigelsen til denne finansielle
støtte afhængig af an række betingelser. Derfor bør de virksomheder, der modtager finan-
siel støtte, ikke:
b) være direkte eller indirekte kontrolleret af aktionærer i jurisdiktioner, der optræder på
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, op til den retmæssige ejer som define-
ret i artikel 3, punkt 6, i direktiv 2015/849
…”
Der synes ikke at være overensstemmelse mellem Kommissionens henstilling og den for-
tolkning af EU-retten, som Skatteministeriet og Justitsministeriet har lagt til grund i bl.a.
svaret på SAU alm. del
spm. 470. Regeringen har i enhver sammenhæng fokus på be-
kæmpelse af skatteunddragelse og brugen af aggressiv skatteplanlægning, herunder ved
brug af skattelykonstruktioner. Derfor anser jeg også Kommissionens henstilling for et
positivt signal om Kommissionens politik på området. Der er imidlertid behov for en af-
klaring af både henstillingens anvendelsesområde og de juridiske vurderinger af EU-ret-
ten, som den baserer sig på.
Ministeriernes fortolkning af EU-retten er baseret på en grundig analyse og vurdering af
EU-retten, ikke mindst EU-Domstolens praksis. Kommissionens henstilling giver ikke
grundlag for at ændre denne fortolkning.
Kommissionens henstilling indeholder ingen analyse af eller redegørelse for den fortolk-
ning af EU-retten, som Kommissionen baserer sig på, og Skatteministeriet har derfor ret-
tet henvendelse til Kommissionen med henblik på en afklaring heraf. Som følge af, at de
relevante medarbejdere i Kommissionen afholder sommerferie i august måned, har det
imidlertid endnu ikke været muligt at få besvaret de spørgsmål, der er blevet rejst over for
Kommissionen.
Det er i relation til fx COVID-19 hjælpepakkerne de danske myndigheder, der har ansva-
ret for, at EU-retten overholdes. Det forhold, at Kommissionens henstilling tilsynela-
dende er baseret på en fortolkning af EU-retten, der afviger fra den, der er lagt til grund
af Skatteministeriet og Justitsministeriet, er således ikke i sig selv afgørende for, hvilken
praksis de danske myndigheder bør følge.
Når de spørgsmål, der er blevet rejst over for Kommissionen, er blevet besvaret, vil der i
samarbejde med Justitsministeriet blive taget stilling til, om
og i givet fald i hvilket om-
fang
svarene kan begrunde, at der anlægges en ændret fortolkning af EU-retten.
Side 3 af 3