EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvilken økonomisk betydning det har haft for Norge at være EØS-land i modsætning til Danmark, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

5. oktober 2020

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 282 (Alm. del) af 18.

august 2020 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)

Spørgsmål

Hvilken økonomisk betydning har det haft for Norge at være EØS-land i modsæt-

ning til Danmark, der siden 1973 har været fuldt medlem af EF/EU?

Svar

Norge er medlem af det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), som er en

samarbejdsaftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. Nedenfor skitse-

res de overordnede forskelle mellem Norges status som EØS-land ift. et EU-land

som Danmark

EØS-samarbejdet indebærer, at Norge har rettigheder og forpligtelser

vedr. EU’s

indre marked. Grundlæggende er der et samarbejde og regler, der sikrer fri bevæ-

gelighed mellem EU-landene og Norge for varer, tjenesteydelser, kapital og perso-

ner

. Det gør det alt andet lige nemmere for norske virksomheder at handle med

EU-landene, end hvis Norge stod uden for EØS. EØS-aftalen omfatter dog ikke

en toldunion eller fiskeri og landbrug. Derfor er handel og bevægelser mellem EU

og Norge fortsat underlagt toldprocedurer og -kontrol ved grænsen, og kan pålæg-

ges told fsva. landbrugsvarer og fisk.

Et EU-land er derimod ikke underlagt disse hindringer ved handel med andre EU-

lande og kan dermed få større gavn af handel med andre EU-lande. Det kan bi-

drage til bl.a. øget konkurrence, økonomisk vækst og lavere priser for forbrugerne

i EU-lande. Norge deltager

ikke i bl.a. EU’s

eksterne handelspolitik, herunder fri-

handelsaftaler med tredjelande, som forhandles centralt af Kommissionen på

vegne af alle EU-landene. Med et indre marked med ca. 450 mio. forbrugere kan

EU forhandle med større vægt. EU har blandt andet frihandelsaftaler med Ca-

nada, Sydkorea og Japan.

Norge deltager derudover ikke i

EU’s samarbejde om den økonomiske politik.

Det kan også bemærkes, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen inden

Det indre marked reguleres og suppleres af regelsæt om fx konkurrencepolitik, socialpolitik (fx sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling af mænd og kvinder), forbruger- og miljøbeskyttelse

samt forskning og udvikling, som EØS-aftalen ligeledes giver adgang til.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvilken økonomisk betydning det har haft for Norge at være EØS-land i modsætning til Danmark, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 2

for rammerne af fastkurssamarbejdet ERM-II i EU. Som led i ERM-II har Dan-

mark bl.a. en gensidig aftale med ECB om, at ECB

–

sammen med Danmarks Na-

tionalbank

–

intervenerer for at understøtte, at den danske kronekurs holder sig

indenfor det aftalte, snævre udsvingsbånd

. Dette har været med til at understøtte

en troværdig fastkurspolitik, der har givet stabilitet om kronen.

EØS-ordningen indebærer desuden, at Norge betaler forholdsmæssigt til EU-bud-

gettet baseret på, hvilke områder af samarbejdet, som Norge deltager i. Udover at

bidrage til EU-programmernes driftsomkostninger betales der også til Kommissi-

onens administrative omkostninger. I henhold til EØS-aftalen bidrager Norge li-

geledes til at reducere økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i EØS

såvel som med særskilte tilskud til de senest optagne EU-lande. For uddybning

om Norges budgetbidrag, henvises til det tidligere svar på Europaudvalgets

spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 23. oktober 2018, hvor Norges daværende gennem-

snitlige bidrag til EU-budgettet blev skønnet til ca. 6,5 mia. danske kroner årligt.

En central forskel på Norge og EU-lande er, at EU-lande deltager i forhandlin-

gerne og har stemmeret i EU, herunder ift. reglerne for det indre marked, hvor-

med det enkelte EU-land i langt højere grad bidrager til at præge regler og den

bredere udvikling og kan søge at sikre de bedste løsninger for det pågældende

land. Omvendt deltager Norge ikke i forhandlingerne og har ikke konkret stem-

meret i EU, heller ikke på de områder såsom det indre marked, hvor Norge delta-

ger og er underlagt EU-regler via EØS.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Interventionen i ERM-II skal i princippet være automatisk og ubegrænset, dog skal der også tages hensyn til

ECB’s generelle mandat om prisstabilitet i euroområdet, og til om der i øvrigt føres en sund økonomisk poli-

tik i det konkrete ERM-II-land.