EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilke begrænsninger EU-retten sætter i forhold til hvilke særlig favorable lån, som KommuneKredit kan yde til danske kommuner, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål nr. 29 ad EUU alm. del. til Erhvervsministe-

ren vedr. KommuneKredit stillet af Søren Søndergaard (Enhedslisten)

den 16. oktober 2019.

Spørgsmål nr. 29 ad EUU alm. del. til Erhvervsministeren vedr. Kom-

muneKredit.

Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrænsninger EU-retten sætter i for-

hold til hvilke særlig favorable lån, som KommuneKredit kan yde til dan-

ske kommuner.

Svar:

KommuneKredit er reguleret af lov om kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark. Forudsætningen for at KommuneKredit kan yde lån

er, at lånet ydes til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber eller

til andre formål, som en kommune eller region har hjemmel til at varetage.

KommuneKredit yder lån til de anlægsudgifter, som kommuner kan optage

lån til efter Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse 1580 om kom-

munernes låntagning af 17. december 2013 (”lånebekendtgørelsen”) eller i

anden lovgivning.

KommuneKredit anses efter EU-retten som et særligt kreditinstitut. Der-

med er KommuneKredit undtaget fra EU-direktivet om adgang til at optage

og udøve virksomhed som kreditinstitut (direktiv 2006/48/EF af 14. juni

2006). Det betyder, at KommuneKredit ikke udøver finansiel virksomhed

på almindelige markedsvilkår. Undtagelsen har baggrund i, at Kommune-

Kredit giver dets medlemmer, kommuner og regioner, mulighed for at opnå

finansiering til lavere omkostninger, bl.a. fordi kommuner og regioner hæf-

ter solidarisk for KommuneKredits økonomi. Dermed kan den enkelte

kommune eller region opnå finansiering til lavere omkostninger end ved at

indhente eller foretage finansieringen på egen hånd på markedet.

Ifølge den såkaldte ”Montiaftale” mellem EU-Kommissionen

og de tyske

myndigheder af 1. marts 2002 er det fastslået, hvilke statsstøtteregler og

hvilken statsstøttepraksis, der gælder for særlige kreditinstitutter. Særlige

kreditinstitutter kan, uden restriktioner, yde finansiering til rene offentlige

formål, hvilket vil sige formål inden for den offentlige ikke-kommercielle,

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilke begrænsninger EU-retten sætter i forhold til hvilke særlig favorable lån, som KommuneKredit kan yde til danske kommuner, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

ikke-konkurrenceudsatte sektor. Derudover kan et særligt kreditinstitut ef-

ter EU-retten

–

på anmodning fra det offentlige

–

yde finansiering til andre

offentlige formål, herunder formål der,

efter EU’s-statsstøtteregler,

anses

som økonomisk aktivitet, fordi de involverer afsætning af varer og eller

tjenesteydelser på markedet. I givet fald et særligt kreditinstitut vil skulle

yde finansiering til enheder, der afsætter varer og / eller tjenesteydelser på

et marked, vil dette nødvendiggøre, at en sådan finansiering ydes med bag-

grund i en statsstøttehjemmel eller anmeldes til EU-Kommissionen for at

sikre, at finansieringen er forenelig med det indre marked.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup