Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2246442_0001.png
15. september 2020
J.nr. 2020 - 7341
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 290 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Eva Kjær Hansen (V).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om passerellebestemmelsens mulighed for flertalsafgørelser på skatte- og afgiftsområdet, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2246442_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om det vil være nødvendigt at benytte passerellebestem-
melsens mulighed for flertalsafgørelser på skatte- og afgiftsområdet, hvis regeringen skal
indfri sine løfter om at indføre en fælles europæisk bund under selskabsskatten, skat på
internetgiganterne m.v. (jf. Socialdemokratiets udspil ”Sammen tager vi kampen i EU”),
samt en skat på finansielle transaktioner i EU.
Svar
Regeringen har lagt en aktiv og ambitiøs linje på en lang række sager på skatteområdet.
Det er en prioritet for regeringen, at der findes fælles internationale løsninger for at
stoppe ræset mod bunden.
I Socialdemokratiets udspil
”Sammen tager vi kampen i EU”
fremgår, at internetgigan-
terne skal betale deres fair skat i Danmark og i resten af Europa i samme omfang som tra-
ditionelle virksomheder, og at EU-landene hurtigst muligt skal nå til enighed om et fælles
minimumsniveau for den effektive selskabsskat, så ræset mod bunden stoppes.
Regeringen arbejder internationalt for at finde løsninger til beskatning af den digitale øko-
nomi. Regeringen arbejder derudover for en fælles bund under selskabsskattebasen
og
sel-
skabsskattesatserne i EU. Tiltagene skal indrettes, så de tilsammen sikrer en robust effek-
tiv minimumsbeskatning inden for EU. Det skal være en bred base uden unødige huller,
som sikrer det bedste værn mod omgåelse af beskatningen. Endvidere støtter regeringen
overordnet ideen om en europæisk FTT og er i dialog med de lande, der aktuelt drøfter et
forstærket samarbejde om en sådan skat. Der deltager aktuelt 10 lande i drøftelserne.
Vedtagelse i EU af harmonisering af national lovgivning på skatteområdet kræver enstem-
mighed efter den særlige lovgivningsprocedure. Europa-Kommissionen har i flere medde-
lelser gjort sig overvejelser om anvendelsen af Lissabon-traktatens
”passerellebestemmel-
ser”, der muliggør en overgang fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige
lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Med medde-
lelserne er fremhævet en række afgrænsede områder, hvor Kommissionen åbner for over-
vejelser om at overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal, herunder på skatteområdet.
Der er endnu ikke fremsat konkrete forslag herom.
Generelt indebærer spørgsmålet om overgang til kvalificeret flertal på nye områder et di-
lemma: På den ene side vil brugen af kvalificeret flertal alt andet lige føre til en mere smi-
dig beslutningsproces end enstemmighed blandt 27 medlemslande. På den anden side er
det naturligvis ikke tilfældigt, at der stadig er en række områder, hvor der træffes beslut-
ninger ved enstemmighed. Det skyldes, at der som regel er tale om særligt politisk føl-
somme emner.
Regeringen vil derfor tage nærmere stilling til spørgsmålet, når der fremlægges et konkret
forslag om overgang til kvalificeret flertal.
Side 2 af 2