Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2256743_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 303 alm. del stillet af udvalget den 8. septem-
ber efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af konkurrencerådets afgørelse af 26. august
vedr. platformene Happy Helper og Hilfr tage initiativ til at ændre konkur-
rencelovens paragraf 6, således at rengøringsplatforme og andre deleplat-
forme kan kræve minimumspriser på vegne af de selvstændige, der udbyder
arbejdskraft gennem dem.
Svar:
Platformsøkonomien er i vækst, og det er derfor centralt, at vi skaber gode
betingelser for dem, som sælger deres arbejdskraft gennem platform.
Det er derfor vigtigt, at vi sørger for, at platformsarbejdere har ordentlige
vilkår, og at de bl.a. har adgang til at indgå overenskomster. Derudover er
det væsentligt, at den almindelige lønmodtager ikke kommer i klemme i
den nye digitale økonomi, herunder er det afgørende, at lønmodtagere ikke
bliver dårligere behandlet, alene fordi de får en anden betegnelse end løn-
modtagere.
Konkurrencelovens § 6 omfatter et forbud mod, at virksomheder mv. ind-
går aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at be-
grænse konkurrencen. Ligeledes indeholder EUF-traktatens artikel 101 et
tilsvarende forbud.
Det vil eksempelvis betyde, at i en sag med samhandelspåvirkning - som
det eksempelvis var tilfældet i Konkurrencerådets afgørelser af 26. august
2020 i de to pågældende sager om virksomhederne Happy Helper A/S og
Hilfr ApS -), så er det uden betydning, hvis der ikke eksisterede et forbud i
den danske konkurrencelov, idet EUs konkurrenceregler stadig vil finde
anvendelse.
Der er allerede i dag efter de gældende konkurrencereglerne en mulighed
for at fastsætte minimumspriser, men det kræver, at nogle betingelser er
opfyldt. Konkurrencerådet har i deres afgørelser fastslået, at det eksempel-
vis kan være en mulighed, hvis udbyderne på platformen netop kan anses
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om minimumspriser ved rengøringsplatforme og andre deleplatforme, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
for at være ansatte, eller virksomheder på platformen fungerer som under-
leverandører, eller som agenter for platformsvirksomheden.
Konkurrencerådet har i forbindelse med flere afgørelser givet udtryk for, at
”sagerne
skal gerne være med til at tydeliggøre, at arbejdstagere på en
platform gerne må organisere sig og indgå i en overenskomst, men at selv-
stændige virksomheder er konkurrenter og ikke må bruge fælles minimums-
priser. Sagerne viser også, at konkurrencereglerne ikke forhindrer, at plat-
forme bidrager til ordnede arbejdsforhold”.
Problemstillingen vedrørende selvstændige på platforme er en central de-
bat, som også finder sted i EU-regi. Derfor har jeg også rejst problemstil-
ingen overfor EU-kommissæren på området. Dertil har Danmark også fo
nylig afgivet et høringssvar til den offentlige høring vedrørende den euro-
pæiske
Digital Service Act Package,
herunder om udfordringer ved at selv-
stændige tilbyder sine services i gennem platforme. Kommissionen oplyser
i den offentlige høring, at temaerne i høringen kan medvirke til kommende
initiativer på området.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup