Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1. oktober 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 30.
september 2020 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spm. 288 (alm. del
–
2019-20) oversende
en
beregning på, hvor mange år der vil gå, inden EU’s landbrugsstøtte i absolutte
tal er nedskrevet med 95 pct. i forhold til niveauet i 2007, hvis man fremskriver
den årlige procentuelle reduktion i perioden 2007-2020.
EU’s
fælles landbrugspolitik (CAP) er i perioden 2007-2020 faldet med gennem-
snitligt 1,5 pct. årligt (opgjort i betalinger). En nedskrivning i absolutte tal sva-
rende til 95 pct. i forhold til niveauet i 2007 vil svare til en absolut værdi på 3,3
mia. euro i 2018 priser. Antages en lineær fremskrivning af det gennemsnitlige fald
for 2007-20, skønnes en reduktion på 95 pct. ift. 2007 i landbrugsstøtten i et tek-
nisk, teoretisk scenarie at ske over en periode på ca. 180 år. Det understreges, at
scenariet er baseret på et teoretisk beregningsgrundlag som bl.a. indebærer, at der
ikke vil ske nedjusteringer i den samlede landbrugsstøtte mellem MFF-perioder,
hvilket traditionelt er tilfældet.
I den lineære fremskrivning tages der heller ikke højde for den reducerede ramme
til den fælles landbrugspolitik, som indgår i aftalen om den flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-27. Med MFF-aftalen står den fælles landbrugspolitik til at
blive reduceret med 17 pct. ift. den samlede landbrugsstøtte til EU28 i 2014-2020,
svarende til ca. 73 mia. euro (2018-priser) over hele perioden. Der tages ligeledes
ikke højde for fremtidige politikker eller kommende flerårige finansielle rammer
for EU-budgettet.
I beregningerne tages udgangspunkt i det vedtagne budget for 2020. For 2007-
2019 er Kommissionens regnskabsopgørelser anvendt.
Svar
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk