Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. oktober 2020
MFVM 150
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 334 stillet den 30.
september 2020 af Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. S 334
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten på linje med Frankrig
kan indføre et totalforbud mod tilsætningsstoffet Titandioxid (E171) i madvarer, som sælges på
det danske marked (”France takes aim at shiny candy”,
www.politico.eu,
den 26. juni 2020)”
Svar
Spørgsmålet er forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Reguleringen af fødevaretilsætningsstoffer er totalharmoniseret, og derfor kan der som
udgangs-
punkt ikke fastsættes en national regulering af området med mindre det er
’åbenbart’,
at fødeva-
rerne udgør en alvorlig sundhedsrisiko for medlemsstatens befolkning.
DTU Fødevareinstituttet har i en vurdering af risikoen ved titandioxid i fødevarer udtalt, at de
ikke på baggrund af eksisterende data kan konkludere, at titandioxid i fødevarer udgør en
sundhedsmæssig risiko.
Fødevarestyrelsen vurderer derfor ikke, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at be-
tragte anvendelse af stoffet som en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og dermed indføre et
nationalt forbud.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er i gang med at vurdere nye studier af
stoffet, og
EFSA’s
konklusioner forventes at foreligge ved udgangen af 2020. Kommissionen vil
på den baggrund evaluere, hvordan stoffet kan håndteres.”
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk