Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2263404_0001.png
16. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8560
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 335 af 30. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om Danmark kan indføre nedsat momssats på energibesparende materialer til biler eller i boliger, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2263404_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten, som
led i den grønne omstilling, kan indføre en nedsat momssats på f.eks. 5 pct. på energibe-
sparende materialer, der installeres i boliger, eller som leveres til installation i boliger i
Danmark.
Svar
Momsområdet er i vid udstrækning reguleret af fælles EU-regler, og den danske momslov
bygger således på EU’s momssystemdirektiv.
I henhold til momssystemdirektivet er salg af varer og ydelser, der sker som led i økono-
misk virksomhed, som udgangspunkt momspligtigt, og et EU-lands normale momssats
skal anvendes ved salget.
Momssystemdirektivet indeholder dog mulighed for at anvende reducerede satser på leve-
ringer af visse typer af varer og ydelser, der er nærmere oplistet i momssystemdirektivets
bilag III. Det gælder fx levering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som led i
en socialpolitik eller renovering og reparation af private boliger, bortset fra materialer,
som udgør en betydelig del af værdien af den leverede ydelse.
Det vurderes ikke muligt i henhold til EU-reglerne at anvende nedsatte momssatser speci-
fikt på energibesparende materialer, der installeres i boliger, eller som leveres til installa-
tion i boliger i Danmark.
Regeringen fører en ambitiøs bæredygtig politik og tager ansvar for den grønne omstil-
ling. Et vigtigt element heri er at gennemføre initiativer, som understøtter den grønne
omstilling herunder opfyldelse af regeringens målsætning om 70 pct. reduktion af udled-
ning af drivhusgasser i 2030. Selvom den grønne omstilling er vigtig for regeringen, og at
jeg har sympati for tanken om at gøre energibesparende materialer, der installeres i boli-
ger, eller som leveres til installation i boliger i Danmark, billigere, er det min opfattelse, at
fremme af forskellige almene interesser, fx på sundheds-, social- og energiområdet, ikke
bør ske via momssystemet.
Side 2 af 2