Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2267512_0001.png
26. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8723
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 30. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om Danmark kan stille krav virksomheder fra andre EU-lande i forbindelse med momsregistrering i Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2267512_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
stille krav om, at virksomheder fra EU-lande, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til
Danmark, forud for en momsregistrering i Danmark stiller med en sikkerhedsstillelse til
de danske myndigheder for tilsvar af moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag
og selskabsskat, hvis virksomheden har en formue på under 125.000 kr.
Svar
Der gælder i dag ikke regler, hvorefter Skatteforvaltningen kan stille et krav om sikker-
hedsstillelse som betingelse for momsregistrering af virksomheder fra andre EU-lande,
hvis virksomheden har en formue på mindre end 125.000 kr.
Jeg kan dog oplyse, at der i årene fra 2000 til 2006 gjaldt sådanne regler, hvorefter der
som betingelse for registreringen for moms, A-skat m.v. kunne kræves sikkerhedsstillelse
af både danske og udenlandske virksomheder, medmindre virksomhedens formue på re-
gistreringstidspunktet udgjorde mindst 125.000 kr. Disse regler blev vurderet at være i
overensstemmelse med EU-retten, bl.a. fordi reglerne fandt anvendelse for såvel danske
som udenlandske virksomheder.
Indførelsen af kravet om sikkerhedsstillelse havde sin baggrund i
den såkaldte ”Centros-
sag”
(sag C-212/97), hvor EF-Domstolen udtalte, at den daværende Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelse ikke kunne afvise at lade en filial af et britisk selskab blive registreret her i
landet, uanset at selskabet ikke opfyldte det dagældende danske krav om en selskabskapi-
tal på minimum 125.000 kr. for kapitalselskaber, og uanset at selskabet ikke drev er-
hvervsmæssig virksomhed i sit hjemland og kun ønskedes oprettet for at drive hele virk-
somheden i Danmark.
Reglen om adgangen til at kræve en sådan sikkerhedsstillelse blev dog atter ophævet med
virkning fra den 1. juli 2006. Ophævelsen skyldtes dels den kritik, der havde været af ord-
ningen med sikkerhedsstillelse, der bl.a. blev oplevet som administrativt besværlig som
følge af kravet om en revisorerklæring om formuens størrelse i tilfælde, hvor formuen
ikke åbenlyst udgjorde mindst 125.000 kr., dels stramninger i andre regler om sikkerheds-
stillelse.
Hvorvidt man i dansk lovgivning i dag vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse for til-
svar af moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat ved registre-
ring af et kapitalselskab, vil afhænge af en nærmere vurdering af den konkrete model. I
denne forbindelse vil det skulle sikres, at sådanne regler vil være i overensstemmelse med
EU-retten
og herunder reglerne om fri bevægelighed i Traktaten om EU’s
Funktions-
måde.
Dette indebærer, at der ikke må være tale om en forskelsbehandling af danske virksomhe-
der og virksomheder fra andre EU-lande i strid med traktatens bestemmelser. Et krav om
sikkerhedsstillelse som beskrevet af spørger vil således skulle omfatte såvel danske virk-
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om Danmark kan stille krav virksomheder fra andre EU-lande i forbindelse med momsregistrering i Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2267512_0003.png
somheder som virksomheder fra andre EU-lande, medmindre der kan påvises traktatfæ-
stede hensyn eller tvingende almene hensyn, der kan begrunde en sådan forskelsbehand-
ling. Det vurderes umiddelbart ikke, at der vil kunne påvises sådanne hensyn, herunder
særligt under henvisning til Rådets direktiv 2010/24 EU af 16. marts 2010 om gensidig
bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foran-
staltninger og Rådets direktiv 2011/16 EU af 15. februar 2011 om administrativt samar-
bejde på beskatningsområdet. Disse retsakter skaber samlet et grundlag for, at skyldige
skatter, afgifter og moms kan inddrives effektivt over for virksomheder i andre EU-lande.
Herudover bemærkes, at en sådan ordning med krav om sikkerhedsstillelse
baseret på
erfaringerne med de tidligere gældende regler
kan vise sig som værende administrativt
byrdefuld for virksomhederne, da virksomhederne således vil skulle stille sikkerhed i alle
tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at selskabet råder over en kapital, der som mini-
mum svarer til grænsen for sikkerhedsstillelse (i spørgers eksempel 125.000 kr.). Det be-
mærkes i denne sammenhæng også, at minimumskravet til selskabskapital for danske ka-
pitalselskaber efter gældende regler er 40.000 kr.
Side 3 af 3