Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-8171
30. oktober 2020
Europaudvalget har i brev af 2. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 342
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 342:
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan
fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet på eget initiativ eller på opfordring fra fag-
bevægelsen kan kræve, at en virksomhed fra et andet EU-land, som har medarbej-
dere udstationeret i Danmark, skal dokumentere, at de reelt er etableret i hjemlan-
det. Dette uagtet om der er tegnet overenskomst med virksomheden, og om der er
indledt en fagretlig sag om fortolkning af eller brud på overenskomsten.
”
Svar:
Jeg har i mit svar til Beskæftigelsesudvalget af 17. oktober 2020 (BEU alm. del
spm. 433, vedlagt) tilkendegivet, at Beskæftigelsesministeriet på baggrund af en
henvendelse fra Byggefagenes Samvirke vil undersøge et forslag om at ændre reg-
lerne om Arbejdstilsynets kontrol af udenlandske virksomheders reelle etablering i
hjemlandet. Arbejdstilsynets erfaringer i den forbindelse er beskrevet i det nævnte
svar, som jeg kan henvise til i sin helhed.
Den EU-retlige ramme for kontrol af udstationeringsreglerne, herunder kontrol af
udenlandske virksomheders reelle etablering, følger bl.a. af det såkaldte
håndhæ-
velsesdirektiv
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhæ-
velse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling
af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administra-
tivt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (IMI-forordnin-
gen)).
Det følger af håndhævelsesdirektivet, at myndighedernes kontrol og overvågning,
der sker for at sikre overholdelse af udstationeringsreglerne, skal overholde et så-
kaldt proportionalitetsprincip. Det betyder, at de foranstaltninger som iværksættes,
skal være rimelige, og ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå
målet.